Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Den neoliberale fortælling ser livet som ’ensomt, fattigt, beskidt, brutalt og kort’. Derfor har vi brug for en ny

Kun en smukkere fortælling – ikke rationel argumentation – kan vinde menneskers hjerter for det bæredygtige, omsorgsfulde samfund. Foreløbig har civilsamfundet kun præsteret ’en uforståelig kakofoni’ af brudstykker, skriver forfatter George Monbiot i ny bog
Kun en smukkere fortælling – ikke rationel argumentation – kan vinde menneskers hjerter for det bæredygtige, omsorgsfulde samfund. Foreløbig har civilsamfundet kun præsteret ’en uforståelig kakofoni’ af brudstykker, skriver forfatter George Monbiot i ny bog

Line Malling Schmidt/iBureauet

Kultur
20. september 2017

Pludselig går det strålende.

Dansk økonomi er »bomstærk«, siger statsministeren. EU-kommissionsformanden siger, at »væksten i EU har overhalet USA’s«, at »flere mennesker er i beskæftigelse i EU end nogensinde før«, og at der nu igen er »vind i sejlene«.

Og ovre i USA tweeter præsidenten, at »erhvervslivet har det bedre end nogensinde«, at »aktiemarkedet er på det højeste niveau nogensinde«, og at jobtallene er »fremragende«.

»Og jeg er først lige begyndt,« tilføjer manden i Det Hvide Hus.

På nøjagtig samme tid udsender den britiske journalist og forfatter George Monbiot en bog, Out of the Wreckage, der på første side skriver:

»Den gamle verden, som engang så stabil ud, ja, ligefrem uforanderlig, er i færd med at kollapse.«

Det er to fortællinger om vores verden, der kolliderer. De politiske ledere er fokuseret på øjebliksbilledet, lettede over tegnene på ny højkonjunktur. Forfatteren betragter det store, langsigtede billede og registrerer alt det, en midlertidig højkonjunktur næppe kan skjule ret længe:

Den kapitalistiske vækstøkonomis skadevirkninger i form af klima- og miljøødelæggelse, dens begrænsninger i form af voksende ulighed og dens utilregnelighed i form af tilbagevendende nedture.

Det er forhold, Monbiot har skrevet spaltekilometre om før, men som han i sin nye bog kun berører i forbifarten. For noget andet trænger sig på.

»En epidemi af ensomhed fejer gennem verden.«

Tidligere tiders sociale bånd bliver brudt, fælles mål kollapser, oplevelsen af mening forvitrer, og som konsekvens heraf stiger graden af utilfredshed, angst og stress, siger Monbiot. Og hvorfor? Fordi vi er blevet ofre for fortællingen om homo economicus, der jager materiel behovstilfredsstillelse og forbrugerisme uden nogen sinde at finde ro eller tilfredshed.

»Denne tvangsmæssige, glædesløse hedonisme fortærer ikke bare naturens undere, men også os selv.«

Det er en selv- og dermed kriseforstærkende proces. I en globaliseret økonomi, hvor båndene til naboer og nabolag og i familierne og arbejdslivet svækkes, undergraves oplevelsen af både personlig myndighed, politisk fællesskab og eksistentiel mening.

»De globaliserede medier skaber det indtryk, at uanset hvor vi er, så leves livet andetsteds.«

Og derfor løber vi videre endnu hurtigere – hvis ikke vi er hægtet af og brudt sammen – i pagt med den fortælling, filosoffen Thomas Hobbes gav om mennesket tilbage i 1600-tallet: Livet er »ensomt, fattigt, beskidt, brutalt og kort«.

De udslidte fortællinger

Monbiots pointe er, at denne misforståede fortælling om mennesket, der i dag formidles af neoliberalismen, ikke kan ugyldigforklares med rationel information og argumentation.

»Mennesker kan være i besiddelse af information i form af data og figurer, men deres overbevisninger desangående er helt og fuldt forankret i fortællinger (…) Fakta har forandret sig, men vores bevidsthed har ikke.«

»Det eneste, der kan forvise en historie, er en historie,« lyder forfatterens centrale pointe, og det er afsættet for hans bog: at give et bud på den fortælling, der i modsætning til neoliberalismens globaliseringsfortælling er i pagt med kendsgerningerne i verden og tro mod vore værdier. En fortælling, der har kraft til at bevæge menneskers sind og dermed virkeligheden.

Han siger, at hvor etablerede politiske partier ingen reelle bud har på nye fortællinger – kun vage varianter af den gamle – så har de mange folkelige bevægelser og initiativer til gengæld alt for mange usammenhængende fragmenter til en sådan ny fortælling. Det opleves som en »uforståelig kakofoni« og bærer i sig risikoen for de aktives desillusion og udbrændthed.

Før Monbiot indkredser en ny samlende fortælling, beskriver han det neoliberale paradigmes »manifeste fiasko«, men ikke blot det. Han viser også, hvorfor tilbagevenden til den keynesianske fortælling, som de neoliberale fortrængte fra midt i 1970’erne, ikke i dag er et fuldgyldigt alternativ.

Godt nok er det på sin plads med offentlige investeringer for at hindre en vildtvoksende finanskrise i at udløse totalt økonomisk kollaps. Men globaliseringen betyder, at keynesiansk stimulering af økonomien ikke har samme nyttevirkning som på John Maynard Keynes’ tid. For produktionsapparatets og virksomhedernes globalisering indebærer, at offentlig stimulering af en national økonomi muligvis kan give et minimalt løft til den globale økonomi, men meget mindre til den nationale, end dengang virksomhederne var nationalt forankrede og kapitalbevægelserne begrænsede.

Mest fundamental er imidlertid den begrænsning, at den keynesianske tese om at understøtte beskæftigelsen via efterspørgselsdrevet vækst i dag kolliderer med planetens bæreevne.

»Intensiteten af energi- og ressourceforbrug (…) kan måske bringes ned, men i de fleste tilfælde vil det samlede forbrug af brændstoffer og råmaterialer fortsætte med at stige, i takt med at væksten æder effektiviseringsgevinsterne op,« skriver Monbiot.

Så behovet for en ny fortælling er åbenlyst. Han advarer dog om, at en sådan fortælling ikke bare kan tænkes frem af kloge, idealistiske hoveder og hentes ned fra hylden i en bog. Den udvikler sig i en vekselvirkning mellem praktisk handling, intellektuel søgen og megen snak.

Fra værdier til principper til politik

Bevægelsen starter ifølge Monbiot med, at vi vedkender os vore såkaldt indrestyrede værdier: medfølelse, forbundethed, tolerance, generøsitet, fællesskab, omsorg for alt levende. Og omsætter sådanne værdier i principper som afsæt for handlinger og holdninger i specifikke situationer og sammenhænge.

Når f.eks. Socialdemokratiet istemmer Venstres og Dansk Folkepartis budskab om, at Danmark ikke magter 500 FN-kvoteflygtninge om året – fem pr. kommune i snit – så bør vi svare med princip nr. otte blandt Monbiots foreslåede 16.

»Vi vil leve et sted, hvor man – med stolthed og vedholdende – støtter mennesker i nød, inklusive dem der flygter fra fare og forfølgelse i andre lande.«

Monbiot siger om dagens socialdemokratier, at de tror, de kun kan vinde ved at overtage modpartens ideologi og sælge ud af alt, hvad de oprindelig har stået for.

»For at vinde var de nødt til at tabe (…) Deres pessimisme omkring grundlæggende forandringer blev selvopfyldende,« lyder hans kritiske beskrivelse af partiet.

Hvad forfatteren sætter lid til som bærer af de nye værdier og principper er »civilsamfundets eksplosive genkomst«. Han ser eksempler på det overalt i form af grønne og sociale initiativer, typisk lokalt forankret og alle udtryk for bestræbelsen på at genvinde kontrollen over egen tilværelse.

Dette er i høj grad måden, politisk engagement udfolder sig på i dag, men det bliver først grænseoverskridende, hvis denne sociale organisering ledsages af politisk organisering – det giver den nødvendige modstands- og gennemslagskraft.

Monbiots model for dette er Bernie Sanders’ model: ikke kampagner baseret på rige donorer, betalte eksperter, fokusgrupper og tv-reklamer. I stedet massemobilisering af aktivister, der lærer undervejs og tager direkte mund-til-mund-kontakt med borgerne. En sådan model rummer den energi og entusiasme, som er betingelsen for at nå igennem med budskabet.

I sin kampagne for at blive Demokraternes præsidentkandidat rekrutterede Bernie Sanders 100.000 aktivister, som nåede i samtale med 75 millioner vælgere og – næsten – sikrede den radikale politiker kandidaturet: Han vandt 22 delstater og 46 procent af de delegerede. Han kunne have vundet, skriver Monbiot.

Byggeklodserne

Hvad angår indholdet af ’kampagnen’ for en ny fortælling indskrænker forfatteren sig klogeligt til at beskrive »byggeklodser« – huset må bygges, mens der flyttes ind. Han taler for en ny bæredygtig økonomi med henvisning til Kate Raworths Dougnut-økonomi ­– skildret her i avisen den 23. maj i år.

Han forklarer vigtigheden af at vinde direkte borgermagt over stadig større andele af kommunale – og siden nationale – budgetter, som man begyndte på i Porto Alegre i Brasilien og nu praktiserer mange steder i verden. Han anbefaler ’forfatningskonventer’ med markant borgerdeltagelse hvert 20. år som redskab til at opdatere nationens politiske mål, demokratiets trivsel osv.

Out of the Wreckage er hverken en ny paradisfortælling eller en færdig drejebog for et andet samfund. Det er en beskrivelse af a work in progress. Gudskelov ’in progress’ og gudskelov stadig åbent for bøvl og begejstring.

George Monbiot: ’Out of the Wreckage’. Verso, 214 sider

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Gud - ske lov?

John Christensen

Rendyrket idealisme - er svært at sluge for en gammel "dialektisk materialist", der ønsker fundamentale forandringer i samfundets basis:
Det økonomiske system der bygger på profit over fornuft.

"Klistermærker" på varerne er ikke vores redning, det viser de seneste 40 år os jo med alt ønskelig tydelighed!
Kapitalismen har udspillet sin rolle - og det samme har socialdemokratiet og hele det liberale demokrati som er en del af ligningen.
Vi har brug for grundlæggende forandring. Ikke bare en fortælling.

Ryan Klitholm, Torben Skov, Knud Chr. Pedersen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

John: Du har ret, men fortæl mig lige engang, hvordan du får får ret. Kan du ikke det så fortæl mig, hvorfor du så bliver ved med at lire den gamle melodi af?

Monbiot har helt ret (som sædvanlig). Vi er mange, der arbejder på den nye fortælling og ligesom med Sanders er det det, der ser mest lovende ud. Risikoen for, at rovdyrkapitalismen er stærkest, er selvfølgelig altid en trussel, men så er det jo selve mennesket (dyremennesket), der står i vejen, og det kan man jo ikke bare udrydde. Vi bliver nødt til at tro på det rigtige og gøre det rigtige og håbe på, at det nytter.

lars søgaard-jensen, Anne-Marie Paul, Ryan Klitholm, Randi Christiansen, ingemaje lange, Troels Holm, Ejvind Larsen, Keld Kollerup Kvist, Kenneth Graakjær, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Det lyder som noget der let kan virke stik imod hensigten. Nemlig ved at støde folk væk i stedet for at tiltrække.

Ja, hvor vi dog trænger til det - nye visioner - men hvor er de dog fortvivlende uklare - endnu.

lars søgaard-jensen, Ryan Klitholm, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Ejvind Larsen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

George Monbiot har i dag udråbt Mutti Merkel til den store klimasynder og for at beskytte den tyske bilindustri mod miljøreguleringer i EU med trusler der nærmer sig det kriminelle mod lande der ville gennemføre hvad klimaeksperter mente var nødvendigt for at overholde løfterne fra Paris-aftalen.
Det kan vel nok kaldes en boomerang med slagkraft.

lars søgaard-jensen, Ryan Klitholm, Torben Skov og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Artikel i theGuardian i dag.

Keld Kollerup Kvist

Jeg er helt enig med George Monbiot i, at der skal en ny visionær fortællng til om det idealsamfund vi ønkser os og som inkluderer en balance mellem en voksende verdensbefolkning og forbrug og en grøn og bæredygtig udvikling og en global solidaritet om udryddelse af fattigdom og som kan fjerne årsagerne til de mange migranter og flygtninge i verden i dag og dårlig livskvalitet for mange selv i veldfærdsstaterne

lars søgaard-jensen, Hans Martens, Randi Christiansen, Torben K L Jensen, Troels Holm, Niels Duus Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Man kan også lige læse JSN's artikel fra maj måned om Kate Raworths doughnut-økonomi, og se videoklippene nederst i artiklen: https://www.information.dk/udland/2017/05/ny-oekonomisk-model-21-aarhund...

Her er en stor del af vores (vi menneskers) problem:
»Denne tvangsmæssige, glædesløse hedonisme fortærer ikke bare naturens undere, men også os selv.«
Det er skellet mellem natur og menneske, der er så smask-forkert og dybt dybt skadelig.... Naturvidenskaben er måske sekulær og tror ikke på en Gud, men den tror fejlagtigt stadig at mennesket er over naturen, som Gud har fortalt.
Gud bor i naturen, så meget VED jeg, for noget styrer det hele i fin fin balance, hele Gaia (Jordkloden) og noget har startet / skabt det hele.
Den store FORTÆLLING skal vi naturligvis hele tiden have med, nemlig NATURENS OG LIVETS FORTÆLLING!!! At alle går efter det gode og prøver at undgå det onde, selv den mindste lillebitte encellede dyr.
Åh, hvor er vi kommet langt væk fra resten af naturen, heldigvis er der masser af gode fortællinger om livets godhed, der både allerede er tilstede og endnu bedre, stadig skal leves og fortælles. ;o) ;o)
YES!!! HURRA for denne artikel, lige mine ord!
Den bedste forkæmper for bæredygtighed og ordentligt samarbejde med resten af naturen, har vi i Frank Erichsen, og han bliver set af over 400.000, ja flere endnu, hver uge! Ikke fordi han har en masse 'dommedags-varsler', MEN fordi han fortæller en god historie om LIVSGLÆDE!

lars søgaard-jensen, Torben Skov og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Der var jo en fremragende fortælling, som forfatteren lagde på hylden for en tid for at skrive noget salgbar fiduslitteratur efter nyeste mode. Den skal findes frem igen og fortsættes, den havde nemlig potentiale og stor lødighed. Det var fortællingen om velfærdssamfundet.

Her er en mere præcis beskrivelse af den miljøfjendske, ulighedsskabende og udemokratiske neoliberalisme:
https://www.facebook.com/ryan.lund.miljoe/posts/10154984109877666

John Christensen

Niels-Simon Larsen..........dit gode menneske, jeg regnede med at du ville stille mig det sædvanlige spørgsmål. Hvad vil jeg gøre ved det?

Jeg brugte hele min ungdom på at lave verden om fordi den trængte til det, men kom til den erkendelse at folk hellere ville spekulere - og gå efter ussel mammon.
Så tænkte jeg - det må de sgu da også selv om, så!
Jeg valgte min bekvemt position fra hængekøjen, og har nu alt mit på det tørre ;-)

Jeg har oplevet at være del af en fredsbevægelse som ung i 1980´erne, der siden hen blev blæst omkuld - af liberalismens krigsliderlige apparat fra 2001.

Jeg har oplevet hvordan kapitalismen igennem greenwashing, har "kapret" miljøkampen, og den sag understøttes så af liberale og andre i vores Folketing.

Nu holder jeg krudtet tørt, og fyrer det af når det passer mig, eller når opgørets time nærmer sig om du vil.

Godt at du vil fortælle søde og gode historier - det er ikke det mit hoved er fyldt op med. Det bliver desværre ikke bedre dag for dag.

Du er velkommen til at konkludere, at jeg ikke har svaret på fremtidens ideelle samfund, og her kan jeg da godt være enig med Monbiot: Vi må bygge huset efter vi er flyttet ind. Det er jo moderne tider, og det er sådan jeg kommer igennem arbejdslivet: Intet er ordentligt forberedt, men vi bygger flyveren mens vi flyver i den. Det er anstrengende, men sådan må det være så længe mennesker tror at "alt der skinner er af guld". Vi skærer til benet, så vi kan få råd til Lamborghini´en. Vi skal da ikke gå ned på status.
Da jeg var ung foregik massemobilisering i de folkelige og demokratiske bevægelser: arbejderbevægelsen, boligbevægelser, miljøbevægelsen, osv. - det kan og bør ske igen.
Kræver at folk løfter blikket, og tænker på andet end, hvem kan gøre det billigst, ellers kommer vi sgu ingen vegne.
Bak op om din boligrepræsentant, eller stil selv op. Støt din faglige organisation, og mød op når der bliver kaldt.......så er vi godt igang, igen. Støt Folkebevægelsen imod EU. Støt Greenpeace og Amnesty.
Same old song, tra la la.
Intet nyt fra vestfronten.

God dag der ude, og god kamp i Alternativet. Jeg holder øje med jer ;-).

Johnny Winther Ronnenberg, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hvilken neoliberal retning anfægter artiklen? mere stat eller mindre stat?
Jeg er åbenbart defineret af den ene form for neoliberalisme. MIN neoliberale fortælling ser livet som ’mangfoldigt, rigt, ansvarsbevidst, omfavnende og langt’. Dermed ikke sagt at der ikke er plads til forbedringer for det er der, men kun i kraft af det private initiativ ikke på trods.

Niels-Simon Larsen

Kære John Christensen. Jeg bruger hele min skønne alderdom på at lave verden om, og det er jeg meget bedre til, end da jeg var ung. Jeg sigter bedre, skyder bedre og rammer næsten altid plet. Jeg har dog et problem: Jeg møder aldrig mine store modstandere. De skjuler sig, og møder jeg dem til et foredrag, tåles konfrontationer ikke. En bekendt af mig har lige skrevet, Spionerne der kom ind med varmen. Også danske politikere er nævnt foruden diverse hofsnoge. Vælter den bog så noget? Nej, for vi skal være søde over for hinanden, og nu må vi så også forstå osv. Bogen burde vælte regeringen.
Mit og dit arbejde burde for det første gå på, hvordan vi får den lille svindler væltet af pinden. Dernæst gå på at få folk til at diskutere, hvad det er for et samfund, vi skal frem til. Ingen af delene er der interesse for. Ø og Å skal gøre noget sammen ud fra deres forudsætninger. Jeg pukker på dem og spørger, hvad det bliver til? Der ligger bolden for mig.

Johnny Winther Ronnenberg, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

- Javist, men det er sgu for "de andre" de ekstreme neoliberale, at se det i det forståelsesbillede!

Niels-Simon Larsen

Anna: Flertallet tror på en Gud uden for naturen. Der ligger et stort problem i det. I 100.000 år dyrkede vi den besjælede natur, gud i naturen. Da religionerne rykkede guden ud af naturen, gik det galt.

lars søgaard-jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er folk som ham her og hans pseudovidenskab, der giver kapitalismen og konformiteten ideologisk ammunition. Systematisk bevis på og afsløring af løgnene og de falske lodder i vægtskålen er af yderste nødvendighed, hvis vi skal komme nogle vegne.
https://www.splcenter.org/fighting-hate/extremist-files/individual/micha...

det interessante ved kapital som et materielt grundprincip er at kapitalen ikke forholder sig til hvad der har værdi, det gør vi mennesker. vi kan selv bestemme om vi betaler hinanden for at lægge verden øde eller på at gøre den grøn - igen. Det er vores fortællinger der bestemmer hvad vi værdsætter og hvor meget vi værdsætter det. Derfor ligger der muligheder i fortællekunsten. Derfor er det muligt at opretholde vækst i samfundet målt i penge, sammen med nye grønne tiltag, som den cirkulære økonomi. Bygger vi fortællingen på cradle to cradle koncepter som øget mangfoldighed, direkte solenergi og ingen affald, i stedet for at gøre mindre af noget vi ved er dårligt. Samfund der bygger på princippet om at mere er godt, hvis det er det rigtige vi gør som udgangspunkt, så kan væksten målt i penge stige uendeligt.