Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Spielberg var min barndoms følgesvend

Steven Spielbergs stort anlagte, kulørte underholdningsfilm er også vedkommende historier om menneskelighed, kommunikation og fraværende fædre. Det fortæller han om i en ny, grundig og fremragende dokumentarfilm, ’Spielberg’, som går tæt på hans liv og værk – sådan som hans film gik tæt på vores filmredaktørs eget liv
Den unge Steven Spielberg gør klar til optagelse. Foto: HBO Nordic

Den unge Steven Spielberg gør klar til optagelse. Foto: HBO Nordic

Kultur
29. september 2017

Det var, er jeg ganske sikker på, min første biograftur. Jeg var ti år gammel, og jeg sad i Bio i Silkeborg på en af de bageste rækker og græd sammen med min mor. Året var 1983, og filmen var E.T. Der er få filmoplevelser siden, som har påvirket mig i lige så fundamental grad som den.

Som hovedpersonen i filmen, drengen Elliott (Henry Thomas), var jeg selv skilsmissebarn, og der skulle store ting til at fylde det hul, jeg følte indeni. For Elliott bliver det venskabet med rumvæsenet E.T., der er strandet på jorden, for mig blev det E.T. og ikke mindst manden bag, Steven Spielberg.

Ham er jeg vokset op med, og stort anlagte eventyr- og underholdningsfilm som Nærkontakt af tredje grad, Dødens gab og Jagten på den forsvundne skat har i høj grad formet mit film- og verdenssyn – sammen med Gremlins, Goonierne og Tilbage til fremtiden, som Spielberg også har produceret.

Siden har jeg også forelsket mig i smallere og mere kunstneriske film fra alle afkroge af verden. Men den humanisme, varme og humor og de meget vedkommende historier, som Spielberg og hans kreative samarbejdspartnere fortalte – med personer, det var nemt at identificere sig med – ramte mig lige i hjertet og gjorde det lidt nemmere at være en rodløs skilsmisseknægt, der forholdsvis ofte flyttede til en ny by, og som nåede at gå i fem forskellige folkeskoler.

Opløst kernefamilie

Det er en af de ting, Steven Spielbergs argeste kritikere har det med at overse, når de skriver om hans kulørte og fantasifulde eventyrfilm. Dødens gab (1975) handler nok om en hvid dræberhaj, men den handler i lige så høj grad om et ægteskab og en mand, der kæmper for at genvinde kontrollen med sit liv.

Nærkontakt af tredje grad (1977) handler nok om mødet med (godhjertede) rumvæsener, men den handler også om kommunikation og forståelse, en familie, der falder fra hinanden, og en familiefar, der er ved at miste forstanden. Og E.T. handler altså om en dreng, der er blevet alene med sin mor og to søskende, mens den fraværende far er ved at stifte sig en ny familie, og som derfor udvikler et symbiotisk forhold til et ensomt rumvæsen.

Der er en almenmenneskelig, eviggyldig dimension i alle Spielbergs film, også dem, der ligesom Indiana Jones-trilogien (1980-89) og Jurassic Park (1993) primært vil underholde. Det virker som personlige film, hvilket det også er, fordi Spielberg i høj grad trækker på sit eget liv.

Det – og meget andet – fortæller han selv om i en ny, grundig og fremragende dokumentarfilm, Susan Lacys Spielberg, der snart kan ses på HBO Nordic.

Spielberg, der er født i 1946, voksede op i en jødisk familie i først Cincinnati, Ohio og siden Phoenix, Arizona og havde nogle meget traditionelle forestillinger om, hvad en kernefamilie skulle være. De forestillinger blev dog alle smadret, da hans forældre blev skilt, og faren blev gjort til skurken i den hændelse.

I mange år havde Spielberg derfor et temmelig anstrengt forhold til sin far, og denne fraværende skikkelse optræder i adskillige af hans film. Det samme gør det sårede, ensomme barn, der længes efter en faderskikkelse. Siden fandt Spielberg så ud af, at faren ikke var alene om at forårsage familiens sammenbrud, og de to blev forsonet.

Inspireret af Spielberg

For drengen og teenageren Steven Spielberg, der tidligt begyndte at lave egne film med familie og venner, var filmmediet mange ting på én gang. Det var en måde at flygte fra en knap så lykkelig hverdag på.

Det var en måde at holde de mørke tanker, han havde, på afstand på. Og det var en måde at genvinde kontrollen over sit liv. Det kan godt være, at hans familieliv var faldet fra hinanden, og at han ingen kontrol havde over det, men på en filmoptagelse var det ham, der bestemte, og han kunne få det stort set, som han ville.

Da Spielberg var 15-16 år gammel, så han første gang David Leans episke Lawrence of Arabia (1962) i biografen – faktisk så han den fire gange i træk – og den blæste ham omkuld. På den ene side gjorde den ham helt modløs, fordi han vidste, at den ville han aldrig kunne overgå. På den anden side overbeviste den ham om, at han også skulle bruge resten af sit liv på at lave film.

Og endelig åbnede den hans øjne for det at fortælle – ikke kun med plot og handling, men også gennem sine personer. Det, der foregår inde i dem, og som er ligeså vigtigt som alt det ydre. Det er i denne erkendelse, at man finder en af nøglerne til Spielbergs virke og den menneskelighed og kraft, som præger hans film.

Som 20-årig blev han ansat i filmselskabet Universals tv-afdeling – den øverste direktør, Sid Sheinberg, så et stort lys i Spielberg, der havde en intuitiv forståelse for at lave billeder og bevæge et kamera – og resten er, som man siger, historie. Med sin blot tredje spillefilm, Dødens gab, opfandt Spielberg i 1975 eventfilmen og blockbusteren, og siden har han og vennen George Lucas, der i 1977 lavede Star Wars, været amerikansk films ukronede konger.

Det handler Spielberg også om, og ud over at den fortæller hans historie og gennemgår de fleste af hans film, også hans allernyeste, møder man nogle af de filminstruktører, blandt andre J.J. Abrams (Star Trek og Star Wars) og Denis Villeneuve (Sicario, Arrival, Blade Runner 2049), som er inspireret af ham.

Ligesom mig har de siddet i biografen med åbent sind og hjerte i en letpåvirkelig alder og ladet sig opfylde og stimulere af al den herlighed, de så på Steven Spielbergs lærred.

’Spielberg’ kan ses på HBO Nordic fra mandag den 9. oktober

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her