Læsetid: 4 min.

Den norske ’Barndom’ viser, hvor god en børnehave kan være

Margreth Olins ’Barndom’ følger årets gang i en norsk Steiner-børnehave, hvor børnene får tid og ro til at lege. Filmen er i al stilfærdighed et argument i en aktuel politisk diskussion, den ikke direkte nævner
’Barndom’ viser, hvordan en norsk børnehave også kan se ud. Filmen er så godt som konfliktfri, for den er et portræt af en løsning, ikke af et problem.

’Barndom’ viser, hvordan en norsk børnehave også kan se ud. Filmen er så godt som konfliktfri, for den er et portræt af en løsning, ikke af et problem.

Doxbio

8. september 2017

Det mest påfaldende ved dokumentarfilmen Barndom er enkelheden. Margreth Olin har filmet børn i en norsk børnehave gennem et år, og alt det, man ser og hører i filmen, er dagligdagen i børnehaven Aurora. Børnene går i skoven, laver dukketeater, leger sanglege, finder på deres egne lege og bliver uenige om, hvis tur det er til at gynge, mens årstiderne skifter. Instruktøren blander sig ikke, og det virker overhovedet ikke, som om børnene bemærker, at de bliver filmet.

I modsætning til DR's dokumentarserie Børnenes hemmelige liv er der ingen pædagogiske og børnepsykologiske fagfolk, der kommenterer på optagelserne fra børnehaven. Der er ingen individuelle interviews, ingen speak eller tekst til at tilføre filmen et element af refleksion eller større perspektiv bortset fra nogle enkelte tekster i begyndelsen. Her står der, at det tager tid at vokse op, og at børnehaven arbejder ud fra den overbevisning, at leg er børns arbejde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristen Carsten Munk
  • Nanna Wulff M.
  • Katrine Damm
Kristen Carsten Munk, Nanna Wulff M. og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu