Læsetid: 4 min.

Inden digt og digter forsvinder, har han fået talt med humor og skarpsynet undren

Peter Poulsen og billedkunstneren Jørgen Haugen Sørensen har i fællesskab begået et stykke smuk og tankevækkende bogkunst
Jørgen Haugen Sørensen forsyner flere af sine tegningerne med håndskreven tekst og skaber dermed en slags overlapning mellem billedkunst og lyrik. Her dog uden tekst, men stadig hans streg fra bogen.

Jørgen Haugen Sørensen forsyner flere af sine tegningerne med håndskreven tekst og skaber dermed en slags overlapning mellem billedkunst og lyrik. Her dog uden tekst, men stadig hans streg fra bogen.

21. september 2017

En yderst anbefalelsesværdig, ja, sine steder vidunderlig bog er for nylig ankommet på anmelderens bord, hvorfra den høfligt og uden anmasselse anmoder om at blive anbefalet til anskaffelse og andægtig nydelse.

Vidunderligheden består i et elegant slentrende parløb mellem en aldrende digter og en lige så begavet og bedaget billedkunstner, som hen over et lille års tid (2015-16) dagligt har begået henholdsvis lyriske stykker og bidske tegninger, som de siden har komponeret sammen til en usædvanlig velfungerende og effektfuld æstetisk helhed.

82-årige Jørgen Haugen Sørensens tegninger har som gennemgående motiver bidende munde og pulende, nøgne kroppe, begge dele dog tilsat massive mindelser om død. Med netop denne kombination flugter de fint med 77-årige Peter Poulsens digte, skrevet som disse er med livsappetitten og liderligheden intakt, men også i dødsforventningens skygge:

»Det er mærkeligt, at vi skal dø, / vi, som var så unge engang, / og som stadig føler os unge, / når man ser bort fra biologien. // Mon dyrene har det på samme måde? / Tænker jeg uden for slagterforretningen / vis-a-vis de udskårne okser og svin.«

Korsfæstet skarv

Typisk for Peter Poulsen er her dobbeltheden af dvælende undren og kropslig situering af »det lyriske jeg«. Hans tanker sendes hyppigt på langfart, men han er altid umiskendeligt til stede, som når han fra Svaneke kigger ud over Østersøen og får øje på en skarv, der åbenbart tror, den er Jesus Kristus, som den står dér ude på klippen med vingerne udbredt:

»Regner den med at komme i Guinness Rekordbog / som verdens første / korsfæstede skarv? // Jeg får lyst til at svømme / ud til skæret / og stille et par ledende spørgsmål / om den tåbelige tid, / vi lever i, / og den debile regering, / der fører sig frem.«

Peter Poulsen og Jørgen Haugen Sørensen: ’Vi må videre’

Sådan forener digteren ubesværet iagttagelse, eftertanke og samtidskommentar. Men man kan nu aldrig vide, over hvor meget hans tekster vil spænde, eller hvordan de vil ende, for Poulsen har med årene fået adgang til en karakteristisk formsikker ligegladhed med form og trasker søvngængersikkert lige fra digtets første linje til dets sidste.

Enkelte tekster er ultrakorte, allerknappest dog denne: »F.C. Prostata spiller kun hjemmekampe«. Næsten lige så kortfattet fremtræder dette digt om Karlsvognen: »En indkøbsvogn er efterladt / på universets store parkeringsplads.«

Jo, Poulsen er dygtig til at se, men han er også gennemgående skrap til at fabulere og give tingene overraskende liv, som i hans digt om søvnløshed, hvor de omgivende objekter giver sig til at flytte sig uroligt i mørket:

»Tingene har deres eget liv. / Persillekværnen træder i karakter. ”Hundehandler,” siger den til mig. / ”Vatpik,” hvisker sparepæren, / når jeg tænder lyset. / Ostehøvlen får tics, når jeg nærmer mig. / Hyldeknægtene truer med sagsanlæg. // Jeg kan ikke sove for drosler, / som drosler op, vinden, som flytter rundt på sig selv, / mens abernes efterkommere / råber i gaden.«

Afsluttende svirp

Læg her mærke til, hvordan Poulsen griber fat i en vending – at drosle ned – og tipper den på hovedet, så den tilføjes poetisk fylde. Dog, han har også andre metoder. En af dem består i tømning: »En professor i et eller andet / hævder, at verden ikke / ser ud som den gør.«

En anden fremgangsmåde består i gammeldags visdom tilsat nutidig metaforik: »Livet er et elastikspring / uden elastik«.

En tredje er et virkningsfuldt citat: »Demokratiet er rykket nærmere, / hævder en stolt præsident / i et forladt fjernsyn dækket af splintret glas / i en tom lobby / i et støvet hotel.«

En fjerde teknik benytter sig af en art diskursblandende galgenhumor: »Der er skabt præcedens for vejrtrækning, fødsler og død, / tænker jeg, mens jeg ser solen gå ned / bag en fiskerbåd langt ude. // Mågerne holder et øjebliks stilhed / for sildene, de har dræbt og ædt.«

Hvorefter vi flytter længere op langs kysten, hvor en galning sidder foran sin skærm »og skriver læserbreve fulde af had / mod svenskerne og Olof Palme«. Han blev nu ellers skudt for mere end tredive år siden, men digtet giver et flot eksempel på, hvorledes Poulsen evner det overraskende svirp.

Eksistentielt er bogen spændt ud mellem føromtalte dødsvished og en vældig livsappetit, men også mellem konsekvent kritik af enhver form for gudsdyrkelse og en nysgerrigt prøvende længsel efter noget usigeligt, som ikke behøver at rummes i en dybere eller højere mening, men blot kan bestå i selve tilværelsens sære uudgrundelighed. På denne holdning får Peter Poulsen et sted formuleret en levelære, som samtidig står som hans poetik:

»Det er vigtigt at holde øjnene åbne / og undersøge tingene grundigt, / før man vender det hele ryggen / og vandrer ud i det store tomrum // efter at have lukket avisen / og lagt den væk.«

Det er såre sigende, at »væk« bliver (eller får) det sidste ord. Men inden digt og digter forsvinder, har han fået talt med humor og prægnans, på skarpsyn og nysgerrig undren.

Peter Poulsen og Jørgen Haugen Sørensen: ’Vi må videre’. Dobbelt dagbog. Tegninger og digte. 180 s. Kr. 299,95. Lindhardt og Ringhof.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maria Francisca Torrezão
  • Ejvind Larsen
Maria Francisca Torrezão og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu