Læsetid 4 min.

Judas solgte Jesus for det, der svarer til 600 euro

I sin nye roman ’Judas’ udforsker Amos Oz de stridende idealistiske forestillinger, som forbinder Israels nutid og umiddelbare fortid med historien om den bibelske forræder
Amos Oz fotograferet i sit hjem i Israel.

Amos Oz fotograferet i sit hjem i Israel.

Ziv Koren
Ritzau Foto
21. oktober 2017

I sin seneste roman, Judas, har Amos Oz samlet (vistnok) alt, der er skrevet om Jesus fra jødisk hold, lige fra den jødiskromerske Josephus i det første århundrede e.Kr. til Amos Oz’ grandonkel Joseph Klausners bog om et jødisk syn på Jesus i Jesus of Nazareth (1921).

Overvejelserne i romanen går i grandonkel Klaunsers fodspor, men er lagt i munden på Shmuel Ash, en ung og idealistisk socialist med Fidel Castro og Che Guevara på væggen og i færd med at skrive sit speciale om Jesu betydning i jødedommen.

Men hans far, der finansierer studierne, går konkurs efter en tabt retssag, og hans kæreste forlader ham pludselig til fordel for en kedelig ’hydrolog’, der taler i sætninger som: »Tel Aviv er langtfra så gammel som Jerusalem, men den er til gengæld mere moderne.«

Den begavede Shmuel dropper i frustration studierne og tager impulsivt ansættelse som en art ’selskabsherre’ hos en gammel, handicappet mand, Gershom Wald og hans svigerdatter, Atalia. Det viser sig, at Atalia er enke efter Walds søn, der blev tortureret og dræbt i Uafhængighedskrigen 1948-49 – efter at hans far havde opmuntret ham til at melde sig.

Atalias far var en vis Shealtiel Abravanel, som sad i ledelsen af Jewish Agency, men ragede uklar med Ben-Gurion, fordi han modsatte sig krigen og i stedet gik ind for et fælles arabisk-jødisk område uden grænser. Han blev stemplet som forræder og trak sig tilbage som en bitter mand.

Amos Oz: Judas

Fanatismens følger

Så er der lagt op til alle Amos Oz’ vigtigste temaer: ulykkelige familier, de ideologiske stridigheder omkring staten Israel og romanens hovedtema: forræderiet eller den fanatisme, der leder mennesker på afveje.

Romanen udforsker de stridende idealistiske forestillinger, som forbinder Israels nutid og umiddelbare fortid med historien om den bibelske forræder.

Et sted undrer Shmuel sig over, at der intetsteds i de jødiske skrifter, han kan finde, nævnes noget om Judas.

»For havde det ikke været for Judas, havde der måske ikke været nogen korsfæstelse, og uden korsfæstelse havde der ikke været nogen kristendom.«

Sådan er brikkerne stillet op, og romanen igennem forsøger Shmuel derudfra at forstå, hvorfor en velhavende mand som Judas sælger Jesus for 30 sølvpenge (600 euro har Oz omregnet det til!) og derefter går hen og hænger sig.

Han undrer sig også over, hvad det berømte kys kan betyde, eftersom Jesus de foregående dage havde gjort sig så bemærket i hele Jerusalem, at enhver vidste, hvordan han så ud.

Shmuels og Amos Oz svar er, at Judas som den eneste troede, at Jesus var guddommelig, hans kys er et kærligt kys, der skal styrke Jesus til den afgørende prøve, korsfæstelsen, som skal bevise, at han er Guds søn.

Judas var ifølge Shmuel »det første kristne menneske. Det sidste kristne menneske. Det eneste kristne menneske«.

Judas ventede, at Jesus ville stige ned fra korset og frelse verden, og først i det øjeblik han hører Jesus sige: »Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig,« erkender han sin fejltagelse – og så går han hen og hænger sig.

Trods omtolkningen af Judas er romanen ikke så meget et forsvarsskrift som en analyse af, hvad fanatisme fører med sig. Dog ligger der også i omtolkningen en smertelig henvisning til de floder af blod, Bibelens fremstilling i tidens løb har afstedkommet. ’Judas’ og ’Jude’ lyder næsten ens, påpeger Amos Oz.

»Og det er sådan, jøderne opfattes i jødehaderens inderste tanker. Vi er alle Judas Iskariot. Også efter firs generationer er vi alle Judas Iskariot.«

Temaerne er vigtigst

Amos Oz holder altid meget fast i, at hans skønlitteratur er noget andet end hans politiske tanker. Når han skriver litteratur, skriver han om »tab, begær, død og fortvivlelse«. Han skriver ikke om Mellemøsten, men om menneskets grundvilkår.

I Judas kan man dog ikke sige sig fri for følelsen af, at menneskene blot danner rammen om og illustrerer de temaer, der er romanens virkelige ærinde. Hele vejen igennem veksler kapitlerne mellem en lidt tør, leksikalsk gennemgang af rækken af jødiske skrifter, kapitler om politiske overvejelser og kapitler om trekanten Shmuel, Atilia og Gershom Walds indbyrdes forhold i Abravanel-familiens gamle hus i Jerusalem.

Bevidsthed. Hvis den verdensberømte israelske forfatter Amos Oz vil skrive om Israel, skriver han en rasende artikel, hvor han beder sin regering om at gå ad helvede til, siger han. Hans litteratur derimod handler om det menneskelige vilkår. Den politiske situation i Mellemøsten vil han dog gerne kommentere
Læs også

Men det er overvejelserne over forrædertemaet og over de politiske og krigeriske ideologiers indbrud i menneskenes skæbner, der står stærkest. Personerne selv er skitseret ret endimensionalt.

Shmuel opholder sig tre måneder sammen med Wald og den bitre enke, og der udvikler sig en vis tiltrækning mellem de to, som resulterer i et par sparsomme erotiske møder, men Atalia er dels dobbelt så gammel som Shmuel, dels er hun følelsesmæssigt stivnet, efter at hendes mand blev fundet dræbt med sine kønsorganer proppet ind i munden.

Hver nat har hun siden tænkt på, om han først blev dræbt eller først kastreret.

Gershom Wald er til gengæld plaget af skyldfølelse over sin andel i sønnens død. Men gennem en vinters samvær, hvor de tre trods alt kommer længere ind på livet af hinanden, hjælpes Shmuel videre af de to andre. Han vinder ny selvtillid, og efter at han på Atalias og Walds opfordring atter har forladt huset, slutter romanen med, at han rejser til et nyt sted.

»Han tog køjesækken med fra skulderen og satte den fra sig på den støvede asfalt. Forsigtigt lagde han duffelcoaten, stokken og huen på køjesækken. Og der stod han og undrede sig.«

Og så står der ikke mere. Også læseren undrer sig lidt, men lægger til gengæld bogen fra sig i overbevisningen om, at hun har læst den skarpsindigste forklaring, man kan få på Judas Iskariots besynderlige opførsel.

Amos Oz: ’Judas’. Oversat af Hanne Friis. 296 sider, 300 kroner. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu