Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Sebastian trækker os væk fra det totale mareridt

Sebastian, der siden 1970’erne har leveret den ene skinnende perle efter den anden til den danske sangskat, skaber på sit 30. studiealbum et spraglet univers af sange, der muligvis ikke står til at blive nyklassikere (på nær måske en enkelt), men som ikke desto mindre er skønne at fortabe sig i
Det er både de gode og de onde fremtidsscenarier, Sebastian maler op på sit nye album ’Sange til Drømmescenariet’.

Det er både de gode og de onde fremtidsscenarier, Sebastian maler op på sit nye album ’Sange til Drømmescenariet’.

Daniel Buchwald

Kultur
8. september 2017

Alle i min børnehave i Århus i begyndelsen af 1990'erne kunne Sebastians sange »Ronja Røverdatter« og »Hodja fra Pjort« udenad.

På sodavandsdiskotekerne i Tønder lige før årtusindskiftet kendte mine nye venner og jeg alle de rigtige trin til »Romeo«, (godt nok i Blå Øjnes 1990’er-pumpede version, for vi var jo kommet for at danse moderne, men alligevel).

Og på min højskole i Vig på Sjællands Odde i slutningen af 00'erne sang jeg og de andre elever »Vårvise« i kor igennem et langt forår.

Mit gæt vil være, at de fleste, der har en tilknytning til den danske sangskat, kan fortælle en lignende historie om, hvordan Sebastians sange har fulgt dem igennem deres liv – med andre geografiske pejlepunkter og lidt anderledes timing selvfølgelig. For Sebastian har siden begyndelsen af 1970’erne været en folkelig sanger med et folk, som han selv har formuleret det.

Han har hele vejen igennem sit virke – både når han har skrevet folkesange, sange til musicals og store duetter med sangerinder som Sissel Kyrkjebø og Lis Sørensen – mestret at skabe forbindelse til det almenmenneskelige. Og han har derfor gang på gang i løbet af sin karriere leveret tidløse sange til tiden.

Det gør han også på sin nye plade, Sange til Drømmescenariet, det 30. studiealbum fra hans stjernebestøvede hænder. For selvom pladen med sin teatralske æstetik, hvor alle mulige og umulige genrer blandes sammen, nok ville have ramt samtiden bedre, hvis den var udkommet i 1980'erne, og selvom der måske ikke er en oplagt nyklassiker at finde på denne plade – altså en af de helt ikoniske sange, som kommer til at følge os de næste mange år – så glimrer pladen alligevel i sin spraglede helhed ved at invitere os med ind i et drømmende musicalunivers, hvor vi sammen med Sebastian svæver rundt imellem skiftende musikalske kulisser og fremmaner mulige og umulige fremtidsscenarier.

Frygten for atomkrig

Det er både de gode og de onde af slagsen, Sebastian maler op på Sange til Drømmescenariet. For siden 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne, hvor Sebastian for alvor slog sit navn fast, har verdenshistorien i hvert fald på ét punkt snurret en gang rundt om sig selv og sendt os tilbage til en ny storpolitisk situation, hvor atomkrig igen virker som en mulighed.

Og Sebastian reagerer på den genfundne frygt, som følger med denne situation, på pladens første nummer, den smukke, mildt countryinspirerede fredsvise »Drømmescenarier«. Et nummer, der lige så godt kunne være skrevet for fyrre år siden, men som altså alligevel rammer plet lige nu:

»Vokse fra atomer / i handling, ord og toner / vil alle muligheder / dø med atomkanoner? // så drømte vi / et mareridt / åh, gid den gamle verden aldrig når så vidt,« synger han med sin charmerende rustne og nasale røst og lægger sig i den sangtradition, han selv voksede ud af som sangskriver.

Blandt andet lyrikken til John Lennons »Imagine« klinger med, når Sebastian videre drømmer om en verden, hvor menneskene kan finde ud af at leve i fred og fordragelighed:

»Hvis jeg havde sange / sangene var drømme / jeg drømte hele natten / at freden skulle komme // så sang vi det / til guderne / vil I, som skabte verden / reparere den? / så sang de det / til menneskene / vil I, som brugte verden / holde fred i den?«

De musikalske drømme, der følger på resten af pladen, kommer i høj grad til at stå som scenarier, der måske kan trække os væk fra det totale mareridt, og dermed markerer pladen også – på subtil vis – hele pointen med at folde drømmenes faner ud.

Musikalske moddrømme

For på Sange til Drømmescenariet handler det langt hen ad vejen om at drømme moddrømme, ikke kun i forhold til atomkrig, men også i forhold til tendenser i samtiden, og Sebastian drømmer sig især hen imod det legende og nonsensdyrkende.

På pladens anden skæring, den lettere fjollede og teatralske »Dans Mig Ud En Stjernenat«, tager Sebastian afstand fra samtidens mange meningsdannere og udsender en kærlighedserklæring til det absurde.

På »Ih Du Milde Maja« handler det om at hylde barnets leg. Og på den kapitalismekritiske »Lennonsuppe« taler musikken også med på nonsenssproget, når Sebastians stjernebesatte band i c-stykket disker op med psykedeliske drømmereferencer til Beatles-nummeret »Being for the Benefit of Mr. Kite« fra Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band.

Ikke desto mindre er de rigtigt stærke sange på Sange til Drømmescenariet de mest alvorlige og mindst teatralske. Dem, der i hver en tone rummer både de smukkeste drømme og rædselsscenarierne, både den bestandige kærlighed og den endelige afsked. Den stille vise »Farvel Josephine«, (der klinger lidt af »Vårvise«), er spillet på evighedens strenge og sunget med vishedens smerte, og den rammer dybt, så dybt, at den måske alligevel har et lille potentiale for at blive en nyklassiker.

Om det er døden, der lurer i »Farvel Josephine«, eller om det er livets bane, der fører det syngende jeg væk fra sin udkårne, står ikke klart, men det er i hvert fald farvel:

»Farvel Josephine, jeg er på min vej / med himlen op over, den græder for dig / og blomster der blomstred' så skønne i maj / hvor intet var intet, og alting var dig.«

Det er ikke først og fremmest moddrømmen, der er på spil her, men kærligheden og smerten klinger så smukt sammen i denne sang, at selv atomkanonerne må holde vejret for at få det hele med. Og så længe de holder vejret, nærmer afslutningen sig en smule langsommere og lidt mindre entydigt. Sådan at det stadig kun hedder »farvel Josephine, for evigt måske.«

Sebastian: ’Sange til Drømmescenariet’ (Playground Music)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her