Læsetid: 3 min.

Et medrivende drama om Peter von Scholten er også en diskussion af vores nationale moral og identitet

Mich Vraa tegner i ’Peters kærlighed’ et levende billede af slavetiden på Dansk Vestindien og fremskriver på litterær vis et originalt bud på en af vores mest kontroversielle historiske skikkelser
28. oktober 2017

Hvad havde Peter von Scholten gang i? I juli 1848 gjorde slaverne på Sankt Croix oprør. Året forinden havde den danske konge offentliggjort sin plan om at udfase slaveriet i Dansk Vestindien over en længere periode. Men det var ikke nok for slaverne, der forlangte deres frihed nu og her.

En større opstand blev afværget, da øernes generalguvernør Peter von Scholten tog affære og gav slaverne deres frihed med ordene: »Now you are free.«

Enkelte slaver mistede livet for nervøse officerers skud, men »det kunne være gået langt være. En stor del af æren for at oprøret endte så fredeligt, var von Scholtens«, skriver Mich Vraa i efterskriften til sin roman Peters kærlighed.

I samme efterskrift undrer Vraa sig over, hvordan det i alverden lykkedes den unge soldat at nå til tops i koloniadministrationen på bare tolv år, inden han, Vraa, spørger, om von Scholten afværgede oprøret under pres, eller om der lå en gennemtænkt plan bag hans indgriben.

Mich Vraa: Peters kærlighed

»Var det Peters agt, at det skulle gå sådan? I så fald var det en hemmelighed han tog med sig i graven.«

Det er ikke mindst disse historisk set ubesvarede spørgsmål, som Mich Vraa med digterens frihed tillader sig at besvare, og som af samme grund udgør den narrative drivkraft i den helt igennem raffinerede, velresearchede og gribende roman Peters kærlighed.

En aftale med kongen

Handlingen udspiller sig i årene fra 1804, hvor von Scholten første gang besøgte Sankt Thomas, til 1854, hvor han døde i Altona.

Kapitlerne veksler mellem dagbøger, breve, depecher, avisartikler og såmænd også et uddrag af Onkel Toms hytte fra 1853. Ifølge von Scholten giver den bog »et ganske godt billede af, hvordan de ufri stadig lever under rædsomme forhold i Amerika«, som han skriver i et brev til Maria Eide i december 1853.

Brevvekslingen mellem de to er romanens rygrad, og det er også over for Maria Eide, at von Scholten røber, hvordan det hele startede i vinteren 1814. Her er Frederik den Sjette og hans følge på vej hjem fra fredsforhandlingerne i Kiel, efter at Danmark har tabt Norge. Stemningen er trist, landet på det nærmeste ruineret, og tilmed er Storebælt frosset til.

Selskabet må derfor tilbringe fem dage på Sprogø, hvor kongen genfinder gnisten ikke mindst takket være samtalerne og samværet med von Scholten. Som tak bliver den unge soldat belønnet med titlen som vejermester på Sankt Thomas.

»Men De skal se, det bliver snart til flere embeder,« som kongen siger. »Sankt Thomas er et rigt sted, velsagtens det rigeste vi har. Ja, i denne dystre stund fremstår de tre øer nærmest som rigets funklende juveler.«

Er vi ikke bedre?

Som Vraa skriver i efterskriften kan denne aftale ikke dokumenteres, mens andre af bogens tekster derimod har bund i håndfaste kilder. Ingen af disse historiske dokumenter kan imidlertid enes om, hvad von Scholten var for en størrelse, og heldigvis afholder Peters kærlighed sig fra at postulere at have svaret.

Ved at ignorere gængs kronologi og lade teksterne tale med hinanden tvinges læseren derimod til selv at lægge brikkerne i et litterært puslespil, der slutteligt tegner et stemningsfuldt billede af manden, tiden og stedet.

Men heldigvis også et billede, der stadig er åbent for fortolkninger: Hvem var Peter von Scholten? Hvad var hans rolle i »negeroprøret« på Dansk Vestindien? Hvordan kunne han som gift mand leve med en mørk »kone til venstre hånd«? Og hvorfor havde han så mange danske fjender?

Spørgsmålene vedrører ikke blot et vigtigt kapitel i vores fælles historiebog, men også selve den danske karakter og den myte, vi har skabt om vores kolonitid. Det er groft sagt en diskussion af vores nationale moral og identitet, der gemmer sig under det medrivende drama i Peters kærlighed.

Hvad driver os? Rigdom, kærlighed, frygt eller fest? Måske er vi – heller ikke i dag – så meget bedre end så mange andre, deriblandt de amerikanere, der producerede Onkel Toms hytte.

Det er et ambitiøst ærinde Mich Vraa er ude i med sin planlagte romantrilogi om Dansk Vestindien. Men kan han følge den kurs, der er udstukket af Haabet og ikke mindst Peters kærlighed – hvor jeg blot savner, at General Buddo, opgørets vistnok virkelige helt, træder tydeligere i karakter – er der al grund til at glæde sig til, at bind tre en dag når i havn.

Mich Vraa: ’Peters kærlighed’. Lindhardt og Ringhof, 512 sider, 300 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu