Læsetid: 2 min.

Lisbeth Salander redder Stieg Larsson

Et rodet plot tynger femte bind af ’Millennium’-serien, ’Manden der søgte sin skygge’, der kun lever takket være sin skarpe og smarte heltinde
9. september 2017

Lisbeth Salander sidder i spjældet.

To måneder fik den drønsmarte svenske hacker for at skjule en otteårig dreng i Det der ikke slår os ihjel (2015). Dem er hun i færd med at afsone, da Millennium-seriens bind fem, Manden der søgte sin skygge, begynder.

I princippet vil Lisbeth helst passe sig selv, men det lader sig selvfølgelig ikke gøre.

Da en ung muslimsk kvinde trues og mishandles, uden at fængselsbetjentene griber ind, beslutter hun sig for at tage affære. Et opgør mellem Lisbeth og den knivstikkende, karseklippede Benito, der egentlig hedder Beatrice, men har taget den italienske fascist Mussolinis fornavn, synes derfor uundgåeligt.

Samtidig har Lisbeths tidligere formynder, Holger Palmgren, fået fat i dokumenter, der får hende til at spekulere over, om »der var noget grundlæggende, hun ikke havde forstået om sin barndom, og hun indså, at hun måtte finde ud af noget mere.«

Af samme grund kontakter hun journalisten Mikael Blomkvist, der netop har sendt det nye nummer af tidsskriftet Millenium til tryk, og derfor har tid til at se nærmere på sagen.

David Lagercrantz: ’Manden der søgte sin skygge’

Lagercrantz’ begrænsninger

Manden der søgte sin skygge er som Det der ikke slår os ihjel bedst, når vi er i selskab med Lisbeth Salander.

David Lagercrantz fremskriver med sikker pen kvindefængslets rå og fortættede stemning, der kulminerer hver aften, når et »dundrende godstog drønede forbi udenfor, væggene rystede, der lød raslen af nøgler, og der lugtede af sved og parfume. Kl. 19.30 var det farligste tidspunkt i fængslet«.

Mindre spændende er det at følge Mikael Blomkvist. Intrigen, der involverer både et hemmeligt gen-register, et 25 år gammelt drab på en psykolog og en Romeo og Julie-forelskelse, slingrer klodset i hælene på en endeløs række af personer, der – som jeg skrev i min anmeldelse af Det der ikke slår os ihjel – har et stort behov for at forklare, hvad de tror, der foregår.

Hvor svært handlingen har ved at hænge sammen, understreges af de indskudte passager med titlen »December halvandet år tidligere«, der pludselig introduceres i bogens sidste fjerdedel.

Manden der søgte sin skygge er David Lagercrantz’ anden titel efter afdøde Stieg Larssons tre originale bind. Begge viser de hans begrænsninger som forfatter.

Lagercrantz er bedst, når han har en andens historie at forholde sig til som i eksempelvis Jeg er Zlatan (2011), Alan Turing-romanen Syndefaldet i Wilmslow (2009) og 8000+ (1997) om eventyreren Göran Kropp. Skal forfatteren selv digte, virker han usikker på, hvad han vil fortælle, og hvordan det gøres mest fængende.

Er der efterhånden flere nye læsere til Millennium-serien, bør de således ikke starte her.

David Lagercrantz: ’Manden der søgte sin skygge’. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt, Modtryk, 366 sider, 300 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu