Læsetid: 7 min.

Gotfredsens bog er én lang fordømmelse. Af dem, som ikke tror præcis som hende

Sørine Gotfredsen tager i ’Fri os fra det onde’ livtag med den moderne tilværelses store spørgsmål, allermest ved at afsværge det moderne. Essayet er en fortsættelse af Gotfredsens forkyndelse af Tidehvervs budskab, men i detaljerne svigter bestræbelsen på at udpege djævlen
Sørine Gotfredsen er præst – samt ikke mindst debattør – og i sin nye bog ønsker hun at få os til at indse, at vi selv er onde. At det er grundbetingelsen, stik modsat vores hyggelige forestilling om, at vi vil det gode.

Sørine Gotfredsen er præst – samt ikke mindst debattør – og i sin nye bog ønsker hun at få os til at indse, at vi selv er onde. At det er grundbetingelsen, stik modsat vores hyggelige forestilling om, at vi vil det gode.

Ulrik Hasemann

2. oktober 2017

»Tillad mig at introducere mig selv ... jeg er en mand, der både er rig og har god smag, woo hoooo.«

Sådan synger Lucifer med Mick Jaggers store mund og skaber usikkerhed om, hvordan skikkelsen tager sig ud.

Tiltrækkende som Jagger, altså djævlen – I want to move like Jagger – eller uhyggelig som Pontius Pilatus? Ved vi egentlig, hvordan det onde ser ud, og når vi ikke ved det, hvordan holder man det så fra livet?

Man kan næsten kun bede. Det gør vi så. »Fri os fra det onde,« lyder slutningen på kristendommens grundbøn. Sådan lyder titlen så også på Sørine Gotfredsens nye bog, der forsøger at tage livtag med den moderne tilværelses store spørgsmål.

Det gør Gotfredsen allermest ved at afsværge sig det moderne og overlade os til Guds uforståelige vilje. Det er sådan set et rimeligt og forståeligt projekt for en protestantisk præst af temmelig radikal observans, Tidehverv, når nåden søndag efter søndag skal forkyndes fra præstestolen. Al ære værd.

Men begrundet eller rationelt at forklare, hvad det onde er? Det forsøger Sørine Gotfredsen på sin vis at gøre i bogen, og det spænder ikke så godt af.

Problemet er Sørine Gotfredsens manglende viden om det, som er sket i tænkningen de sidste hundrede år.

Sørine Gotfredsen, præst, men ikke mindst debattør, ønsker at få os til at indse, at vi selv er onde. At det er grundbetingelsen, stik modsat vores hyggelige forestilling om, at vi vil det gode.

Sørine Gotfredsen: Fri os fra det onde

De syv

Gotfredsen har mærket ondskaben i sig selv, forklarer hun indledningsvis. Den er en »skygge, som lægger sig til at sove med en om aftenen, og den er der også om morgenen«, beretter hun inspireret af H.C. Andersen i forordet.

Fri os fra det onde er derefter omhyggeligt delt op i syv kapitler, der er som trin på en skala af frelse: Skyldighed, Retfærdighed, Vildfarelse, Kropslighed og derefter: Frihed, Autoritet og Selvstændighed. Syv dødssynder, syv sejl?

Ethvert samvittighedsplaget menneske kan genkende meget af sig selv i Gotfredsens beskrivelser. Også i den parallel til Luther, hun behændigt drager bogen igennem.

Det er nemlig en inkarneret djævel med umiskendelig middelalderstemning, der boltrer sig i Fri os fra det onde. Ledetråden er en fremstilling af Martin Luthers liv, gerninger og tanker. Luther blev født i 1483 netop på grænsen mellem middelalder og oplysningstid, og hans møde med djævlen var temmelig konkret.

Luther var et samvittighedsplaget menneske, som ikke kunne regne ud, hvordan han skulle gøre det gode. I stedet for at uddanne sig som jurist – hvilket faren drømte om – gik han, efter at have givet et løfte til Gud midt under et tordenvejr, i kloster.

Et kloster med afsavn, bøn og bod, hele den idé kirken dengang havde om, hvordan man skulle tækkes Gud. Det skulle blive inde fra dette kloster, Luther satte kampen i gang mod det, han betragtede som en total misforståelse af biblens budskab.

Forløsning kommer kun ved at indse størrelsen af Guds nåde og menneskets lidenhed. De afladsbreve, den katolske kirke dengang levede højt på, var humbug. Der er allerede betalt indgangsbillet til paradiset med Jesu død. Luther hamrede i bogstaveligste forstand sine teser fast på slotskirken i Wittenberg. Protestantismen bredte sig, også helt op til os danskere, hvor det i dag er statsreligion.

Samvittighed

Helt i tidsånden, vores altså, blander Gotfredsen sin egentlig fine fremstilling af Luthers kvaler og erkendelser med personlige oplevelser. Samvittighedskvalerne – eksemplificeret ved en mobbehandling, hvor Gotfredsen har ridset en skolekammerats cykel – spædes så op med opbyggelige eksempler fra litteratur og film. En skønsom blanding driver fortællingen frem med Luther myldrende overalt. Det er aldrig svært at læse Gotfredsen.

Ind hentes Knausgård og Søren Ulrik Thomsen, men også Houellebecq, Lone Scherfig og Lars von Trier ud over Tidehvervs uomgængelige Sigrid Undset. Den store nutidige fremstilling af det onde analyseres i en parallel mellem Breiviks handlinger og filmen Let's talk about Kevin. Det onde findes, sådan fortolker Gotfredsen Let’s talk about Kevin. Kevin er altså det onde, nærmest djævlen selv, lige fra starten, fra han fødes?

Sørine Gotfredsen har adskillige gange opfordret andre til at læse noget mere for at få større indsigt.

Man kan kun opfordre hende til at tage hul på det tyvende århundredes både filosofiske og psykoanalytiske indsigter. Ikke blot for at lære noget om, at hendes greb om skyldspørgsmålet er forblevet i det nittende århundrede eller måske helt tilbage hos Luther.

Men især for at tage hendes bekymring alvorligt. At pointen måske netop, som Jagger synger det, er, at det onde hele tiden får et ny ansigt? At vi slet ikke møder det, som Luther gjorde det i tordenvejret eller i sit studerekammer?

Gotfredsens, protestantismens og i en ret radikal grad Tidehvers pointe er, at et menneskes handlinger ikke betyder noget for nåden. Indser en plaget tvangsneurotiker som Luther dette, er det uden tvivl en kolossal lettelse.

Pludselig kan han holde op med sit selvpineri og sine evindelige tvangshandlinger, kort sagt. Som han – ganske som Gotfredsen – er sikker på, er alle menneskers lod. Men Gud skal det selvfølgelig komme fra. Intet mindre.

Psykologi og dyr

Faktisk kan man sige, at det er dette, som er Gotfredsens forkyndelse hele vejen gennem hele bogen. Hun påtager sig rollen som den, der udsiger Guds ord. Det kan være beroligende. For nogen.

Men her lægger denne læser så en freudiansk læsning ned over både Luther og Gotfredsen. Er de begge tvangsneurotiske? Er det derfor, Gotfredsen genkender sig selv så rigeligt i Luther?

Psykologien ekspederer Gotfredsen ellers allerede ud på sidelinjen på side 23. Her forklarer hun, at psykologien er inspireret af dyrs adfærd, hvorpå hun går over til at forklare, at Freud har fået stor udbredelse, og at hans forklaringer om det ubevidste undskylder alt.

Dette er ganske enkelt forkert. At blande Freud sammen med en vis form for psykologisk undersøgelse af dyrs adfærd må betyde, at man hverken har læst Freud eller moderne psykologi. Gotfredsen går ikke desto mindre videre med at modsige det, hun betragter som en form for psykologisk determinisme.

»Man kan næsten sige, at enhver i dag er sin egne lille amatørpsykolog, og der kan være noget dejligt overskueligt ved at forstå sig selv på den måde, idet det hele forbliver inden for rammerne af det menneskeligt begribelige.«

sørine gotfredsen
Læs også

Det er helt sikkert, at både Knausgård, Houellebecq og von Trier i kunstnerisk form beskriver eksistentielle kvaler: tomheden, depressionen, angsten. Til gengæld bliver kunsten hos Gotfredsen taget som gidsel i fortolkninger, der ret beset kun er prædiken. De ville ikke have det mindste problem, hvis de indså Guds storhed, altså personerne i Lets talk about Kevin?

I selve beskrivelsen af personerne i denne film skriver Sørine Gotfredsen ellers ganske godt det onde frem, men næsten uden at opdage det. Som for eksempel moderens kolde blik på sit barn, som kommer til at skabe et koldt barn.

Nåden kan hun sandelig få brug for, Kevins mor, men er hun uskyldig i, hvordan barnet bliver endnu en af de unge mænd, som skyder venner og familier ned? Nej. Og dette er ikke ’psykologisering’. Det er en form for indsigt i, hvordan det onde skabes, og at handlinger faktisk gør en forskel. Selv et blik på et barn, som man opfatter som et objekt, gør en forskel.

Breiviks rationale

Ganske som hos Breivik i øvrigt. Gotfredsen får Breivik analyseret frem til at være en form for irrationalitet, som kan ramme os alle. Men sådan var det jo ikke. Breivik havde netop sit nøje formulerede rationale, som han fortsat holder fast på, sidst med sin retssag mod det norske retssystem. Som han vandt.

Vil man forstå det vitterligt uhyggelige eller ubegribelige ved Breivik, kan man genlæse Kirsten Hyldgaards analyse i Eksistensens galskab fra 2014. Her tages indsigterne fra det tyvende århundrede alvorligt. Det er netop en form for rationalitet på friløb, som kendetegner Breivik, et forsøg på at undgå det, som er værre: psykosen.

Man ønsker at holde ham på afstand ved at kalde ham psykopat – eller hvorfor ikke djævelsk? Men vi forstår først noget om os selv ved at ’forstå’ ham. Hvilket ikke fratager nogen det mindste ansvar. Breivik sidder i fængsel.

I en vis forstand var det tyvende århundrede jo vitterligt århundredet for Guds død, som allerede Nietzche fremskrev det. Blev samvittigheden så hjemløs i verden? Heldigvis ikke. Den lever hos Knausgård og von Trier, men også hos Houellebecq og i bedste velgående. Underkastelse analyserer Gotfredsen også, Houellebecqs figur i romanen bliver endnu et eksempel på det tomme og overfladiske menneske.

Gotfredsen ser så slet ikke, at en konform og konservativ længsel efter det religiøse, sådan som hun selv prædiker den, simpelthen er det allermest bekvemme, og at det er den, Houellebecq beskriver. Mor hjem til kødgryderne, gerne med slør på – måske netop det, som var Hannah Arendts erkendelse efter nazismens rædsler: det ondes banalitet. Djævlens nye ansigt: magelighed.

For tro ikke, at Gotfredsen er holdt op med at dømme, selv om domme i sidste ende tilkommer Gud, og vi intet aner om dem, fordi de »ligger uden for det menneskeligt begribelige«.

Fri os fra det onde er én lang fordømmelse. Af dem, som ikke tror præcis som Gotfredsen. Når man når til Gotfredsens fordømmelse af Prideparaden, fordi den dyrker det kropslige alt for meget, dér hvor man burde dyrke det indre, så krymper det sig personligt i min sjæl, og jeg genkender djævlen.

Det er hende, der altid ved bedst.

Sørine Gotfredsen. ’Fri os fra det onde’, Kristeligt Dagblads Forlag, 255 sider, 250 kr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Kirkegaard
  • Torben K L Jensen
  • lars søgaard-jensen
  • Lene Timmermann
  • Katrine Damm
  • Jørn Vilvig
  • Ivan Gullev
  • Jørn Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Lars Kirkegaard, Torben K L Jensen, lars søgaard-jensen, Lene Timmermann, Katrine Damm, Jørn Vilvig, Ivan Gullev, Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Sørine Godtfredsen bor i en kælder under Deadline-studiet, hvorfra hun popper op som trold af en æske, når nogen efter hendes mening fortjener en sur bandbulle.

Lars Kirkegaard, Kim Marker, Arne Lund, lars søgaard-jensen, David Joelsen, jørgen djørup, Karen Grue, Allan Stampe Kristiansen, Torben Skov, Katrine Damm, Ida Larsson, Anne Eriksen, Mikkel Kristensen, Henriette Bøhne, Curt Sørensen, Karsten Aaen, ulrik mortensen, olivier goulin, Jørn Andersen, Janus Agerbo, Søren Bro, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Anders Sørensen, Flemming Jensen, Rune Rasmussen, Martin Mørch, Per Klüver, Frede Jørgensen, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Hvorfor beskæftige sig med hvad GUD tænker og mener?
Hvis vi antager at GUD findes, så ved vi intet om hvad denne GUD tænker
Det er vel netop det, der ligger i, at vi kun har 'nåden' at klynge os til. Vi kan ikke regne med noget, fordi vi ikke ved hvad der venter os Vi kan kun håbe, at vi bliver tilgivet
Gerningsretfærdiggørelse altså det at man mener, at man gennem gode gerninger kan sikre sig en plads i paradis,
betyder jo netop ikke,, at det derfor er ligegyldig, hvordan vi opfører os i dette liv.
Det har selvfølgelig stor betydning for vores medmennesker. Så stop troende med at bekymre jer om, hvad der sker jer efter døden - der kan ingen vide. Det der betyder noget, er hvad I gør, mens I lever

lars søgaard-jensen, jørgen djørup, Viggo Okholm, Anne Eriksen, Else Marie Arevad, Henriette Bøhne, Flemming Berger, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Frede Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Sørine Gotfredsen forsøger ihærdigt at finde "retfærdiggørelse" for hendes egen ondskab.

Karen Grue, Janus Agerbo, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Martin Mørch anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hun er ikke ond - hun er bare dum - som Klaus Rifbjerg ville have sagt.

Martin Mørch, lars søgaard-jensen og David Joelsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Torben K L Jensen, jeg synes ikke, hun fremstår som dum. Om hun er ond, skal jeg ikke gøre mig til herre over - men hvis jeg endelig skulle tilnærme mig, ville jeg nok snarere hælde til "ond" end "dum".

hvorfor skal det overtroiske menneske blive ved med at have så meget spalteplads?

Martin Mørch, Allan Stampe Kristiansen, Hanne Ribens, Mikkel Kristensen, Hans Larsen, Benny Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Det her er en af de anmeldelser,jeg godt kunne undvære! Vil jeg læse bogen? Under ingen omstændigheder, ikke en gang med en pistol for panden :-(

Odin Rasmussen, Hanne Ribens og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

Meget afslørende indrømmer hun også, at hun engang har ridset en skolekammerats cykel. Hun er jo totalt skruppelløs og fordærvet. Når Dommedag kommer kan hun bare vente sig, der vil blive gråd og tænders gnidsel, hvis jeg kender Gud ret.

Arne Lund, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, olivier goulin og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hun taler i tunger ... ser hun sig selv, som talerør for Gud? Hvor hovmodigt og dumt at tro, at man - selvom man er præst - kan tage patent på helligåndens budskab. Hendes forsøg på at intellektualisere helligånden er naturligvis dømt til at mislykkes. Den kan kun opleves, ikke forklares. Som præst skal hun stille sig til rådighed for helligånden og dermed inspirere sin menighed og alle os andre. Hvordan man ved, om det er helligånden og ikke en forklædt djævel? Hvordan ved man, at vand slukker tørsten? Men klart, sindet er bedragets mester.

lars søgaard-jensen, Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg, Jes Balle Hansen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Jørn Andersen

Freud og mange af hans teorier er passé i dag og det gælder så sandelig også Luther ; men begge har de deres trofaste og forstokkede menigheder.

Eva Schwanenflügel, Jens Falkenberg og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Profetinden Sørine Gotfredsen har det ligesom Martin Luther og Ayn Rand med at få åbenbaringer af forskellig art.

I juni 2011 fik hun en åbenbaring af 'det lysende rationale' bag massemorderen Anders Behring Breiviks ædle motiver til at sprænge en hjemmefabrikeret gødningsbombe i centrum af den norske hovedstad og forklæde sig som politibetjent, før han indledte en massakre på de unge deltagerne i et fredeligt socialdemokratisk sommermøde på Utøya i Oslofjorden.

Er der virkelig flere læsere af det (fortsat) mindst ringe dansksprogede dagblad, der stadigvæk tager Sørines åbenbaringer alvorligt?

Martin Mørch, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Lund, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Hanne Ribens, Henriette Bøhne, Hans Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Fra link af Sørine Gotfredsen om 'de andre' og de omvendte:

"Skal et menneske blot anerkendes for viljen til at indrømme sine fejl, eller skal han også holdes fast på, at han med sit mangeårige virke bærer en del af ansvaret for nuværende problemer? Er det nok at omvende sig?"
Link: https://gotfredsen.blogs.berlingske.dk/2017/10/01/de-nye-omvendte-skylde...

Sørine Gotfredsen har ret i en ting, det at ondskab findes.
Sørine Gotfredsen, Folketingets og resten af EU fantasternes, menneskeskabte klimakatestrofe udløsende økonomiske forbrugsdrevevne radikaliserede kapitalistiske vækst økonomi, er det Sørine Gotfredsen taler om, blot søges i den sædvanlige Sørineske narcissistiske Karrusel focus, flyttet til den had kultur Sørine Gotfredsen altid prædiker hvor de hvide, er alle andre hudfarver overlegne kulturelt.

Det er på sigt dødbringende for borgerne, at vores fremmedfjendske politikere og deres forsvare, som i dette tilfælde Sørine Gotfredsen, ikke vil vende udviklingen i de menneskeskabte klimaforandringer, men foretrækker at opelske en had og forfølgelse kultur imod de svagest i samfundet for at slippe for at handle på de handlingskrævende opgaver, der i virkeligheden udløser flygtningestrømmene, man kan håbe på, at den kommende generation af politikere, der vælges af borgerne, er mere interesseret i deres børns fremtid, at de er mindre udemokratiske, løgnagtige og had prædikede, end stort set alle de nuværende, for det er nok en uoverkommelig opgave, en for stor forandring at håbe på, at den nuværende flok politiske antidemokratiske had prædikede flok, skal blive konstruktive politiske medborgere.

Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Længe siden man har læst så megen had fra de frelste læsere, der mener at have patent på sandheden. Sørine har sine meninger og bare hun vifter med en klud farer fanden op i jer!
I er mindst lige så forhadte som i mener Sørine er. Splinten og bjælken ak - ja!

Morten Pedersen, Hans Aagaard, Henrik Brøndum, Else Marie Arevad, Michael Kongstad Nielsen, Jes Balle Hansen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Der er for mange kommentatorer, der finder deres egen religiøsitet som den helt rigtige.

Hans Aagaard, lars søgaard-jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Jo ældre og mere indsigtsfuld, jeg trods alt bliver - jo, lettere får jeg ved at forklare verden uden brug af religion.
Sørine Gotfredsen og den nye serie "Herrens veje" hjælper også i den proces.

Hanne Ribens, Jens Thaarup Nyberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Michael Kongsted Nielsen

Forvent nu ikke alt for meget af os amatoer debattoerer, vi faar jo ikke penge ligesom de fine professionelle meningsdannere!

lars søgaard-jensen, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

Vores hjerner skaber lag på lag af tanker og ideer, der ligger mellem os og "virkeligheden".
Tankerne og ideerne kan forekomme så virkelige, at vi forveksler dem med "virkeligheden".
Når vi udveksler beskrivelser af vores "virkeligheder" med hinanden, kan vi ofte ikke forstå, at de andre ikke har fattet, hvordan "virkeligheden" virkelig er.
"Virkeligheden" er jo så virkelig for os alle.

Åhh! Hvor er jeg dog træt af hendes evindelige kværnen rundt i det syndige. Tal for dig selv, eller find en Wegner-stol i Deadline, hvor emnet kan endevendes in ad nauseam.
Ved vi egentlig, hvordan det onde ser ud, og når vi ikke ved det, hvordan holder man det så fra livet? Spørger mørkemennesket.
Hvis det er det Sørgelige Godtfredsen er i tvivl om, så kan hun jo starte med at se sig selv i spejlet.
Som evigt talende ypperstepræstinde for Tidehver burde hun dog vide det, men ellers kan hun jo starte med Nietzsche, Arendt. Hesses Steppeulven og Joseph Conrads Mørkets hjerte.
Og skulle det fortsat knibe med at se lidt mere lyst på tilværelsen, så kan forelskelse i store doser anbefales.

Hanne Ribens, Johnny Winther Ronnenberg, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Hvis Godtfredsen udtrykker "en lang fordømmelse" er det da så specielt, eller er det normen til "venstre" såvel som til "højre"? Er det ikke netop blevet (eller var det altid?) noget der nærmer sig det almindelige at "debatter" udvikler sig til enten bekræftelse og "ekko" af egne synspunkter, eller til blank afvisning af alt andet? Hvor tit ser man noget andet på f.eks. Informations debatfora eller andre mediers?

Johnny Winther Ronnenberg

Så vidt jeg kan se, efter at have været væk i en årrække, så bliver modstridende synspunkter behandlet rimelig fair her. Og motiver og holdninger bliver analyseret ud fra kontekst og ikke nødvendig vis fra politisk overbevisning. Men jeg er ret sikker på, at Godtfredsen ville komme i mere end varme stol her, hvis hun gik ind i debatten, for Informations læsere er ikke kun røde der findes så sandlig også blå læsere. For i den slags udgydelser er farven ligegyldig ;-)

jan henrik wegener

Jeg må indrømme at jeg har oplevet det modsatte af Johnny Winther Ronnenberg.
Problemet er ikke at vi har præferencer og sympatier og antipatier. Men er manglende ønske om at forstå så vidt muligt eller kende til også de synspunkter man ikke bryder sig om ikke et problem?

Odin Rasmussen

Luther tog selv afstand fra meget af det han skrev på sine gamle dage. En ting holdt han dog fast ved "Den trælbundne vilje" jeg ved ikke hvad den hedder originalt på latin ? Men det var et svar på Erasmus af Rotterdams "Om den frie vilje" der jo er fortaler for renaissance humanisme. Luther mener at mennesket er ondt og det er op til gud hvem som skal frelses. Det er faktisk værre hvis man tror man kan gøre gode gerninger ifølge Luther. Omvendt mener Erasmus af Rotterdam at - ganske vist ligger vi under for visse strukturer - men at indenfor disse kan mennesket som aktør vælge sine gerninger. Mennesket er ikke en robot. Det er 2 helt forskellige menneskesyn. Jeg har ikke læst Houellebecq eller Knausgård, men har set flere Von Trier film - og tror den sidste jeg så var "Dancer in The Dark" og den blev jeg godtnok i dårlig humør over.
Med hensyn til Breivik og psykisk sygdom så er det en fejl at tro at psykisk syge mennesker ikke har nogen rationalitet - at de er irrationelle - ofte så har psykisk syge bare en anden rationalitet end de fleste.
Breiviks handlinger udfordrer retsfølelsen og da jeg selv er modstander af dødsstraf kan det godt føles lidt uretfærdig især i forhold til de efterladte - er det mon anti-moral ? Ikke- moral er jo også moral. Kort sagt. Det er fuldstændigt indlysende. Og helt igennem absurd

Et interessant spørgsmål: Hvad er et ’godt’ menneske? En hvis handlinger primært er drevet af frygten for, hvad der venter efter døden i det ’hinsides’, eller en som handler ud fra hensynet til medmenneskene?
Hvad er den bedst ledetråd for ens handlinger? Frygt eller kærlighed?
Det hvor kristendommen har et vedkommende budskab er i dens humanisme –alt der ud over er for mig hjernespind.
Der er mennesker som Sørine, der kan bruge et liv på at beskæftige sig med pseudoproblemer, som menneskers forhold til Gud og omvendt. Det fører ingen steder hen, hvis ikke det handler om menneskers forhold til mennesker.
For min skyld kan du tro på hvad som helst: Jahve, Allah eller ’det flyvende spaghettimonster’, det afgørende må være hvad din eventuelle tro betyder for dit forhold til dine medmennesker.
På disse ’frugter’ skal man dømme din tro

Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Philip B. Johnsen, Johnny Winther Ronnenberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Odin Rasmussen

Aflad : Hvis man ifølge katolsk tro begår en synd fx slår nogen ihjel så skal man skrifte og det kan man i princippet gøre direkte til gud, men det ansås for bedre og mere sikkert at gøre det til en præst. At skrifte gennem præsten til gud det kaldes et sakramente og det hed skriftemålet. Så spørger præsten om man fortryder sin synd - og hvis man gør det kan man få tilgivelse fra "gud" gennem præsten. Men man havde jo lavet en skade, der var uoprettelig og den straf ville man få i skærdsilen - ikke på jorden (man kunne godt blive straffet, men det var i så fald de verdslige myndigheder, der tog sig af det - ikke kirken). Aflad det handlede altså om den bod man fik når man havde bekendt sin synd. Man kunne fx få i bod at man skulle gå i kloster. Dvs lægge hele sit liv om leve som munk eller ordenssøster eller vandre til Santiago de Compostella hvilket dengang var en livsfarlig tur, der tog flere måneder og man skulle vandre på sine føder. Det var ofte meget vanskeligt og grænseoverskridende at tage den tur og komme hjem igen. Så det var nogle ganske alvorlige bodsstraffe man fik også var der nogen, der sagde at de slet ikke ville gå til skriftemål når de fik så alvorlige straffe - også fik Paven den ide at hvis man fik en straf som man ikke ville tage og at man så havde en masse penge så kunne man fx betale sig fra straffen. Så kan man give de penge til de fattige. Det var tankegangen. Det hed aflad. Man kunne forvandle en straf til en anden da nogen folk havde massere af penge de ville ikke gå på pilgrimsvandring, men de havde en masse penge og kirken ville ikke skræmme folk væk fra skriftemålet. Altså fik de aflad. Aflad blev i høj grad misbrugt af nogen såkaldt afladshandlende. Johan Westel rejste rundt med en stor kasse med afladsbreve. Så stod der "når pengene i kassen klinger straks sjælene ud af skærsilden springer" og det var noget han selv fandt på da katolsk kirke ikke bestemmer om folk skal i himlen eller ej. Den kan ikke engang garanterer at himlen eksisterer. Den katolske kirke er en religion og det er noget man kan tro på eller lade være med at tro på.

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar