Læsetid: 3 min.

Alt, Avaz-brødrene har på hjerte, smides op på lærredet i ambitiøs debutfilm

De superambitiøse danske Avaz-brødre vil i deres debutfilm lege med alle fortidsdæmoner, dyrke mysteriet, tilbyde os det vilde twist, give os den store tudetur og en inderlighed, vi sjældent ser blandt de nye unge i dansk film. Det når de langt med
Når de etablerede kæmpetalenter Sebastian Jessen og Julie Christiansen spiller overfor hinanden som Kristian og Trine, er det et studie i ophobet smerte.

Når de etablerede kæmpetalenter Sebastian Jessen og Julie Christiansen spiller overfor hinanden som Kristian og Trine, er det et studie i ophobet smerte.

SF Studios 

27. oktober 2017

Der skete et eller andet helt fucked i Helsinge. Så meget ved vi. For pludseligt står den arbejdsomme unge Kristian (Sebastian Jessen) på fiskeriet i Hirtshals og smadrer sin rystende hånd ned i køleisen, igen, igen, igen, igen.

Dagen forinden er en akavet mand dukket op med en billig flaske rødvin ved Kristians og kærestens hjem i Hirtshals, han vil indenfor, det må han ikke, han bringer nyt: 

»Peter er syg.«

Kristian kigger på ham, som om han er en pest. For intet i verden må den mand slippe ind i hans liv igen.

Og da Kristian på hospitalsgangen foran ’Peters’ sengestue støder på den unge kvinde Trine (Julie Christensen), så kigger de to på hinanden med længselsfuld rædsel. Noget helt fucked er sket i Helsinge. Hjerter er blevet knust på en særligt mørk måde. Det forstår vi. Resten må vi mærke os til, indtil det hele langt ind i filmen pludseligt falder på plads. På tragisk vis.

Et vidunderligt one shot

Der er noget vidunderligt dybfølt og frimodigt ved de danske Avaz-brødres spillefilmsdebut, Mens vi lever. Der er mystik a la tv-serien The Affair, maskulin forknythed i fortidstraumet a la Manchester by the Sea. Og hundehvalpede ungdomsteenagefølelser.

Alt det, Avaz-brødrene Mehdi og Milad har på hjerte, skal op på det lærred. Og imponerende meget kommer det. Der er store emotionelle klimakser – effektiv tårekanalsudpumpning. Der er et helt vidunderligt ambitiøs one shot i midten af filmen, der bryder med filmens øvrige stil og fletter fortællingens to parallelle spor og forskellige karakterer sammen på elegant vis. Alt falder på plads, når vi forstår hvordan lykken er faldet fra hinanden. Tilbage står stadig den umulige forsoning.

Og selv om personinstruktionen i filmen ikke konsekvent er god, så får instruktør Mehdi Avaz kæmpepræstationer frem i nogen af sine gode, gode skuespillere. Når de etablerede kæmpetalenter Sebastian Jessen og Julie Christiansen spiller overfor hinanden som Kristian og Trine, er det et studie i ophobet smerte. Charlotte Munck leverer i rollen som Trines mor en indfølt fortolkning af depression og tragedie, der lægger sig som lag på lag over det trætte ansigt.

Kærlighed ved første hik

Skuespiller Nikolaj Groth er disse års følsomme nabodreng af Kærlighed ved første hik-slagsen. I Mens vi lever er han castet tæt op ad sin rolle i den romantiske ungdomståreperser En-to-tre-nu!. Det giver også hans del af filmen en følelse af ordinært ungdomsdrama – og med et par ærgerligt overtydelige scener: 

Der klippes med grovsaks fra en flirt mellem Tobias og klassens lækre pige på toppen af skolens tag, til næste scene, hvor de står ved et brusende hav, og hun spontant og æggende smider tøjet og kaster sig i bølgerne, mens han ivrigt og nervøst kommer halende bagved.

Et af Danmarks ellers bedste unge skuespillere, Julie Brochorst Andersen, har ikke voldsomt meget at bakse med som den hemmeligt forelskede bedste ven og tomboy. Bagudrettet kan man snildt analysere disse spor i filmen som et bevidst ordinært portræt af en ung mands simpelt bøvlede liv.

Men helt stilsikkert føles det ikke. Der er også scener, der slet ikke magter filmens øvrige ambitionsniveau – som når en ung mand overhører sine forældre skændes om, hvorvidt han overhovedet er deres søn: De står på trappen og råber, han står – skyldbetynget – ved trappens fod.

Det er den slags uopfindsomme fortællegreb, som en debutant tyer til. På samme måde får den lidt vulgære brug af filmens ledemusik – en klaverkomposition af selveste Bent Fabricius-Bjerre – samme effekt som en rød pære i soveværelsets sengelampe: Det virker som et lidt for hårdt forsøg på at fremmane stemning.

De tre filmbrødre synes, at der i dansk film er en tendens til at holde igen med patossen og skrive en selvironisk replik eller to ind i manuskriptet, så man får skabt lidt distance til følelserne. Men det opererer de ikke med.
Læs også

Men det er også dette hårde forsøg på at fremmane følelse, at skildre hårde og stærke relationer gennem tårer og vrede og med til tider corny replikker, der gør Mens vi lever til oprørende og ret stærk. 

Den er skabt på kæmpe ambitioner og meget små penge, og den får nærmest mirakuløst – og fortjent – premiere i et utal af danske biografer landet over. Den er de store ambitioners film.

Avaz-brødrene vil gerne fortælle historien om det hele – tag bare filmens titel. Ligesom Milad Avaz gjorde det på sin egen begavede, rørende og strategiske måde i sin prisvindende kortfilm Et lift, vil de lege med alle fortidsdæmoner, dyrke mysteriet, tilbyde os overraskelsen, det vilde twist, give os den store tudetur, give os en inderlighed, vi sjældent ser blandt de nye unge i dansk film.

De følelselsespumpede versioner af fucked bydes absolut velkommen. Brødrene er ankommet. Dem slipper vi ikke af med igen.

’Mens vi lever’. Instr.: Mehdi Avaz. Manuskript: Milad Avaz. Dansk. (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu