Læsetid: 3 min.

Der er mange gode spørgsmål i ny fransk film, men instruktøren er mere interesseret i vin

Cédric Klapisch udfordrer ikke de filmiske smagsløg med sit frugtige familiedrama ’Vores vingård i Bourgogne’. Men han lærer os meget om at lave vin i pæne landskaber
Cédric Klapischs film om en familievingård, ’Vores vingård i Bourgogne’, emmer af kærlighed til landskaberne og de lokale traditioner omkring produktionen af de dyre dråber.

Cédric Klapischs film om en familievingård, ’Vores vingård i Bourgogne’, emmer af kærlighed til landskaberne og de lokale traditioner omkring produktionen af de dyre dråber.

SF Film

20. oktober 2017

Der er dem, der spytter ud, og dem, der ikke gør det. Sådan er der forskel på familierne i det vindistrikt i Bourgogne, hvor Cédric Klapischs nye film, Vores vingård i Bourgogne (med originaltitlen Ce qui nous lie, på dansk: Det, der binder os sammen), udspiller sig.

Visse kan identificere adskillige årganges druer til prestigefulde blindsmagninger, hvor de pænt spytter ud mellem hver mundfuld. Andre har vinen i blodet og er ikke opdraget til at spytte ud, når der skal smages på høsten. Vin er for dem en del af hverdagen, og den skal nydes i fulde drag efter det hårde arbejde med at lave den.

Fra de første billeder af Bourgognes smukke vinmarker på forskellige årstider emmer Klapischs film om en familievingård i regionen af kærlighed til landskaberne og de lokale traditioner i forbindelse med produktionen af de dyre dråber. Han er ikke bange for at bruge time lapses eller split screen for at vise os naturens skønhed og årets gang så varieret og nuanceret som muligt.

Senere indvier filmen os i det håndværk, det er at lave vin. Fra arbejdet i markerne, på gården eller i laboratorierne over ritualerne med beruse(n)de høstfester til den endelige dom, når de færdige flasker åbnes. Vi bliver lukket ind i det sanselige, smagsorienterede maskinrum, hvor små valg kan gøre en stor forskel.

Hvornår skal der høstes? Hvor meget skal man afstilke? Hvordan kan man dyrke pesticidfrit, hvis naboen sprøjter lige ved ens økologiske ranker? Hverdagen med vin er et væld af valg, som Vores vingård i Bourgogne fint indfører os i.

Problemer i pinoten

Til gengæld kniber det mere med kuløren og kraften i det menneskelige drama blandt pinoten og aligotéen. Fortællingen fokuserer på den 30-årige Jean (Pio Marmaï), der efter 10 års fravær vender hjem til familiegården, fordi hans far (Éric Caravaca) er syg.

Jean har rejst verden rundt og er endt i Australien, hvor han nu har kæreste, søn og egen vingård. I Frankrig er hans mor i mellemtiden død, og hans to søskende, Juliette (Ana Girardot) og Jérémie (François Civil), bebrejder ham, at han ikke har holdt kontakten. Alt det finder vi hurtigt ud af, blandt andet gennem Jeans irriterende voice over hen over det harmonikahyggelige soundtrack.

Da faren dør, er det store spørgsmål, hvad de tre søskende skal stille op med vingården, de værdifulde premier cru-marker og lageret. Juliette har næse for vin og lyst til at fortsætte, men en høj arveafgift gør det næsten økonomisk umuligt uden salg af enten gård eller marker.

Dermed må alle tre søskende finde ud af, hvad de vil med deres liv, hvilket sker i løbende samspil med flashbacks til farens og gårdens betydning set fra de forskellige perspektiver.

Satser på det sikre

Det kunne der sagtens være kommet spændende arvedrama ud af, hvis manuskriptforfatter Santiago Amigorena og Klapisch for alvor var interesseret i de øjeblikke, hvor livet bliver grimt eller rodet. Klapisch er kendt for at lave lune dramaer med charmerende rollebesætninger om forholdet mellem individ og fællesskab.

Her er der potentiale for stærke dilemmaer i skildringen af forholdet mellem egne og andres ønsker, men Klapisch satser på det forsonlige og sikre frem for at komme ind på de sværere sider af familierelationerne.

Historien har et par sjove indfald, f.eks. når Juliette mister evnen til at udtale konsonanter i en rødvinsrus, når svigermor konsekvent vil vække voksne par med et kvidrende: »Der er mad, børn«, eller når brødrene indforstået digter alternative dialoger til scener i Juliettes liv, som de kan se, men ikke høre lydsiden til.

Samtidig peger netop de dialogscener på, hvordan de to brødre får lov at stjæle billedet med deres ret forudsigelige historier, selv om konflikterne omkring Juliette virker mere interessante.

Har Juliette talentet og autoriteten til at føre vingården videre i et maskulint miljø, som blandt andet præges af Jérémies dominerende svigerfar? Det spørgsmål interesserer Klapisch sig ikke meget for, mens han leverer et ufarligt årstidsdrama til franske filmfans og vinentusiaster.

’Vores vingård i Bourgogne’. Instruktion: Cédric Klapisch. Manuskript: Santiago Amigorena og Cédric Klapisch. Fransk (Dagmar, Falkoner og Grand Teatret i København samt 20 biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu