Læsetid: 5 min.

Konform udstilling om Ovartaci gør galskaben til hip kunst

Kunsthal Charlottenborgs præsentation af Ovartaci normaliserer den radikale kunstners viltre og maniske produktion og er trods sit kritiske sigte modstandsløs
Energien stråler ud af Ovartacis værker, de er besjælede, og for hende var de levende – hun talte endda med sine værker. Men Charlottenborg fanger ikke disse dimensioner af produktionen: holismen og animismen.

Energien stråler ud af Ovartacis værker, de er besjælede, og for hende var de levende – hun talte endda med sine værker. Men Charlottenborg fanger ikke disse dimensioner af produktionen: holismen og animismen.

Museum Ovartaci

29. september 2017

Ved indgangen til udstillingen Ovartaci og galskabens kunst bliver man præsenteret for en konventionel biografisk oversigt over hovedpersonens livsforløb, der strakte sig fra 1894 til 1985. Den hænger ved siden af et stort farvefotografi af Ovartaci selv.

Oversigten foretager 18 nedslag i det samlede livsforløb på 91 år begyndende med fødslen og afsluttende med døden. Alle 18 nedslag er forsynet med stedsangivelser, som kortlægger Ovartacis geografiske færden, en bevægelse fra Ebeltoft over Buenos Aires til Risskov.

Oversigten informerer også om, at hovedpersonen blev givet det borgerlige navn Louis Marcussen, men senere skiftede det ud med Ovartaci, ligesom kønnet blev skiftet fra biologisk hankøn til hunkøn, og mentaltilstanden ændredes fra ’normal’ til ’gal’.

Med sin lakoniske fremstillingsform får oversigten i få sætninger antydet en dramatisk og ikke mindst metamorfoserende skæbne – en identitet, der voldsomt modsætter sig den karikatur af fakta, som oversigten tilbyder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu