Læsetid 4 min.

Hysterisk komedie er et galgenhumoristisk billede på et fællesskab, der kollapser

Stemningen går fra anspændt til katastrofal under et middagsselskab i Londons venstreintellektuelle overklasse i Sally Potters kammerspil ’The Party’. Det er sjovt
Middagsgæsterne hvirvler ind ad døren og ind i stuen, hvor Bills apati hænger som en tung dyne, ud i køkkenet, hvor Janet skriver og ringer sammen med sin hemmelige affære og ud på toilettet, hvor der bliver sniffet kokain, raset og grædt.

Middagsgæsterne hvirvler ind ad døren og ind i stuen, hvor Bills apati hænger som en tung dyne, ud i køkkenet, hvor Janet skriver og ringer sammen med sin hemmelige affære og ud på toilettet, hvor der bliver sniffet kokain, raset og grædt.

Camera Film
13. oktober 2017

Stemningen er i den grad spændt i den engelske instruktør Sally Potters kammerspil The Party. Politikeren Janet (Kristin Scott Thomas) har som nyudnævnt medlem af sit oppositionspartis skyggekabinet nået et nyt højdepunkt i sin karriere, og det skal fejres med et middagsselskab for de nærmeste venner.

I realtid følger man Janet, hendes mand, Bill (Timothy Spall) og de to et halvt vennepar, der er kommet på besøg.

Hele filmen (der kun varer 71 minutter, hvoraf ingen til gengæld er overflødige) foregår i Janet og Bills byhus i London. The Party er holdt i sort-hvid, hvad der sammen med den lystigt rundt i huset glidende kameraføring gør, at filmen ikke føles som filmet teater, selv om manuskriptet kunne lægge op til den type film.

Kameraet formår hele tiden at få alt det akavede med fra den rigtige vinkel, hvad end det er en dårligt håndteret nærdødsoplevelse eller en kvinde, der ruller med øjnene af sin mand.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu