Læsetid: 4 min.

Besættende roman om diktaturets og en families fald

Portugisiske Almeida Farias ’lang fredag’ skal læses for sit medrivende sprog, der maner stemninger, scenerier, død, sex, perversioner, forhold mellem menneskene frem i en flodbølge af sætninger
Der er meget få tidsangivelser i ’lang fredag’, men på et tidspunkt hedder det om nogle ’modne, ældre, hårdnakkede mænd’, at de er fra Republikkens tid, hvilket vil sige, at de er født mellem 1910 og 1926. Formuleringen må betyde, at vi befinder os i den efterfølgende periode og altså i diktatoren Salazars (billedet) tid.

Der er meget få tidsangivelser i ’lang fredag’, men på et tidspunkt hedder det om nogle ’modne, ældre, hårdnakkede mænd’, at de er fra Republikkens tid, hvilket vil sige, at de er født mellem 1910 og 1926. Formuleringen må betyde, at vi befinder os i den efterfølgende periode og altså i diktatoren Salazars (billedet) tid.

Ritzau Foto

7. oktober 2017

Det er ikke så tit, man får fingrene i en portugisisk roman. Og slet ikke en så sprogligt sprudlende sag som denne her, lang fredag af Almeida Faria.

Man må nærmest sige, at bogen er sprog, forstået på den måde, at der knap er nogen handling, men at sproget på den anden side gennem en række personer, en familie og dens tjenestefolk, maner en hel tilværelse og et helt samfund frem.

Sætningerne er lange, strækker sig ofte over flere sider, og hvis der overhovedet findes et punktum i bogen, ud over det der afslutter hvert afsnit, har jeg overset det. Til gengæld har jeg aldrig i mit liv set så mange semikoloner i ét værk.

Der er meget få tidsangivelser i fortællingen, men på et tidspunkt hedder det om nogle ’modne, ældre, hårdnakkede mænd’, at de er fra Republikkens tid, hvilket vil sige, at de er født mellem 1910 og 1926.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu