Læsetid: 5 min.

Intuitiv, nytænkende operaopsætning blotter moderne tragik

Er det Verdi? Er det avantgarde? Er det et dukkehjem? Med pornografisk æstetik og sorte plastikforhæng har Operaen fået en ’Rigoletto’, der gør narrens mareridt nutidigt. Og iscenesætteren dømmer ikke – med den rette belysning kan selv sort plastik være smukt
Forestillingen er et vellykket bud på en moderne omgang med temaet om narren, der tror han kan holde sin datter indespærret og væk fra verdens fornedrelse.

Forestillingen er et vellykket bud på en moderne omgang med temaet om narren, der tror han kan holde sin datter indespærret og væk fra verdens fornedrelse.

Miklos Szabo

22. september 2017

Prima o poi hedder en sexshop i Verona, Verdis by. Et skæbnesvangert navn til en pornobutik. ’Før eller siden’ kommer du her forbi.

Det er en skæbnesvangerhed, der passer sig godt for en operaby, og som passer lige så godt på Verdis operaer. Før eller siden ender det med noget gris.

Ikke mindst i Rigoletto, der spiller nu i Operaen. Mere præcist så er det noget gris, og det ender i noget endnu værre gris. Det har den tysk-chilenske instruktør og iscenesætter Aniara Amos et godt blik for og udnytter en pornografisk æstetik til sin iscenesættelse.

Forestillingen er et vellykket bud på en moderne omgang med temaet om narren, der tror han kan holde sin datter indespærret og væk fra verdens fornedrelse, og som tror, han selv kan grave sig op af sin egen fornedrelse – for kun at havne i den værst tænkelige skæbne: som sit eget barns morder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Oh herregud, hvilken problematisering og overdreven fabulering om et dejlig smukt og populært stykke musik med sange som forfører ikke til intellektuel ophøjet fortolkning af noget såre simpelt som populær skønsang.. Bukserne revner Anton. Har ikke set opsætningen endnu, men har billetter og glæder mig. Fri mig for overfortolkninger og gejl for at tjene lidt skillinger. Uha bare jeg ikke får en nedtur.

Hvorfor tror alle i dag, at de kan gøre - og skal gøre - det bedre end mestrene selv? Hvorfor?

Opera skal altså handle om store følelser - ellers er alt tabt - ift. operaens verden og væsen!