Læsetid: 6 min.

Fra Disney til twerk til Malibu: Nu provokerer Miley Cyrus ved slet ikke at provokere

Efter i flere år at have kæmpet for at markere sin anderledeshed med numsen i vejret, tungen ud ad munden og en fuckfinger til den voksne borgerlighed, gør Miley Cyrus på sit nye album, ’Younger Now’, meget ud af at vise, at hun er en helt almindelig amerikaner. Det føles som en musikalsk hjemkomst og en kærlig handling af de helt sjældne
Der er ikke skyggen af ironi at finde, når Miley Cyrus på sit nye album, Younger Now, vender tilbage til countrytraditionen og indtager en stil, der bedst kan betegnes som ’normcore’.

Der er ikke skyggen af ironi at finde, når Miley Cyrus på sit nye album, Younger Now, vender tilbage til countrytraditionen og indtager en stil, der bedst kan betegnes som ’normcore’.

Pixel Dust Digital

29. september 2017

Man skulle tro, det var tænkt som en provokation, da Miley Cyrus tilbage i maj lancerede en ny musikvideo til nummeret »Malibu«, hvor hun lykkeligt og forelsket løber rundt på en strand og synger til sin åh så dejlige kæreste. Ligesom man skulle tro, at sætninger som »here I am / next to you / the sky’s more blue / in Malibu« var ironiske skyts rettet imod de mest borgerlige drømme om romantik.

For de seneste år, har hun gjort alt, der stod i hendes magt, for at være alt, alt for meget for det brede amerikanske publikum: Hun har siddet nøgen på en nedrivningskugle i monsterhittet »Wreckingball«. Hun har gnedet sig i skridtet med en gummifinger og twerket op ad popsangeren Robin Thicke til MTV’s årlige prisuddeling på et tidspunkt, hvor den slags var for tidligt for mange af seerne. For ikke at nævne, at hun har sunget om, hvor meget hun elsker hash, mens hun blev overhældt med slimet glimmer. Og nu gør hun dette?

Men det er ikke en provokation. Der er ikke skyggen af ironi at finde, når den amerikanske popstjerne på sit nye album, Younger Now, vender tilbage til countrytraditionen og indtager en stil, der bedst kan betegnes som fifty shades of normcore. Det virker faktisk nærmere som en musikalsk hjemkomst for den tidligere Disney-stjerne.

Måske fordi hun er født i Tennessee, grounder countrygenren hende musikalsk, som det også er tilfældet med en række andre amerikanske popstjerner. Så Miley Cyrus ser ikke bare fredfyldt ud, når hun løber rundt på stranden og kigger kameraet, der selvfølgelig skal forestille at indtage hendes elskers perspektiv, dybt i øjnene.

De elektriske guitarer vugger os også blidt, mens de harmoniske progressioner, aldrig tager os særligt langt væk fra akkordhusets arnested. Og Miley selv synger med en forførende ro, der afgiver alle tænkelige indtryk af harmoni.

Men al denne harmoni fører os ikke til et ligegyldigt sted, og det er egentlig den store kunst på hele Younger Now, hvor den erfarne unge sanger gør så meget for at vise os, at hun er en helt almindelig amerikaner.

Ingen skam

Hendes bløde landing i de postkortvenlige landskaber på »Malibu« udelukker nemlig ikke, at der stadig er en spændende leg med identiteter. For hos den 24-årige sanger er forandring normaltilstanden, og med titelnummeret, der åbner ballet, lægger hun op til, at hun kan være, præcis som hun vil, til hver en tid.

»Younger Now« starter med en opvågning og en rensning. Regnen skyller ned, mens en luftig guitarfigur rokker Miley ud af søvnen. Det spejles både i lyrikken og i musikken gennem reallyd af regnvand. Helt og aldeles en til en, stadig uden anstrøg af ironi.

Hun er vågnet fra en drøm, hvor hun ikke var sig selv, synger hun. Men hun skammer sig hverken over forandringen eller over de personer hun har været. For »no one stays the same,« som første linje hedder på det charmerende omkvæd, hvor rockede trommer og et enkelt guitartema understreger hendes pointer, der først føles som klicheer, men som efterhånden vokser til noget større.

Hun skammer sig heller ikke over, hvad hun er blevet til. Den forelskede pige, der løber rundt på stranden i en hvid blondebluse. Den pige, der savner sin kæreste, selvom han er lige ved siden af hende, som hun synger om på den storladne »Miss You So Much«.

Hun står endda ved det, når hun på balladen »I Would Die For You« får lyst til at sammenligne sin elskede med slik og chokolade, og fordi hun står ved det, føles det rigtigt på trods af de mange lag af sukkersødme.

Ved at slå rødder

Pladen igennem synger hun også, som om hun står med begge fødder solidt plantet i den sandede sydstatsjord. Hun lægger ikke en masse vibration eller twang på stemmen, som det ellers er kutyme i countrysammenhænge, men holder i stedet tonerne, så de får en solid fyldighed. Enkelte steder, i pladens mere poppede momenter, er hendes vokal endda overnaturligt klar. Som stråler af glas, hun puster ud.

Ligesom på »Malibu« er de fleste af numrenes akkordrundgange og de melodiske forløb ofte familiære. De små rejser, de tager os med på, er præget af tryghed. Der er hele tiden en fornemmelse af hjem, en fornemmelse af, at vi sidder sammen på en solbeskinnet sydstatsterrasse, og at vi ikke har tænkt os at forlade den.

Til tider kommer vi endda så tæt på traditionerne, at det føles som om, vi er ved at slå rødder. På »Rainbowland«, duetten med hendes prominente gudmor, Dolly Parton, bliver vi gynget af en såkaldt skomagerbas og en god omgang tøf-tøf-rytmik i bedste Nashville-stil. Og på den sløvt svingende »Week Without You« er det bare på med cowboystøvlerne og afsted til det nærmeste hoedown, for nu skal der danses squaredance.

Hun ved, hvem hun taler til

Det virker så autentisk, og hvis man ikke havde kendskab til Miley Cyrus, før man lyttede til Younger Now, ville det være oplagt at tænke, at hun aldrig havde bevæget sig væk fra Tennessee og countrymusikken.

Men det har hun. Langt væk endda. På Miley Cyrus & Her Dead Petz, som hun udgav i 2015, dyrkede hun en æstetik, der afspejlede hendes syn på rigide kønsnormer. De skulle sprænges, og derfor skulle hendes musikalske og visuelle udtryk også være grænsesprængende. Det var i den periode, at hun overhældte sig selv med glitrende slim.

Nu er alt det voldsomme pist væk, og det er på ingen måde tilfældigt. For hun er meget bevidst om, hvem hun vil have i tale med Younger Now. Hun vil, som hun har udtalt flere steder, bygge broer i et splittet amerikansk samfund, og det er jo ikke alle, der kan omfavne glimmerslim og voldsomme sange om hash. Nok slet ikke dem på den anden side af den amerikanske kløft, forstås.

Hun pakker dermed sine budskaber ind, så de er spiselige for dem, hun gerne vil møde, og med den glade »Rainbowland« fortæller hun og Dolly Parton os således, med største indføling, at mangfoldighed har rødder i de mere traditionelle amerikanske dyder.

Det er på alle måder en fin gestus. Men det mest imponerende ved Younger Now er faktisk, at Miley Cyrus er i stand til at lave dette skift, dette identitets- og genrehop, med en så stor naturlighed, at det ikke på et eneste tidspunkt føles påtaget. Det føles bare rigtigt, og nej, det er ikke en provokation. Det er en kærlig handling af de helt sjældne.

Miley Cyrus: ’Younger Now’ (Sony Music Entertainment)

Fem vigtige Miley Cyrus’er

Michael Ansell

Disney-Miley

Miley Cyrus blev i 2006 teenageidol ved at spille hovedrollen i Disneys serie Hannah Montana, og således begyndte hun sin karriere som den aseksuelle tweensensation, Disneys talentfabrikker er så gode til at fremstille.

Joel Warren/Getty Images

Dolly-Miley

Miley Cyrus har i flere ombæringer flirtet med den romantiske sydstatsdrøm netop igennem countrygenren. En flirt, der rummer en vis nostalgi i forhold til et gammelt USA med gamle dyder. På sin nye plade føjer hun lidt regnbuekulør til den drøm på nummeret »Rainbowland« som hun synger sammen med sin gudmor Dolly Parton.

Mogens Flindt

Twerk-Miley

Som de fleste andre Disney-stjerner fik Miley Cyrus også behov for at ryste familieunderholdningens seksuelle begrænsninger af sig, da hun endelig brød fri som soloartist. Det gjorde hun blandt andet ved at sidde nøgen på en nedrivningskugle i videoen til nummeret »Wrecking Ball«. Dermed opførte hun sig som et grænsesøgende sexsymbol. Lidt i stil med Madonna.

Matt Sayles

Regnbue-Miley

Men for Miley Cyrus blev rollen som almindeligt sexsymbol hurtigt for snæver. Så på albummet Miley Cyrus & Her Dead Petz er hun smurt ind i regnbuefarvet glimmer, og sideløbende med pladen advokerede hun for LGBTQ-rettigheder blandt andet gennem sin nonprofitorganisation Happy Hippie Foundation. I denne periode var hun i sandhed den politisk aktivistiske popstjerne.

Pixel Dust Digital

Malibu-Miley

I forbindelse med sin nye plade Younger Now har Miley Cyrus så rystet det meste af glimmeret af sig, og i videoen til singlen »Malibu« bejler hun til det allermest normative, når hun iført hvid blondebluse løber rundt på en strand. Denne normcore version af Miley minder meget om, hvad de fleste amerikanere ville kalde the girl next door.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu