Som politibetjent i Cairo opererer Noredin Mostafa (Fares Fares), hovedpersonen i svensk-egyptiske Tarik Salehs film noir Cairo Confidential, som en slags statsautoriseret gangster. Han lader sin magtudøvelse bestemme af, hvem der stikker den største rulle pengesedler i lommen på ham.
Hans kynisme er selvfølgelig og rutinepræget, og han er ikke alene om den. Hans overordnede Kammal (Yasser Ali Maher) er også hans onkel, for hvem han er som en søn, og Noredin har ikke sin korrupte adfærd fra fremmede.
Som de fleste andre politifolk i filmen arbejder Noredin for egen vinding, indtil han en dag bliver sat på en drabssag, der er mere end almindeligt underprioriteret.
En ung kvinde, der arbejdede som sangerinde og escort, er blevet fundet med halsen skåret over på et værelse på et luksushotel.
Noredin begynder at lede efter den stuepige, der fandt liget, men bliver mødt af modstand både fra hotellets ledelse og fra sine overordnede, der beder ham kategorisere drabet som et selvmord og lukke sagen, selv om Noredin er kommet i besiddelse af nogle billeder, der dokumenterer en affære mellem den afdøde kvinde og den magtfulde entreprenør og politiker Hatem Shafiq (Ahmed Selim).
Den helt åbenlyse vilje til at dække over gerningsmanden vækker Noredins slumrende retfærdighedssans, og han kaster sig ud i en kompromisløs efterforskning.
Det Arabiske Forår som bagtæppe
Tarik Saleh bruger i Cairo Confidential film noir-genrens velkendte skabeloner til at portrættere Cairo i dagene op til det arabiske forår i 2011, da Mubaraks regime sang på sidste vers. Som Jack Nicholsons detektiv J.J. Gittes i Chinatown (1974) får Noredin færten af en rendyrket ondskab, han ikke bare kan ignorere, og kommer godt ud i hjørnerne af en ubarmhjertig og kaotisk by fuld af løgnere, mordere og femmes fatales.
De politiske begivenheder befinder sig hele tiden i filmens periferi, lige uden for den specifikke sag, Noredin har rettet sit pludselige tunnelsyn mod. Fjernsyn og radio rapporterer om politivold og ulmende opstand. En taxachauffør taler som et vandfald om de voldelige svin i politiet og vender rundt på en tallerken, da Noredin erklærer, at han er et af dem. Rundt omkring i Cairo tager uroen til, Mubarak indfører udgangsforbud, og folk går på gaden.
Noredin er ikke et politisk tænkende menneske og ikke en del af nogen massebevægelse. Han er bare en ensom kriger i kampen mod et dysfunktionelt og skruppelløst retssystem.
Den kamp er også et opgør med den resignerede, sorgfulde tilstand han befinder sig i ved filmens begyndelse, hvor man ser ham spise ensomhedens aftensmad foran fjernsynet, mens bryllupsbilledet af ham og hans nu døde kone står på skænken og minder om, at tingene kunne have været en hel del bedre.
Det kunne de også have været for hovedvidnet i sagen, stuepigen Salwa (Mari Malek). Hun er sudanesisk gæstearbejder, ansat som daglejer på The Nile Hilton Hotel, indtil politiet spørger efter hende, og hun bliver fyret uden forklaring. Med Salwa får filmen også fortalt om en udsat befolkningsgruppe uden nogen form for beskyttelse, og det er heltens og skurkenes sideløbende jagt på hende, som er rygraden i filmens plot.
Tro mod sin genre
Plottet i Cairo Confidential bliver afviklet stille og roligt med en passende vekslen mellem skuddueller og stille stunder med skelsættende erkendelser af forskellige lyssky sammenhænge. Man kan nogle gange undervejs få følelsen af at kende de forskellige stationer på turen fra begyndelse til slutning, men der er også noget tilfredsstillende ved en film, der rammer en genre så rent, som Cairo Confidential rammer noir-thrilleren.
Filmen vedkender sig en bestemt filmhistorisk arv og bruger de traditionelle noir-elementer til at lave et nedslag i en historisk situation, hvor revolutionen er lige på trapperne. At Noredin er helt ny på Facebook (som han får introduceret af sin liderlige kollega, der kun er venner med udenlandske kvinder), placerer effektivt historien i den nærmeste fortid.
Fares Fares er god i rollen som ret almindelig mand, hvis kyniske grundindstilling til tilværelsen krakelerer og bliver erstattet af en indignation, han ikke har tid til at svælge i, men må handle på med det samme. Lydsiden bidrager til den dirrende, sitrende stemning, som er gennemgående i filmen, og de actionprægede sekvenser fungerer og prikker til de nerver, de skal prikke til.
Entreprenøren Shafiq er en glimrende skurk, som egentlig bare holder på den ret til at gøre, lige hvad han vil, som det korrupte egyptiske samfund har tildelt ham, efterhånden som han fik succes og indflydelsesrige venner.
Han er dog kun et symptom på en rådden samfundsstruktur, mens hovedfjenden er endnu mere kvalificeret: nemlig den magelighed, fejhed og grådighed, der gennemsyrer hele systemet fra Noredin og hans kolleger til Mubaraks regering.
’Cairo Confidential’. Manuskript og instruktion: Tarik Saleh. Svensk/dansk/tysk/fransk (Udvalgte biografer landet over)
