Læsetid: 5 min.

Ikke engang i en podcast om præstationskultur kan ungdommen slippe for den standardiserede problemformuleringsjargon

P3’s podcast ’Kvartlivskrisen’ er så typisk ungdommen nutildags – den kan ikke engang være en lille smule ude at skide eksistentielt, uden at der skal komme et formfuldendt produkt ud af det
P3’s podcast ’Kvartlivskrisen’ er så typisk ungdommen nutildags – den kan ikke engang være en lille smule ude at skide eksistentielt, uden at der skal komme et formfuldendt produkt ud af det

Pressefoto/DR

27. oktober 2017

Der er noget paradoksalt over den måde, 26-årige Mille Astrups krise er kommet til udtryk på. Indtil for nylig har hun arbejdet hen imod en karriere som filmproducer.

Ved siden af studierne i film- og medievidenskab har hun produceret film for at blive god nok til at komme ind på den uafhængige filmuddannelse Super 16, hvor hun nåede så langt som til den sidste optagelsessamtale. De høje ambitioner skulle endelig til at indfries. Og så ville hun ikke alligevel.

Det var det problem

At slå op med sine hidtidige ambitioner kaster Mille Astrup ud i en krise. Krisen kaster hende ud i produktionen af podcasten Kvartlivskrisen. Podcasten undersøger med P3 som afsender, hvordan man som ung i denne præstationskultur håndterer kriser.

Kvartlivskrisen er ambitiøs og vellykket, fuld af nærværende interview, velovervejede speak og virkningsfulde lydlige og musikalske virkemidler. Det er nærliggende at tænke, at Mille Astrup løser problemet, idet hun går i gang med at beskrive det. Med podcastproduktionen finder hun sig et nyt sæt ambitioner og får på den måde præsteret sig ud af krisen.

Videre ud ad den tangent kunne man tænke, at det er så typisk ungdommen nutildags  – den kan ikke engang være en lille smule ude at skide eksistentielt, uden at der skal komme et formfuldendt produkt ud af det.      

I de seks afsnit af podcasten fortæller Mille Astrup om sin egen aktuelle livssituation og taler med en psykolog, en ungdomsforsker, et forbillede med kriseerfaring, en vært på P3’s rådgivningsprogram Tværs og sin egen (karrieremæssigt eventyrlystne) mor.

Astrup er en god hovedperson i sin egen historie, fordi hun godt ved, hun er priviligeret, men ikke synes, det skal være nogen hindring for at tage sig selv alvorligt, og fordi hun bruger sin egen krise som afsæt til at komme ud i verden og interessere sig for andre mennesker.     

Gode råd til ungdommen

De mennesker, Mille Astrup konsulterer, udmærker sig også ved at være lydhøre og tage sagen alvorligt uden at male fanden på væggen og udråbe tvivl om uddannelsesvalg til en katastrofe. Kvartlivskrisen (det er et nyt ord for mig. Da jeg var ung, kaldte vi det bare ’ungforvirring’) er kendetegnet ved, at man stejler over at skulle træffe store livsafgørende beslutninger.

I midten af tyverne er ens forestilling om, hvem man er, fast nok til, at det kan mærkes, når den slår sprækker. Man er gammel nok til at have fået sig nogle dårlige vaner, men ikke nødvendigvis moden nok til at vide, hvordan man slipper dem igen.

Eksperterne bruger metaforer som at skifte solsystem, sejle afsted i sin egen lille kutter ud på et stort hav og at køre på en motorvej, der går fra seks spor til 16. Der er gjort noget ud af at sætte scenen lydligt med autentisk larm fra Sydhavnen, hvor uddannelsesforskeren Noemi Katznelson sidder; venteværelset uden for psykologen Mette Bratlanns praksis, og den svenske skov, som kokken Mette Helbæk flyttede op i efter at være gået ned med stress. 

Når Mette Helbæk foreslår meditation som en måde at håndtere stress og andre kriser på, lyder omkvædet fra Enyas new age-hit »Orinoco« (»sail away, sail away, sail away«) i baggrunden, mens man hører lidt af en instruktionsvideo om at at meditere. Det er sjovt uden at være sarkastisk og distancerende, at man på den måde får sine fordomme repræsenteret i lydbilledet.

Præstationskulturen med dens krav om perfektionisme og målrettet planlægning langt ud i fremtiden bliver brugt som forklaring på, hvorfor mange unge har svært ved at håndtere det, når en livsplan går i vasken, og man pludselig står der med alle sine talenter uden at brænde for noget som helst.

Noemi Katznelson foreslår fra sit ungdomsforskerkontor, at ideen om at brænde for noget kunne være bredere og mere inkluderende, så man ikke behøver at begrænse sig til at vælge én vej ud af alle dem, der findes.

»Det er jo ikke mærkeligt, at det er lammende,« siger hun og introducerer dermed podcastens mest gennemgående konklusion. 

Krisepositiv tilgang

At der med Mille Astrups ord »er mange, der synes, det kan være svært her i tyverne«, bliver i ’Kvartlivskrisen’ til et argument imod at skamme sig over sine kriser og skjule dem og for at dele sine kvaler og lære af hinandens erfaringer.

Ungdomsforskeren og psykologen leverer relevante samfundsmæssige perspektiver, der får podcasten til at lyde som en juniorudgave af P1, mens samtalerne med de tre, der lukker op for posen og fortæller om deres egne erfaringer med at komme gennem kriser, er mere levende.

Sara Bovin har både sin værtsrolle på Tværs og sin erfaring med at stikke af fra en drømmelæreplads på Søllerød Kro at trække på. Som vært På P3-programmet Tværs bærer hun den tunge arv fra Tine Bryld, der rådgav ungdommen over telefonen gennem flere årtier. Programmets koncept har ændret sig en del, man skriver nu direkte til værten via en facebookgruppe, der hedder »Tværs – du er ikke alene«.

Der bliver også lavet mere udfoldede portrætter af unge kriseramte, som andre unge kriseramte kan spejle sig i og lære af. Det virker ud fra Sara Bovins evne til at lytte og afdramatisere problemer uden at bagatellisere dem, som om de ungforvirrede radiolyttere er i udmærkede hænder.   

Mille Astrup når efterhånden frem til den konklusion, at man bliver klogere af sine kriser. Det er en god og opbyggelig public service-gestus af en konklusion, som hun bliver så lettet over, at hun foreslår, at man i virkeligheden skulle kalde kriser noget andet for at befri dem fra ordets nuværende negative klang. Her er jeg ikke overbevist.  

Problemformuleringsjargon

Man skulle være et mavesurt spektakel for at bebrejde ’Kvartlivskrisen’ dens opbyggelighed og gennemgående konstruktive tilgang til krisehåndtering, men sådan et spektakel er jeg.

Jeg kan ikke slippe fornemmelsen af, at kontrollen aldrig er blevet sluppet, når podcasten – fuld af dygtigt monteret lyd og fornuftige overvejelser, som den er – skrider støt og stabilt frem mod nye delkonklusioner, som var det en velstruktureret universitetsopgave.

Når Mille Astrup (sikkert med den glimrende intention at få alle lyttere med) siger ting som: »I næste afsnit vil jeg se tilbage på, hvad jeg har lært, og gøre status over, hvordan det går med min egen krise,« så bliver jeg bekymret for, om der i den præstationskultur, podcasten handler om, overhovedet er en vej ud af den standardiserede problemformuleringsjargon.

Noget fandenivoldsk autoritetsopgør er Kvartlivskrisen ikke, men man må vel gå ud fra, at Mille Astrup har lavet den podcast, hun selv havde brug for i sin egen kvartlivskrise. 

’Kvartlivskrisen’ kan høres på diverse podcast-apps og på dr.dk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu