Læsetid: 4 min.

Hanne-Vibeke Holsts velsmurte fortællemaskine

Budskabet står bøjet i neon i Hanne-Vibeke Holsts koldsindige skrækvision af Den Spanske Syge 2.0. Romanen er velkomponeret og grundigt researchet med foden på speederen og begge hænder på rattet
Hvor det dog klæder Hanne-Vibeke Holst åbent at stå ved sin etik og dermed sin politik i romanen ’Som pesten’, skriver Erik Skyum-Nielsen.

Hvor det dog klæder Hanne-Vibeke Holst åbent at stå ved sin etik og dermed sin politik i romanen ’Som pesten’, skriver Erik Skyum-Nielsen.

Sille Veilmark

27. september 2017

Hvordan ville du handle, hvis menneskeheden stod over for en global pandemi, og du som højtplaceret læge i WHO reelt kunne øve indflydelse på, hvordan verdenssamfundet håndterede krisen?

Sådan lyder det klare og enkle spørgsmål, Hanne-Vibeke Holst stiller os med sin nye, mammutmæssigt monstrøse roman – og det svar, de fleste af os vil give, danner forklaringen på, at læseren uden videre vil sympatisere med bogens helt Karoline, da hun fra nærmest første dag i verdenssundhedsorganisationen fatter, at en monsterinfluenza er på vej og dermed ikke blot en sundhedskrise af gigantiske dimensioner, men også en dødsensfarlig politisk trussel.

Virussen minder i levedygtighed og evne til at mutere om den, der i 1918 gik hærgende hen over verden, og får da også på et tidspunkt betegnelsen Den Spanske Syge 2.0, idet den ligesom forgængeren rammer unge og yngre særlig hårdt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ida Julin
  • Katrine Damm
  • Jørn Andersen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Eva Schwanenflügel
Ida Julin, Katrine Damm, Jørn Andersen, Maj-Britt Kent Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Jeg tror ligesom Hans Bergman, romanens FN-diplomat, på mennesket. Jeg tror på det gode, og jeg tror på, at vi besinder os og finder tilbage til et fælles moralsk og etisk ståsted. Det er humanismen, idealismen, der skal redde os fra undergang. Ikke bare i konkret, dystopisk forstand. Det er også de værdier, der skal redde os fra at blive selvoptagede, ligeglade og fortabte. Der kommer jo generationer efter os. Og skal vi virkelig være dem, der smadrer det hele?«
- https://www.information.dk/kultur/2017/09/hanne-vibeke-holst-virkelig-va...

Stærkt.