Læsetid 4 min.

Dansk balletfilm har alt for lidt at sige om og gennem ballet

Skal man lave en film med balletkunsten som ramme, som metaforisk sidekammerat, som en fascinerende klichéfabrik at spille op imod, så skal man fandeme have noget særligt at sige om eller gennem balletten. I Birgitte Stærmoses ’Darling’ lægger hun derimod al dramatisk ansvar over på sine gode skuespillere. De bærer kun akkurat vægten
Danica Curcic er en ægte kunstner, en eksplosiv beholder af alle verdens følelser og en af vores mest udtryksfulde skuespillere overhovedet. Men castingen af hende som balletdanser føles ikke overbevisende.

Danica Curcic er en ægte kunstner, en eksplosiv beholder af alle verdens følelser og en af vores mest udtryksfulde skuespillere overhovedet. Men castingen af hende som balletdanser føles ikke overbevisende.

Christian Geisnæs

20. oktober 2017

Mennesker har ikke ondt af hinanden i Birgitte Stærmoses balletdrama Darling. Ikke sådan rigtigt. De har snarere brug for hinanden, fordi de bruger hinanden, de trækker hinanden op og kan accelerere sammen. Indtil den ene mister fart.

Så kommer ynken – denne sølle erstatning for ligeværd. Så kommer den ynkedes mistanke og desperation, så kommer hårdheden, fjendtligheden, de onde kræfter, og så: destruktionen af hele lortet som eneste mulige og umulige vej frem. 

Sådan går det for den danske ballerina Darling (Danica Curcic) i Birgitte Stærmoses anden spillefilm Darling. Med sin mand, den svenske koreograf Frans (Gustaf Skarsgård), vender Darling for en stund tilbage til Den Kongelige Ballet fra sit stjerneliv i New York.

Her er hun balletverdenens prom queen, og han er prom king. De to skal gæsteopsætte Frans’ version af den klassiske romantiske ballet Giselle – skabt særligt til Darlings intense dans. De flirter selvopslugt og selvbevidst foran den danske trup under øvelserne, for ingen er så smuk i verden dér som Darlings Giselle. 

En joke er ikke bare sjov

Selvfølgelig brister den drøm snart. Pludseligt kan Darlings hofte ikke mere, den er vredet af led, befængt med cyster, ingen ulovligt tilkøbt smertemedicin er stærk nok længere.

»Du ved ikke, hvor stædig jeg er,« siger hun til den læge, der erklærer hende uegnet til at danse igen. Først senere bryder hun sammen. »Lad vær’ med at ynke mig,« siger hun til Frans. Og kort efter siger hun, sådan lidt for sjov: »Hvis du går fra mig, slår jeg dig ihjel.«

En joke er aldrig bare sjov. Og denne joke er ikke en advarsel, den er et forvarsel om konsekvensen ved, at magtbalancen er røget. Mennesker har ikke ondt af hinanden. De giver og tager magt fra hinanden.

En mindre balletfilm

Birgitte Stærmose, der i 2011 debuterede med den overpumpede hotelthriller Værelse 304, har med sin anden spillefilm, atter skrevet med Kim Fupz Aakeson, skruet gevaldigt ned for de filmstilistiske lege og den hule genrepastiche og skabt et balletdrama, der på nogen måder er mindre pompøst, end hvad man kunne forvente af en balletfilm.

Darren Aranofskys omstridte mesterværk Black Swan tog alle balletverdenens klicheer om neurotiske og infantile ballerinaer, den stræbsomme forælder, den psykosadistiske balletleder, den farlige suppleant, den sorte og hvide svane som billede på ballerinaens indre dualitet – og så overgjorde han det hele i en vanvittig og mareridtsagtig filmstil, der sublimerede det banale og gjorde danserammen til en delirisk psykoballet – rystende og vild og mesterlig.

Darling, derimod, griber fat i beslægtede temaer, men filmsproget bærer ikke i sig særligt meget med sit roligt håndholdte kamera og rolige fremgang. Instruktøren lægger derimod alt over på sine skuespillere, og så må det bære og/eller briste.

Ulrich Thomsen er kompagniets leder, ikke den klassiske selvbesatte stjernepsykopat som repræsenteret af Vincent Cassel i Black Swan eller for den sags skyld af Nikolaj Hübbe i DR3-dokuserien om Den Kongelige Ballet, I forreste række. Men stadig en klammert.

Thomsens dødssyge balletpatriark er den kastrerede af slagsen, fordums tids besidderiske manipulator, der knaldede og så hjerteknuste sine unge balletelever med undskyldning hentet i en mentor-muse-myte om, at man skal brydes helt ned for at kunne bryde helt ud.

Det er en tanke, som Darling adopterer i arbejdet med sin unge suppleant spillet af ballerina Astrid Elbo, der udvikler sig fra en lille Uskyldsbambi til et karrieremonster i egen ret. Det lykkes hun 70 procent med, men ikke helt.

Skuespil fremfor ballet

Danica Curcic selv hiver og slider i sin karakter Darling, der skal gå fra lykkelig over stædig til sygeligt stædig til bundulykkelig, vanvittig af jalousi og raseri, fra inkarnation af klichéen om balletverdenens hårdhed og perfektionsvanvid til vistnok sårbar igen.

Curcic er en ægte kunstner, en eksplosiv beholder af alle verdens følelser og en af vores mest udtryksfulde skuespillere overhovedet. Men castingen af hende som balletdanser føles ikke overbevisende i den forstand, at hun – og altså Darling – ligner en skuespiller frem for en danser, og at det netop også er skuespillet, gestikkens udtryk, som filmens mange balletøvescener kredser om. 

Og skal man lave en film med balletkunsten som ramme, som metaforisk sidekammerat, som en fascinerende klichéfabrik at spille op imod, og som æstetisk motor, så skal man fandeme have noget særligt at sige om eller gennem balletten. Ellers bliver det lige meget.

Og det gør rammen altså til en vis grad i Darling. Ligegyldigt hvor meget Curcic får frem i sin rolle, hvor meget viljen og rædslen kæmper i hende, så ser og oplever vi karakteren udefra. Det bliver ikke en stor film om ballet, det bliver en mindre og kuriøs en af slagsen, husket for Curcics asen og masen med sin fortolkning af det lidende, medlidenhedsløse menneske:

»Undskyld, at jeg ikke er bedre til at have ondt af dig,« siger Darling for eksempel til sin gamle balletmester (Ulrik Thomsen), fordi hun er mere optaget af sin syge hofte end af hans terminalt dødssyge krop.

»Det er gensidigt,« svarer han lynhurtigt tilbage.

Darling. Instr.: Birgitte Stærmose. Manuskript: Kim Fupz Aakeson. Dansk. Biografer over hele landet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu