Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Marguerite Yourcenar hæver den klassiske roman til det ypperste

Den franske forfatter Marguerite Yourcenars roman ’Kejser Hadrians erindringer’ fra 1951 kan stadig anbefales som et ekstremt lødigt, nærmest Game of Thrones-lignende pust til den skønlitterære læser, som også er historieinteresseret
Marguerite Yourcenar blev født i juni 1903 i Bruxelles og døde i december 1987 i Maine, USA. Syv år inden sin død trådte hun, som den første kvinde nogensinde, ind i Det Franske Akademi.

Marguerite Yourcenar blev født i juni 1903 i Bruxelles og døde i december 1987 i Maine, USA. Syv år inden sin død trådte hun, som den første kvinde nogensinde, ind i Det Franske Akademi.

Albert Harlingue/Polfoto

Kultur
16. september 2017

Jeg læste engang en kommentar om den franske forfatter Marguerite Yourcenar, der frækt påstod, at Yourcenar livet igennem havde været intravenøst forbundet med den romerske Kejser Hadrian. En direkte kanyle ind i blodåren simpelthen.

Det var derfor, Yourcenar, født i Belgien i en familie med aristokratiske aner, i den grad var i stand til at skrive Kejser Hadrians erindringer, så man ikke et øjeblik er i tvivl om, at han selv har skrevet dem. Den unge Marguerite Crayencour – Yourcenar er næsten et anagram, som hun selv valgte sammen med sin far – så første gang en statue af Hadrian på en rejse med faderen i teenagealderen.

Moderen var død kort efter Yourcenars fødsel, faderen satte en ære i at introducere datteren til verdenshistorien, filosofien, litteraturen og kunsten.

Det skulle blive med udgivelsen af Kejser Hadrians erindringer i 1951, at den 48-årige forfatter, der i 1939 havde slået sig ned i Maine, USA med sin livsledsagerske Grace Frick, selv blev en stjerne. Geni havde hun altid selv betragtet sig som, kan man læse i hendes erindringer. Romanen havde været længe undervejs – nærmest hele livet med utallige omskrivninger.

Typisk for Yourcenar er de tidligere versioner, der blev afvist af forlæggerne, brændt. Hun har dog selv forklaret, hvordan synsvinklen for fortællingen førhen var en hel anden end Hadrians, nemlig hans unge elskers.

På dansk forelå romanen første gang i 1954, nu er den genudgivet i Rosinantes klassikerserie. Intravenøst er nok den bedste beskrivelse af den forbavsende overensstemmelse, der er på tværs af 2000 år mellem Yourcenars raffinerede og aristokratiske stemme og Hadrians.

Yourcenar skriver med en flydende historisk detaljerigdom, som man nærmest selv skal have eksisteret i det andet århundrede af vor tidsregning for at have styr på.

Kejser Hadrian var en romersk kejser, der blev hersker i 117 i en alder af 41 år og forblev det indtil sin død i 138. Han var oprindeligt født i Italica, men som Yourcenar formulerer det med en af sine rammende udtryk: »Et menneskes virkelige fødested er dér, hvor det første gang retter et intelligent blik mod sig selv, bliver sig selv bevidst«.

For Hadrian skulle det blive bøgerne, han blev først og fremmest den intellektuelle kejser. Hadrian brød med forgængeren Trajans erobringspolitik og blev kendt for at have skabt langvarig fred ved Romerrigets grænser, et rige, der på det tidspunkt gik fra England i nord til Egypten i syd, fra Spanien i vest til den persiske golf i øst.

Tragedien var, at Hadrian på trods af sine mange rejser rundt i riget og sit fredselskende hjerte forliste med sin forhandlingspolitik i provinsen Jerusalem og derfor også gik over i historien som den kejser, der sendte det jødiske folk i eksil og udførte massakren ved Betar i 135 efter Bar Kokbha-oprøret.

Et blodigt minde

Marguerite Yourcenar: ’Kejser Hadrians erindringer’

Hadrian havde planer om at rejse et tempel til ære for Jupiter på ruinerne af Jødernes tempel. Måske forbød han oven i købet omskæring – historikerne skændes om, hvorvidt det skete før eller efter oprøret. Under ledelse af den messianiske Simon Bar Kokhba gjorde jøderne oprør mod romerne, holdt stand i to år for til sidst at trække sig tilbage til et fæstningsværk.

Den gamle kriger Hadrian, der ellers var blevet fredens mand, rystede ikke på hånden i nedkæmpelsen af denne opstand. Næsten 600.000 jøder blev slagtet, utallige byer brændt ned til grunden og både kristne og jøder forvist fra den hellige by. Et blodigt minde for en kejser, som havde ønsket sig fred.

Yourcenar griber sin fortælling an fra en helt anden vinkel: Hadrians egen dødskamp, som han beskriver den i et brev til sin efterfølger, som han selv har udpeget. Efterfølgeren er – som det ofte var blandt de romerske kejsere – et adoptivbarnebarn, den senere kejser Marcus Aurelius. »Jeg skal forskåne dig for enkeltheder,« slår Hadrian det indledningsvist an, »der er ingen grund til at beskrive en aldrende mandskrop, som venter på at dø af vattersot.«

Det er så præcis, hvad Hadrian, nå nej, Yourcenar beskriver og ned til mindste detalje og overvejelser om, hvorvidt selvmord er en løsning ved kroppens opløsning. For det lille brev til Marcus bliver til den lange beretning om et helt liv, både som hærfører, kejser og lovgiver.

Men også som litterat, poet, elsker og ægtemand – det sidste gik han ikke så meget op i. Hadrian var lidenskabeligt optaget af det meste og Yourcenar får på enestående vis bragt liv til et menneske fra en helt anden tid.

I al sin uhyggelighed

Midt i bogen stråler en kærlighedshistorie, som Yourcenar nærmest vrider ud af stenene. Hadrian var, med en selvfølgelighed, som hørte romertiden til, og som Yourcenar fører op til 1951, homoseksuel. Hos Platon er kærlighed fortrinsvist noget, der hører til forholdet mellem en ældre mand og en yngre. For Hadrian skulle hans livs kærlighed blive den unge græker Antinous.

Det ved man, fordi Hadrian efter Antinous’ druknedød i Nilen, blot 19 år gammel, lod et utal af skulpturer skabe med hans træ, opbyggede en kult omkring ham og bragte kærligheden til olympiske højder. Kærlighedshistorien er da også det mest rørende kapitel i romanen, som sætter både tiden før og tiden efter i relief i den gamle mands erindring.

Selvfølgelig er det også her, at Yourcenars fantasi får allermest frit spil. Blev Antinous ofret? Gav han sig selv som offer? I portrættet af den unge hengivne mand, som måske ganske enkelt er depressiv og i al fald slet ikke har lyst til at ældes, får Yourcenar fortalt dybt om både kærlighedens mulighed og umulighed.

Guderne stiger ned til jorden eller omvendt og forbinder sig legende let med indsigt i visse af datidens blodige kulturer, der stod i skarp kontrast til Hadrians øvrige idealisering af græsk fornuft og tanke.

Det er med den type indsigt i menneskers blodige lyster, at Yorcenars roman også går i samklang med tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig. De blodige fortællinger lader ikke en fiktion som Game of Thrones meget tilbage, egentlig må man blot stadig sige, at virkelighed nærmest altid overgår fantasi.

I al sin uhyggelighed har Hadrians massakre af jøderne en form for logik, der var romerstatens. Den kunne ikke tillade en sekt, som satte sig over andre sekter med en monoteistisk gud, og slog derfor hårdt ned på den.

Er Hadrian fredelig, har det nemlig ikke meget med en Ghandi at gøre, selv buddhistisk tankegang får en tur gennem Hadrians hjernevinger – som han har mødt den i forskellige skikkelser på sine mange rejser rundt i Romerriget.

At lade fire senatorer snigmyrde for at sikre sit kejserdømme er business as usual. Når man læser Hadrians tanker om at være en Jupiterkejser, mistænker man den franske præsident Macron for snarere at have hentet inspiration til sin Jupiterolle hos Yourcenar end direkte i den romerske gudeverden. Men Hadrians samlede beretning viser også noget om, hvor galt det kan gå – selv af den bedste mening. 

Har den så en plads som læsning i vor tid? Marguerite Yorcenar blev i 1980 den første kvinde nogensinde, som trådte ind i Det Franske Akademi. På fransk er hendes sprog en nydelse i sig selv, og Karl Hornelunds oversættelse er intet mindre end fremragende.

Det er en klassisk stil, det er altså ikke Yourcenar, som gør oprør mod den klassiske roman, snarere hæver hun den til det ypperste. Ikke desto mindre får hun skabt et sandsynligt psykologisk portræt ikke kun af en enkelt kejser, men af en hel tid, så alle de strømninger, der mødtes i Romerrigts guldalder, falder på plads i en enkelt mands tanker. En slags guds synspunkt – men fyldt af skepsis.

At skynde sig igennem Kejser Hadrians erindringer er derfor lige så meningsløst som at spole hurtigt gennem Game of Thrones. Eller faktisk meget mere, når man tager den historiske vægt i betragtning.

Så jeg brugte sommeren på den. I små bidder. Og fik stor lyst til atter at kigge på romerske statuer og græsk filosofi.

Marguerite Yourcenar: ’Kejser Hadrians erindringer’. Oversat af Karl Hornelund, Rosinante, 264 sider, 200 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

En artikel, som hverken er kommenteret eller anbefalet og begrænset til læsning af abonnenter, er delt 13 gange. Hvorfor skal man vide det?

Hadrians storm på templet viser at anti-semitisme ikke er et moderne fænomen. Dem , der påstår at anti-semitisme opstod med Hitlers i moderne tid eller at anti-semitisme opstod med kristendommen. De tager fuldkommen fejl. Hvis man læser toraen ' det gamle testamente' vil man i øvrigt finde ud af at anti-semitisme startede samtidig med jødedommen. Så man skal nok tilbage til vedaerne for at læse om en kultur som ikke er anti-semitisk. Der er mange teorier om hvorfor der er anti-semitisme.
I romerriget brugte man ikke termer som homo, hetero og biseksuel. Slaveri var også udbredt. Jeg konstaterer at der jo var sex mellem mand og kvinde, der jo ihvertfald dengang var forudsætningen for at man kunne få børn dvs efterkommere som i sidste ende kunne berette om romerne. Hvis man fjerner tidsaspektet så er vi allerede døde.

Forslag til bekæmpelse af antisemitisme

1) At uddanne ikke-jøderne til en anden holdning
2) At alle jøder flytter til Israel (T. Hertzl)
3) At jøderne slutter fred med palæstinenserne (Barach Obama)
4) At jøderne konverterer til kristendommen (Luther)
5) At forbyde trykning af anti-semitisk materiale (EU-ret)
6) At jøderne holder op med al deres "ondskab"
7) At udrydde alle ikke-jøder
8) At udrydde jøderne (foreslås i nyere tid af visse amerikanske højreekstremister, fx J. Bruce Campbell)
9) At prøve at forstå at vi lever i en samlet multi-religiøs, multi-etnisk og multi-kulturel verden. (eneste holdbare løsning. )