Læsetid: 3 min.

Filmatisering af Jo Nesbøs ’Snemanden’ burde være god. Det er den ikke

Med Martin Scorsese og Tomas Alfredson bag kameraet og Michael Fassbender og Charlotte Gainsbourg foran er det uforståeligt, at Jo Nesbø-filmatiseringen ’Snemanden’ er blevet så dårlig en film
Filmredaktør Christian Monggaard kan ikke forestille sig, at Nesbø selv er tilfreds, og han kan heller ikke forestille sig, at fans af bøgerne vil være tilfredse med filmatiseringen af ’Snemanden’ – for magen til makværk skal man lede længe efter.

Filmredaktør Christian Monggaard kan ikke forestille sig, at Nesbø selv er tilfreds, og han kan heller ikke forestille sig, at fans af bøgerne vil være tilfredse med filmatiseringen af ’Snemanden’ – for magen til makværk skal man lede længe efter.

UIP

13. oktober 2017

Det sker ikke tit, at jeg ser så tåbelig, rodet og ufrivilligt komisk en film som Snemanden.

Det er måske ikke bemærkelsesværdigt i sig selv. Men det er det derimod, at filmen er produceret af ingen ringere end Martin Scorsese og instrueret af svenske Tomas Alfredson, der tidligere har signeret moderne mesterværker som det usædvanlige vampyrdrama Lad den rette komme ind og spionthrilleren Tinker Tailor Soldier Spy.

Al den sans for mennesker, stemninger, uhygge og uro, som Alfredson demonstrerer i de to film, er pist væk i Snemanden, der er baseret på en roman af den populære, norske krimiforfatter Jo Nesbø. Jeg kan ikke forestille mig, at Nesbø selv er tilfreds, og jeg kan heller ikke forestille mig, at fans af bøgerne vil være tilfredse, for magen til makværk skal man lede længe efter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

lisbeth larsen

Jeg forstår, at Monggaard ikke bryder sig om filmen. Den er formodentlig også pivringe. Men ud over den lille bemærkning om, at de engelske accenter forstyrrer, er artiklen et skoleeksempel på, hvorfor det journalistiske credo "show it, don't tell it" har sin klare berettigelse. Her får læseren mest af alt at vide, at filmen er dårlig. Ikke hvorfor. Og spørgsmålet er så, hvor meget klogere man er blevet?

Nåeh jeg synes da Monggaard beskriver ganske godt, hvorfor han synes filmen er dårlig.
Godt du ikke blev solgt Monggaard;) Fortræng filmoplevelsen og prøv bøgerne. Det kan anbefales.

Den lakoniske overskrift her: Det er den ikke...
Minder mig om overskriften til anmeldelsen af Eyes wide shut i sin sin tid,: Og hvad så.
Kan ikke huske, hvem der skrev den anmeldelse.
Men den ramte plet.

Eva Schwanenflügel

Filmen har heller ikke fået ret gode anmeldelser i andre medier, og det skyldes til dels også, at 'ånden' fra Nesbøs bøger er fraværende. Det er et problem, når bøger filmatiseres, hvis det oprindelige udtryk forvanskes til uendelighed.
Du er inde på Stanley Kubrics "Eyes Wide Shut", som eksempel på en overvurderet film, Katrine.
Kunne også nævne Kubrics filmatisering af Stephen Kings "The Shining", ("Ondskabens Hotel" på dansk), som trofaste King-fans og forfatteren selv hadede, især fordi Jack Nicholson faderfigur fra begyndelsen optrådte vanvittigt. I bogen er faderens alkoholiske skikkelse ret sympatisk og okay i starten, fordi han ikke drikker. Ondskaben er snigende, men det er den ikke i filmen, hvor moderen iøvrigt også er en 'skrigende karklud' (Stephen King), og den 'skinnende' dreng Danny nærmest en umælende baby, hvor han i bogen er superintelligent og ret velformuleret.
Dog bliver "The Shining" stadig fremhævet, når der tales om magiske bogfilmatiseringer. Gyk !