Læsetid: 3 min.

Kender du en, der er ramt af sygdom, som ikke lige lader sig forklare med en blodprøve, så læs Anders Haahrs bog

Anders Haahr Rasmussens bog om at være kronisk træt er en selvoptaget bog – på den gode måde
Forfatter Anders Haahr Rasmussen.

Forfatter Anders Haahr Rasmussen.

2. september 2017

Filmen En ny dag truer fra 1993 er en af mine yndlingskomedier. Bill Murray spiller den selvglade vejrvært Phil Conners, der bliver fanget i sit livs værste dag. Uanset hvad han gør, afspilles den samme dag som båndsløjfe.

Forfatteren til En fortælling om at være træt, Anders Haahr Rasmussen, har det som Phil Conners. Og det er ikke for sjov. Siden 2015 er han hver morgen vågnet fuldstændig kvæstet, træt og uden energi. Kronisk træthedssyndrom bliver det kaldt. Den vage vending, ’bliver det kaldt’, skyldes, at det ikke er en officiel diagnose.

Til trods for at han har konsulteret alt fra læger til kloge koner, aner Anders Haahr Rasmussen dybest set ikke, hvad han fejler og i bogens begyndelse, har han prøvet alt. Han kæmper med det, han kalder ’den kroniske selvbebrejdelse oven i den kroniske lidelse’.

Rammen om fortællingen er et ophold i Indien på Udayagiri Mountain Retreat i Kerala, hvor han en måned dyrker yoga, får massage og bliver behandlet efter det indiske lægeprincip ayurveda. Han tror ikke selv rigtig på det, men har omvendt intet at tabe.

Det er svært at få hold på, hvilken genre vi befinder os i i bogen. Er det en meget lang klumme? Udskrift af en dagbog? Eller en livsguide?

Helt sikkert er det i hvert fald, at Anders Haahr Rasmussens bog ikke er en selvhjælpsbog, det er en selvoptaget bog. Mens han i detaljen beskriver både sit følelsesliv og sin fysik, udleverer han heldigvis også sig selv, sin egen skepsis og sine fordomme og punkterer dermed den værste selvhøjtidelighed.

Samtidig beskriver han mødet mellem Vestens rationalitet og Østens mystik. Mellem lægevidenskab og det alternative. Mellem fornuft og følelse. Det er et spændende felt. Og han formår at bruge formen til at understrege sit budskab. Som når han skal opsummere det virvar af modstridende udmeldinger, diagnoser og gode råd, han møder mod sin sygdom:

»Alt fra at løbe det væk til at slappe helt af, starte dagen med at drikke en citron, nej, gå til numerolog, stop med at spise gluten, start med at drikke grønsagsjuice, stop med at spise frugt, gå i sauna, spis penicillin, hold dig fra penicillin, du mangler D-vitamin, sørg for at få masser af sol, spis calcium hver dag og magnesium fra Norphrama, det er vigtigt, det er vigtigt ikke at presse din krop, lyt til din krop, gå en tur, så en lidt længere tur, øg belastningen hver dag, træn dig selv op, har du prøvet akupunktur, dine blodprøver er helt normale, der er intet i vejen med det, det går over af sig selv, du har en kronisk betændelsestilstand, dine infektionstal er abnormt høje, din lever er presset, dit immunforsvar er svækket, det er i fare for at kollapse, du er nødt til at gøre noget.«

Følelsen af forvirring er næsten fysisk efter det sidste punktum. Generelt er beskrivelserne af hans oplevelser på det indiske retreat så sanselige, at jeg tog mig selv i både at gabe og trække vejret meget dybt ned i maven flere gange under læsningen. 

En stor del af bogen beskriver også det sammenrend af søgende mennesker fra Vesten, der ankommer til Indien med forskellige mentale og fysiske skavanker. Og indimellem fortaber forfatteren sig lidt rigeligt i sine beskrivelser af både dem og omgivelserne.

Eksempelvis når han over mere end en side opremser alle varerne i kiosken på Bispebjerg Hospital. Eller når han går en tur på bjerget, og vi får beskrevet hver en farve og hver en fugl. Det har sin egen meditative funktion, men selv om kernen i bogen er en indsigt, der handler om at bevæge sig langsommere og være mere til stede, bliver jeg lidt utålmodig.

Til sidst vil man helt banalt bare gerne have svar på, om hovedpersonen bliver rask af de mange siders lavement, tungeskrab og dybe vejrtrækninger. Og (spoileralert!) JA – han får det bedre. Om end han måske mere finder en måde at befinde sig i tilstanden på, end en egentlig vej ud af den.

Er man i samme situation som forfatteren, vil man kunne spejle sig i fortællingen og måske blive klogere. Men måske endnu mere nyttigt: Står man ved siden af et menneske, der er blevet ramt af en sygdom, som ikke lige lader sig forklare med en blodprøve, giver bogen vigtig indsigt. Og ikke mindst lyst til at trække vejret lidt dybere og lade være med at multitaske fra morgen til aften. Man skulle jo nødig selv opleve En ny dag truer.

Anders Haahr Rasmussen. ‘En fortælling om at være træt‘. People's Press. 320 sider. 299 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ida Julin
  • David Zennaro
  • Malan Helge
  • Jørn Andersen
  • ingemaje lange
Ida Julin, David Zennaro, Malan Helge, Jørn Andersen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu