Læsetid 4 min.

Anna von Sperlings tårekanaler: Den hvide, arbejdsløse mand er den nye Basim

Vi har i denne uge ladet et sæt tårekanaler vurdere ugens underholdnings-tv. De fælder hurtigt dom. Kun ét program lige nu trækker for alvor vand ud af dem: britisk X Factor
Anna von Sperlings tårekanaler blev i ugens løb ramt af en X Factor-oplevelse, der vækkede minder fra da Basim sang ’Glor på vinduer’ i 2008.

Anna von Sperlings tårekanaler blev i ugens løb ramt af en X Factor-oplevelse, der vækkede minder fra da Basim sang ’Glor på vinduer’ i 2008.

Thomas Lekfeldt

13. oktober 2017

Vi har taget vores ture med Sporløs. Det er rent rutinearbejde for sådan nogle tårekanaler som os at pjaske med vand, når familier genforenes over breddegrader. Men vores arbejde er da også til tider uforudsigeligt.

Som sidste år, hvor vi blev kaldt på vagt under Den store Bagedyst. Tempereret chokolade er en slags billede på livet: smukt, skrøbeligt og helt og aldeles afhængig af timing, lød det i den overraskede tårebestilling fra neurotransmitterne. Og så lod vi vandet sile ned over vor ejerkvinde Annas kinder, og hun kunne lide det. 

Derfor forholdt vi os også fordomsfrit åbne og klar til vandladning, da vi to huller, der ellers normalt holdes ude af seriøs kulturkritik i avisen, i sidste uge blev inddraget og bedt om at anmelde udbuddet af underholdnings-tv.

Men det var ved første kig en overraskende tør omgang. Sporløs er efterhånden så forudsigelig i sin dramaturgi, at vandladningen opleves som en ren fysisk refleks. I Bagedysten er dramaet blevet voldsomt reduceret af, at vi nu er blevet en hel nation af folk, der kan temperere. Men så faldt vi over første afsnit af dette års britiske X Factor.

Den første halve time stener vi mest, og ved første øjekast lignede den 27-årige deltager Anthony Russell heller ikke en sag for os. For der er en arbejdsdeling i Annas krop. Den her snupper hjernen, antog vi. Der er jo tale om en hvid mand i 20’erne. Den slags efterlader hende for det meste kyskold. 

Og så alligevel. Anthony Russell fortæller os, at han, siden han forlod skolen, har lavet alt muligt forskelligt: »Woodwork. Brickwork. Plasterwork«. For Anthony er ikke bange for at arbejde. Han bruger ordet ’shy’ – »I’m not shy of working« – som talte han til et publikum, der forventede skam fra den, der ikke har ambition om at drive det videre i livet. »Give me a showel and I start digging,« forsikrer han os. For tiden har Anthony ikke noget arbejde. Han har til gengæld et blåt øje. »I’m trying to be here for the underdogs, you know, the working class people.«

Vi ved, at vi arbejder for en kvinde med en ikke ubetydelig arbejderromantisk åre. Vi går i alarmberedskab.

Historien

Når man har set en del britisk X Factor – og ved Gud, det har vi to – ved man, at det bliver godt, når tilrettelæggerne bruger over et minut på en introduktion af en deltager. I den danske version af showet er det ingen garanti.

Ofte ender en panorering over et hedelandskab og et klip fra en skoleklasse under samspilstime med en audition med et ret gennemsnitligt barn uden særlig talent eller historie. For det er de fleste jo, og heldigvis da for det. 

Når britisk X Factor er så fremragende fjernsyn, er det, fordi der ikke dvæles særlig meget ved dem, der ikke kan levere historien. For vi er der jo ikke for skønsangen. Verden er fuld af god musik allerede.

X Factor, derimod, er til for at finde gestalter for vores fælles forhåbninger, og det er her, vi kommer flydende ind i billedet. Derfor er det stadig et af de største danske tv-øjeblikke, da den dengang 15-årige Basim sang Anne Linnets »Glor på vinduer« i dansk X Factor 2008.

Det lignede et momentum, da en dreng med marokkanske rødder og hele familien på lægterne fandt en måde at gøre en lesbisk hymne fra 1970’erne til sin egen. Og den slags er de bedste grædeoplevelser. 

Den nye andengenerationsindvandrerdreng er en voksen, hvid, arbejdsløs mand. Ham, som vores ejer frygter, at højrepopulismen har held med at overbevise om, at den har svaret, før hun og de andre venstresnoede selv har fundet på et alternativ at tilbyde. Det er Anthony Russell.

Ting og sager

Til audition vil han synge »Issues«, en sang, der handler om, at vi alle har vores ting at tumle med. Tja-bum. Umiddelbart tyder det ikke på, at vi skal i Kansasdragten. Der tager vi fejl.

For godt nok fremstår hittet næsten udspekuleret over for et teenagepublikum, der jo ikke har andet end issues, når det fremføres af dets skaber, den ikke synligt tyngede amerikansk popstjerne Julia Michaels. Men når teksten udsynges som en ode fra en arbejdsløs arbejdsmand til en mangemillionær som X Factor-grundlæggeren Simon Cowell, bliver den direkte generøs.

»Cause I got issues/ But you got ’em too/ So give ’em all to me /And I’ll give mine to you,« synger han og peger skiftevis på de fire dommere.

Og håbet blomstrer i vor værtinde. Nye tider kommer, Anthony! For Jeremy Corbyn skal nok række dig en skovl med den ene hånd, mens han med den anden slæber en sprællende Simon Cowell ud af sit skatteskjul. Og som han står der, Anthony Russell, som en lille profet med et sæbeøje, ved vi, at det her bliver ugens tv-tuder. 

Den sande falske tone

Men der mangler lidt endnu, før vi fyrer det af. Det endelige gennembrud for os sker, da producerne klipper til et nærbillede af vores kolleger, tårekanalerne i dommer Sharon Osbournes øjne. Det er så rørende ved mennesker, at de spejler hinandens ansigter.

Det ved tårekanaler, og det ved tv-tuderiets koreografer. Og Sharon har levet sammen med Ozzy Osbourne, før han blev ædru, så hun ved en ting eller to om issues. Vi er så klar. Nu skal der bare den rigtige tone til. Oooooog den kommer dér! På den helt sande, let falske måde. Og vi åbner sluserne. Job done.

Dét, venner, er public service. Der skal fældes et vist antal tårer inden for indeværende år, og lad os bare spare de penge på dansk X Factor, når vi har den britiske, der på en helt anden måde spotter de områder, hvor vi har brug for forløsning og håb for alternativer. Tune in på en tårekanal nær dig. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer