Læsetid 4 min.

John Green sætter ord på ungdommens fortvivlelse bedre end nogen anden

Azas historie er både ekstrem og almindelig. Ekstrem, fordi hun lider af angst og OCD, og almindelig af næsten samme grund. Ingen kan som John Green give rejsen mod at sætte ord på sig selv et genkendeligt sprog. ’Skildpadder hele vejen ned’ må være hans hidtil bedste. Læs den før din teenager, lån lidt af John Greens lys
John Green skriver om kærlighed i den digitale tidsalder – og i et sprog som de unge kan kende sig selv i.

John Green skriver om kærlighed i den digitale tidsalder – og i et sprog som de unge kan kende sig selv i.

Evan Agostini
12. oktober 2017

Jeg har tænkt meget over det, de tre John Green-fans her i avisen siger om, at man slet ikke kan mærke, at den succesfulde og millionsælgende forfatter af den populære litterære genre, young adult fiction, er voksen. Jeg har ledt efter steder i hans nye roman, Skildpadder hele vejen ned, hvor jeg kan se, hvad de mener. Og jeg tror, jeg har fundet det. 

Et ungt forelsket par facetimer, altså foretager et videoopkald med deres smartphones. Se lige hvor grim den sætning er, bare ordet facetimer. Det lyder mekanisk og upersonligt. Slet ikke som den voksnes forestilling om, hvad nærkontakt mellem mennesker er.

Telefoner skaber afstand, tænker vi. Mobilerne skal gemmes væk, fordi de gør børn og unge til sociale krøblinge. For os er en skærm noget, der markerer et skel. Men hør så, hvordan John Green beskriver det:

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu