Læsetid: 4 min.

Filmatiseringen af ’Gud taler ud’ er grov og sjov og ufarlig som en dansk julefrokost

Filmatiseringen af Jens Blendrups faderroman ’Gud taler ud’ er et portræt af en mand, der hader sig selv – og af en familie, der elsker ham vredt. Det er også den slags milde film, som vi danskere elsker at se for at kigge lidt på egne dæmoner, men uden at det må gøre for ondt
Uffe er inkarnationen af den kulturelle middelklasses bristede drømme i 1980’erne. Han er den indebrændte mand, der ikke føler sig realiseret nok, ikke stor nok, ikke dyb nok. Og han dømmer alle andre hårdt for heller ikke at være det.

Uffe er inkarnationen af den kulturelle middelklasses bristede drømme i 1980’erne. Han er den indebrændte mand, der ikke føler sig realiseret nok, ikke stor nok, ikke dyb nok. Og han dømmer alle andre hårdt for heller ikke at være det.

Scanbox

29. september 2017

Søren Malling har det måske allerbedste udseende i dansk film i den forstand, at han er udstyret med et sæt smalle, blåbrune øjne, der sidder en lille centimeter længere fra hinanden, end hvad man forventer af et ansigt.

Det giver ham både hundehvalpsuskyld og utilregnelighed. Bag fjæsets trætte hud rumler sårbar og aggressiv forvirring. Sådan føles det med Malling.

Malling spillede en godmodigt barnlig og grumt alkoholiseret enefar i Tobias Gundorff Boesens kortfilm Flyvere i natten fra 2014. I Christian Tafdrups absurdkomedie Forældre (2016) var han en bortflyttet søns far, der nu længtes helt vanvittigt efter sin ungdoms bohemeliv.

I Gud taler ud spiller han atter en plaget far uden jordforbindelse. Denne gang føler han sig så højt hævet over andre, og det kaster skygger over en familie, hvor alle føler sig truede, dominerede eller afhængige af ham. De kalder ham Gud.

Onaner livsangsten ud

Psykologen Uffe er faderen den almægtige, ham der skal komme at fordømme levende og forsumpede hjemmeboende sønner – den digteriske teenager Jens (Marcus Sebastian Gert), den bortrejste ældste Mikkel (Mads Langelund), der har skiftet druk ud med tro, og også den forsumpede »mellemste bukkebruse« Thomas (Clint Ruben), der skulker fra HF, gemmer sig på værelset og hører punk dagen lang, mens han desperat forsøger at onanere sin livsangst ud igen og igen og igen og så igen.

Uffe, Gud af hverdagstristessen, er inkarnationen af den kulturelle middelklasses bristede drømme i 1980’erne. Han er den skuffede og indebrændte mand, der i et parcelhusliv i pæne Risskov ikke føler sig realiseret nok, ikke stor nok, ikke dyb nok. Og han dømmer alle andre hårdt for heller ikke at være det.

Når hans gamle skrivemaskine og forfatterdrøm i årevis har samlet støv i den svenske hustrus (Lisa Nilsson) dragkiste, så er det fandeme dragkisten, der skal straffes. Ud på græsset i haven med den!

Og når lægen giver ham en sjus og en kræftdiagnose med dødsdom til, så skal der sgu skrives et erindringsmesterværk, og den skal hedde Min kamp, intet mindre kan gøre det. »Hak hak hak«, lyder det fra den gamle skrivemaskine.

Selvom han ikke kan tage sig sammen til at skrive noget sammenhængende, og så skal familien fandme ikke forstyrre ham, koste hvad det vil.

Gud får »grøntsager« – altså håndøl – til aftensmaden, sønnerne har bare at drikke med. Og han fester igennem med sine patienter. Når angsten rigtigt banker på, triller han gasbeholderen fra sin soldatertid frem og koger en gusten bryg på oksebouillonterninger, hele løg og masser af snaps.

Henrik Ruben Genz’ filmatisering af Jens Blendstrups selvbiografiske gennembrudsroman er et veliscenesat og velspillet sortkomisk familiedrama – lige så stilsikkert eksekveret som Genz’ Erling Jepsen-filmatisering Frygtelig Lykkelig og med en lige så præcis sans for det jyske og det tidstypiske som bl.a. Niels Arden Oplevs Kapgang, der opruller Morten Kirkskovs romanversion af sin barndom i 1970’ernes Sdr. Omme. 

I Gud taler ud pulses der løs på smøgerne i en evigt tilrøget barndom af mildt kaos. Håret bobber på den helt rigtige luftige måde på frisørelevsønnen Mikkel, og den brune grydemanke på historiens fortæller Jens, falder perfekt tungt ned over den bekymrede pande.

Kig på os selv

Gud taler ud er også den slags milde film, som vi danskere elsker at se for at kigge lidt på egne og fædres dæmoner. Den er grov og sjov som en julefrokost, akkurat så dum og grum, at man kan mærke det – uden at det gør ondt for alvor. Komikken er lunt skinger – ikke mindst i en bryllupsscene, hvor en identisk klædt hær af kristne på Mikkels foranledning beder bøn for ham.

Den skarpe scenografi er som taget ud af en koldt iagttagende film af Ulrich Seidl, men det ender i lunt vanvid, da Uffe sprutter over og Malling giver den hele armen med sine vilde øjne. Den gode vilje, der pipper frem i et fattet øjeblik, tålmodigt hjulpet på vej af den almoderlige hustrus faste krav, tipper altid over.

Filmens absolutte centrum er Uffe, men fortæller, formidler og fortolker er yngstesønnen Jens. Blikket på Gud er filtreret gennem hans blik. Det er et blik, der observerer den ældste brors had, den mellemste brors angst, moderens kærlighed og patientvennernes dumme beundring.

Selv når sønnerne har brug for at sammensværge sig mod ham, så gør de det i hans ånd, med hans vanvid. Gud taler ud er altså ikke fortællingen om det store faderopgør. Det er en kærlig observation af en mand med et ansigt, der kigger vredt og fortabt, aggressivt kærligt på sine skuffende, kærlige omgivelser.

Han har fået langt mere, end han har fortjent, og det gør ham rasende. Og taknemmelig. Og det er det, Malling kan indfange så fint med sine let spredte øjne: denne grundlæggende forvirring over tilværelsen, den vrede og sårbarhed. 

Han kan hverken elske eller afvise, elskes eller afvises. Det er også Malling, der gør, at man kan acceptere en mindre brutal film end forventet. Det blafrende derinde i hans hoved gør oplevelsen lidt mere interessant end det gængse familiedramakomedie med nostalgitrip.

’Gud taler ud’. Instruktion: Henrik Ruben Genz. Manuskript: Henrik Ruben Genz og Bo Hr. Hansen. Dansk. Biografer landet over.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Eva Schwanenflügel
Oluf Husted og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu