Læsetid: 3 min.

Sylvia Plath ville vende sig i sin grav, hvis hun læste Connie Palmens nye roman

Connie Palmen har skrevet en forsvarstale af en roman om en af det 20. århundredes mest saftige sladderhistorier fra litteraturens verden. Resultatet er problematisk
Det grundlæggende problem med ’Du sagde det selv’ er dog, at den vil have i både pose og sæk. Den vil både tillade sig at lave litteratur ud af Sylvia Plaths og Ted Hughest intime liv og holde dundertale om, hvor uretfærdigt den ene af dem er blevet behandlet posthumt.

Det grundlæggende problem med ’Du sagde det selver dog, at den vil have i både pose og sæk. Den vil både tillade sig at lave litteratur ud af Sylvia Plaths og Ted Hughest intime liv og holde dundertale om, hvor uretfærdigt den ene af dem er blevet behandlet posthumt.

The Granger Collection/Polfoto

16. september 2017

Litterær sladder – hvem kan sige sig helt fri for at interessere sig for den slags? Hvilken litteraturelsker har ikke googlet en forfatters ægtefæller, elskere eller vilde udskejelser som ung, eller er måske ligefrem gået ind på billedsøgningen for at se, hvordan idolet så ud i yngre version?

Selvom det i år er 50 år siden, forfatteren blev proklameret død, er interessen for forfatterbiografier bestemt ikke faldet. Nærmest tværtimod.

En af de mest omdiskuterede sladderhistorier fra det 20. århundredes litterære verden handler om ægteskabet mellem den hæderkronede amerikanske forfatter Sylvia Plath (1932-63) og den engelske digter Ted Hughes (1930-98).

De mødtes i Cambridge i midten af halvtredserne, giftede sig, fik to børn og forblev gift, til Plath tog sit eget liv i 1963. Hughes havde en betydelig indflydelse på Plaths værk efter hendes død (ved bl.a. at skrive forord og introduktioner til udgivelserne), men er også blevet beskyldt for indirekte at være skyld i selvmordet.

Siden er der skrevet stakkevis af biografier, der forsøger at afdække, hvad der i virkeligheden skete mellem de to. Omfanget af interessen for Plaths og Hughes ægteskab illustreres af, at der så sent som dette forår blev fundet en samling breve, der pegede på en ny forståelse af forholdet – en nyhed, der for eksempel kastede en stor artikel af sig i The Guardian.

Nyt niveau af smagløshed

Connie Palmen: ’Du sagde det selv’

Man kan altså til den hollandske bestsellerforfatter Connie Palmens forsvar sige, at hun i hvert fald ikke er den første, der på usmagelig vis har interesseret sig for Plaths og Hughes’ ægteskab. Alligevel vil jeg mene, at hun med romanen Du sagde det selv tager smagløsheden til et nyt niveau.

Allerede fra bogens flap ved man, at romanen giver stemme til Hughes, hvis hele liv stod »i skyggen af hendes [Plaths] død«. »Hun var den skrøbelige helgen, jeg den grove forræder,« står der fortrydeligt på første side, »Jeg har forholdt mig tavs. Indtil nu.« Der er lagt i kakkelovnen til den helt store forsvarstale.

Bogens handling udspiller sig (så vidt jeg kan se biografisk korrekt) fra det første kærlighedsmøde frem til Plaths død, men det er fortalt retrospektivt, så selvmordet konstant kan bruges som dramatisk element i fortællingen, for eksempel i kommentarer som: »Det var sidste gang, de så hinanden« og »Jeg troede jo, vi havde al tid i verden.«

Plath refereres konsekvent til som »min brud« (der står ’Sylvia’ tre-fire gange i hele bogen) og beskrives derudover med en hel kavalkade af fornedrende, klichéfyldte ord og udtryk: »en skolepige«, »et sødt duftende kar fuld af gift«, »et brunstigt rådyr«, »hysterisk«, »abeagtig« osv.

Hvis det virkelig var Hughes, der havde skrevet dette, ville der være god grund til at være forarget. I forbindelse med denne fiktive fortælling kan man måske nøjes med at konstatere, at patriarkatet bestemt også bekræftes af kvindelige forfattere. Og at Sylvia Plath – mest på grund af bogens litterære niveau – nok ville vende sig i sin grav, hvis hun læste den.

Dundertale

Det grundlæggende problem med Du sagde det selv er dog, at den vil have i både pose og sæk. Den vil både tillade sig at lave litteratur ud af to historiske personers intime liv og holde dundertale om, hvor uretfærdigt den ene af dem er blevet behandlet posthumt.Det er muligt, at man kan finde belæg for, at Ted Hughes i virkeligheden var et slags overset offer for det, som han i Palmens bog kalder en »militant feminismes« læsning af hans private ægteskab. Men det kan man passende argumentere for i en artikel eller en biografi. Ikke i en roman, hvori to afdøde mennesker tages som gidsler i en tilfældig persons ekstremt vinklede forestilling om deres intime virkelighed.

Læs også

Det kommer måske til at lyde moraliserende, men der er trods alt forskel på at læse om sine forfatteridolers liv på internettet og så at lave agendadrevet underholdningslitteratur ud af andres tragedier. En klog dame sagde engang, at man skal passe sin egen butik. Det råd har jeg lyst til at give videre til Connie Palmen.

Connie Palmen: ’Du sagde det selv’. På dansk ved Aino Roscher. Tiderne skifter. 223 sider, 300 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu