Læsetid: 3 min.

Den grønne vej: En smuk roman om at være del af en familie, man helst vil flygte fra

Irske Anne Enright har skrevet et stærkt familiedrama, der særligt glimrer ved sine små og adskilte skæbneportrætter
23. september 2017

Plottet er det mindst interessante ved Anne Enrights Den grønne vej, men heldigvis fylder det ikke så meget før til slut. Her samles familien Madigan til en sidste jul i barndomshjemmet, som deres aldrende mor har besluttet at sælge.

På det tidspunkt, i 2005, er hendes fire børn blevet voksne. Hanna, Dan og Emmet er alle for længst flyttet til henholdsvis Dublin, New York og Mali, mens kun Constance er blevet boende i den lille by Ardeevin ved den irske vestkyst.

Megen kontakt har de ikke længere med hinanden, og i adskilte kapitler, der skuer tre årtier bagud, får vi forklaringen på, hvorfor tingene udviklede sig, som de gjorde, og ikke helt som de fire børn engang havde drømt om.

Første kapitel udspiller sig i 1980, hvor Dan ved søndagsmiddagen meddeler familien, at han har besluttet at blive præst. Da faren forlader bordet, bliver det pludselig kompliceret. Hvordan skal Dan, som den ældste, nu skære æbletærten?

»De var seks i familien. Fem gav helt nye vinkler (…) Det var som at bryde deres indbyrdes relationer op med magt. Det hele var anderledes,« som det udtrykkes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu