Læsetid: 4 min.

Filmredaktør: ’Jeg elsker Darren Aronofskys ’mother!’

Darren Aronofskys vilde, nye film, ’mother!’, er både et psykodrama om moderrollen og om kreativitet og en metaforisk urfortælling om forholdet mellem mænd og kvinder
Død og ødelæggelse vælter ind over ægteparret i Darren Aronofskys film ’mother!’, og Jennifer Lawrences moderfigur oplever de mest vanvittige ting, men bliver ved med at kæmpe – for sig selv, for sit ufødte barn, for sit ægteskab.

Død og ødelæggelse vælter ind over ægteparret i Darren Aronofskys film ’mother!’, og Jennifer Lawrences moderfigur oplever de mest vanvittige ting, men bliver ved med at kæmpe – for sig selv, for sit ufødte barn, for sit ægteskab.

United International Pictures

15. september 2017

Det er ikke alle blodpletter, der kan vaskes af. Det er ikke alle revner og huller, der kan gemmes under et gulvtæppe. Det er ikke alle dårlige minder eller enhver fortidig hændelse, som kan ignoreres. Det må titelpersonen (spillet af Jennifer Lawrence) i Darren Aronofskys nye film, mother!, sande, da det fredelige landliv med hendes forfattermand (Javier Bardem) i dén grad bliver forstyrret af udefrakommende kræfter.

Efter en altødelæggende brand har hun egenhændigt bygget hans hus – og dermed også hans liv – op igen, men inden de for alvor når at få lov til at nyde det, huset, og deres forholdsvis nye tilværelse sammen, dukker en anden mand (Ed Harris) og hans kone (Michelle Pfeiffer) op og invaderer deres tosomhed på temmelig voldsom og pågående vis.

Det er mest hende, titlens moder, der har svært ved de ucharmerende, grænseløse gæster. Hun bliver forstyrret og frustreret og prøver hele tiden at rydde op efter dem.

Han, forfatteren og digteren, derimod, nyder opmærksomheden fra de udefrakommende, som viser sig at være fans af hans arbejde og på en slags pilgrimsrejse for at møde ham. Han har skriveblokering, og deres tilstedeværelse synes at stimulere hans kreative kræfter.

Snart vælter død og ødelæggelse indover ægteparret i takt med, at Aronofsky skruer op for tempo, effekter, lyd, musik, en absurd, pintersk humor og et subjektivt kamera, der det meste af filmen befinder sig endog meget tæt på hovedpersonen og således fører os helt ind i hendes hoved og de mere og mere forvirrede reaktioner på det, der foregår omkring hende.

Modsatrettede følelser

mother! er en vild film. Darren Aronofsky, der generelt ikke er kendt for at holde sig tilbage – og som i film som Pi, The Fountain og Black Swan dyrker det ekspressive udtryk og de store følelser – balancerer gerne på kanten af lige tilpas og alt for meget, af det dybt seriøse og det kulørt komiske.

Det er befriende med en instruktør, der er så ligeglad med mådehold og al god smag, at hans film af og til faktisk falder ud over kanten og kalder på vantro og ligefrem latter i scener, der ellers burde opleves rørende eller smertefulde.

Som da hovedpersonen pludselig bliver gravid efter at have været i seng med sin mand for første gang i lang tid. Det virker komisk i øjeblikket, men hendes følelser er oprigtige. Og jeg tvivler ikke på, at det netop er, hvad Aronofsky er ude på: Han vil udfordre og fremkalde modsatrettede følelser hos sit publikum.

mother!s pr-kampagne har været temmelig opfindsom. Nogle af plakaterne har med vilje skullet vække mindelser om beslægtede film som Alfred Hitchcocks Rebecca og Roman Polanskis Rosemarys Baby, der begge handler om mænd, der manipulerer med deres koner. Men det har også været en slags røgslør. Aronofsky er nemlig meget andet og mere end blot inspireret af de to instruktører.

Mange ting på én gang

Mest konkret kan mother! forstås som en film om et ægteskab, der falder fra hinanden, fordi han bruger hende, mens hun af kærlighed og et rent hjerte giver ham alt. Det er tillige en film om den udmattende kreative proces, hvor kunstneren hungrer efter anerkendelse og fandyrkelse og reelt er som en vampyr, der suger liv og energi ud af sine nærmeste omgivelser for at kunne fungere. 

Det er en film om – og en hyldest til – moderrollen og den sårbarhed og beskyttertrang, der følger med en graviditet, og som kan manifestere sig i både usikkerhed, desperation og en vis vildskab.

Endelig er mother! en mere abstrakt og metaforisk urfortælling om forholdet mellem mænd og kvinder – mellem mennesker – og hvordan de både nærer hinanden og tærer på hinanden.

Jennifer Lawrences moderfigur oplever de mest vanvittige ting i løbet af filmen, og hun bliver ved med at kæmpe – for sig selv, for sit ufødte barn, for sit ægteskab. Det er på én gang rørende og dybt foruroligende at følge med i, fordi det er så voldsomt at være vidne til, når hendes grænser overskrides gang på gang, mens hendes mand tilsyneladende kun tænker på sig selv og stort set ikke ænser hende.

En mesters værk

Darren Aronofskys film kan være svære at se, og mother!, der lige er blevet vist på filmfestivalerne i Venedig og Toronto – og her har fået en blandet modtagelse – skal nok dele publikum. Dem, der elsker den, og dem, der hader den. Alene det, at en mand har tilladt sig at lave en film om en moderfigur, der pines og plages, er vel en smule kontroversielt. Der er dog ingen tvivl om, at instruktøren er på hendes side.

Selv elsker jeg filmen, netop fordi den er så skamløs og samtidig visuelt og dramaturgisk opfindsom. Den er lavet af en mester, som ved, hvad han skal gøre for at fremkalde en følelsesmæssig og fysisk reaktion hos sit publikum, og den er så dygtigt skruet sammen, at man ikke kan lade være med at smile og nikke beundrende, når den slutter – jeg kunne i hvert fald ikke.

mother! vender og drejer sig et par gange, men Aronofsky lægger spor ud undervejs, og jeg er sikker på, at man kan se den både to og tre gange og få noget nyt ud af den hver gang. Det gælder også skuespillernes præstationer, som for de flestes vedkommende bevæger sig fra det naturalistiske til det mere kunstlede og teatralske, efterhånden som løjerne tager fart.

Dog forbliver Jennifer Lawrences spil forankret i en vis realisme. Det er jo også hende, man skal identificere sig og føle med – og det gør man, fordi man oplever rædslerne med hendes sind og hendes øjne.

’mother!’ Instruktion og manuskript: Darren Aronofsky. Amerikansk (I biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Eva Schwanenflügel
ulrik mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu