Ludere og lommetyve. Alfonser og bartendere. Korrupte politibetjente og gangstere. Gamblere og narkomaner. Pornoskuespillere og psykopater. Lykkejægere og hustlere.
De er alle sammen med i David Simons nye tv-serie, The Deuce, der foregår i 1974 og er opkaldt efter det område omkring Times Square, som i dag er fyldt med turister og kæmpe tv-skærme og blinkende neonreklamer, men som dengang, for 40 år siden, var et af de mere kulørte, lurvede og farlige steder i New York.
Første sæson af serien slutter med premieren på den film, Langt nede i halsen (Deep Throat), der i høj grad var med til at gøre pornogenren om ikke respektabel, så i hvert fald eksotisk og chic også blandt det bedre borgerskab.
Filmens enorme succes indvarslede en bølge af hård porno, som inspireret af det mere liberale Europa – ikke mindst Danmark, hvor pornografien blev givet fri i 1969 – skabte en profitabel industri, som mange gerne ville være en del af.
Det er hele optakten til denne revolution, som David Simon og hans kreative makker, George Pelecanos, skildrer i The Deuce, og som sædvanlig for Simon – der også har signeret unikke tv-værker som The Wire, Tremé og Show Me a Hero – er der tale om en kompleks og nuanceret socioøkonomisk fortælling med helt almindelige mennesker i centrum.
Fod bag egen bardisk
Blandt hovedpersonerne i The Deuce er luderen Candy (Maggie Gyllenhaal, der som få andre kan se skiftevis glamourøs og virkelig træt ud). Hun har ingen alfons og arbejder sig i løbet af første sæson væk fra de farlige gader og ind i den voksende pornobranche, først foran kameraet, men snart også bag. Candy, der egentlig hedder Eileen og er led og ked af sit liv, har en søn, der bor hos hendes forældre i forstæderne, og hendes beskedne drøm er at kunne købe sig et ordentlig sted at bo til drengen og sig selv.
Den flittige, men lidt vattede bartender Vincent (James Franco) drømmer om at få foden bag disken i egen bar. Og det får han mulighed for, da han hjælper den lokale gangster, Rudy Pipilo (Michael Rispoli), der har brug for en pålidelig mand til at stå i spidsen for de aktiviteter, han er ved at etablere i Times Square-kvarteret. Det drejer sig både om porno og bordeller, og snart er også Vincents tvillingebror, fjolset Frankie (også spillet af Franco), og hans svoger, Bobby (Chris Dwyer), involveret i forretningerne.
Og omkring Candy og Vincent, der kender hinanden fra kvarteret, færdes et stort og broget persongalleri af mere eller mindre desperate eksistenser, som også har deres drømme, der dog for de flestes vedkommende har forvandlet sig til regulære mareridt.
Uskrevne regler
Der er de prostituerede, som gerne vil have ømhed og tryghed, og deres flamboyante alfonser, der nok passer på dem, men som også tæver dem eller snitter i dem, hvis ikke de kommer hjem med penge nok.
Der er politimændene, som arbejder i området og opkræver beskyttelsespenge fra de lokale barer og forretninger, og som næsten er værre end de mennesker, de burde sætte i fængsel. Og så er der alle dem, som bare prøver at overleve i en rå og uforsonlig verden, der bruger og misbruger mennesker og smider de bedste og mest godtroende af dem væk.
Det går ikke stærkt i The Deuce. Serien tager sig tid og genskaber perioden ned i mindste, troværdige detalje. I løbet af første sæsons otte afsnit, der hver varer en time, får David Simon og hans brillante hold af manuskriptforfattere, instruktører og skuespillere derfor lagt et solidt og medrivende fundament for et lige så vildtvoksende og fascinerende portræt af et kvarter og dets beboere, som The Wire leverede af hans hjemby, Baltimore, i løbet af fem sæsoner og 60 timer.
Og hvis der er noget, Simon kender og kan fremmane, så er det helt almindelige mennesker med håb og drømme og de systemer, institutioner, uskrevne regler og kulturelle koder, som har det med at stille sig i vejen, så det i stedet bliver til bristede illusioner.
Der er ingen fordømmelse eller løftede pegefingre i The Deuce, men masser af empati, forståelse og stille, karakterbåren humor. Serien, der emmer af liv, møder sine figurer på gadeniveau og involverer sig – og dermed også seerne – i deres tilværelse og skæbne.
Systemet svigter
David Simon er en stor humanist, men han er også en vred og bidsk samfundskritiker, og alle hans serier handler om, hvor galt det kan gå, når et samfund svigter sine medborgere. Således også The Deuce, hvis første sæson – lad os håbe, der kommer flere – fortæller endnu en stærk historie om et land, USA, og et system, det kapitalistiske, hvor man i høj grad må skabe sin egen lykke, hvis man altså har kræfterne til det, både fysisk, psykisk og ikke mindst moralsk.
Nogle af de prostituerede er purunge piger fra landet, der naive og storøjede kom til New York for at blive til noget og snart endte på gaden. Andre, som f.eks. Candy, har ikke haft andre muligheder for at klare sig, og så har de måttet indrette sig bedst muligt. De har gjort, hvad der har været nødvendigt.
Og sådan er det med snart sagt alle, man møder i serien: De har med tiden indgået så mange kompromiser, at de har svært ved at se sig selv i spejlet – ikke fordi de lyver for sig selv, men fordi de godt ved, hvem de er, og hvad de laver. Det er svært ikke at blive berørt af, også fordi man sagtens kan genkende sig selv i de problemer og dilemmaer, de dagligt stilles over for.
The Deuce kan ses på HBO Nordic. Et nyt afsnit hver mandag.
