Læsetid: 5 min.

Ny bog vil fortælle den amerikanske litteraturhistorie, men glemmer lige kvinderne

Lars Ole Sauerbergs ’Amerikansk litteratur 1945-2015’ rejser flere spørgsmål, end den besvarer. Hvorfor fylder Hemingway så meget? Er Vietnamkrigen nu endelig glemt? Og har USA slet ingen kvindelige forfattere?
Erica Jong er en af de endog rigtig mange kvinder, der ikke optræder i 'Amerikansk litteratur 1945-2015'.

Erica Jong er en af de endog rigtig mange kvinder, der ikke optræder i 'Amerikansk litteratur 1945-2015'.

Martin Slottemo Lyngstad

21. oktober 2017

Amerikansk litteratur er omtrent lige svær at få hold på som landet selv. Der bor flere end 330 millioner mennesker i USA, og de lever som bekendt langt fra hinanden.

Hvad har fiskeren i Alaska til fælles med advokaten på Manhattan eller immigranten fra Mexico, der knokler på markerne i Californiens Central Valley? Og hvordan skulle den amerikanske roman kunne favne det hele?

Samtidig udkommer der hvert år omkring 50.000 skønlitterære titler på det amerikanske marked, der af samme grund er noget nær umuligt at kortlægge. Det medgiver Lars Ole Sauerberg også i forordet til Amerikansk litteratur 1945-2015: »Ethvert forsøg på at yde mangfoldigheden fuld retfærdighed er dømt til at mislykkes.«

Dette klædelige forbehold undskylder imidlertid ikke resultatet.

Amerikansk litteratur 1945-2015 er både mangelfuld, usammenhængende og kønsdiskriminerende. Flere gange lagde jeg bogen fra mig i en blanding af undren og irritation.

Slutteligt valgte jeg dog at anskue den som en art selskabsleg, hvor det gjaldt om at finde alternativer til Lars Ole Sauerbergs valg. Grebet således an endte det som både ansporende og underholdende læsning.

Få ord om Toni Morrison

Værst har Sauerberg behandlet kvinderne. De er groft sagt skrevet ud af litteraturhistorien, og mest grelt kommer det til udtryk i kapitlet om det årti, hvor USA’s kvindelige forfattere for alvor markerede sig, nemlig 1970’erne.

Lars Ole Sauerberg: Amerikansk litteratur 1945-2015

Efter en fin redegørelse for årtiets politiske og sociale omvæltninger fokuseres der over små fem sider på blandt andre James Salter, John Irving og Don de Lillo, John Barth og E.L. Doctorow, inden Maya Angelous og Maxine Hong Kingstons forfatterskab hastigt afvikles over godt en sides penge.

Blandt de mange kvindelige forfattere, der fandt deres stemme i 1970’erne og har sat deres tydelige aftryk på USA’s litterære landkort, er Gail Godwin, Mary Gordon, Erica Jong, Lisa Alther og Gayl Jones samt ikke mindst Alice Walker og Toni Morrison, der begge debuterede i 1970.

Alice Walker, der siden modtog en Pulitzerpris for Farven lilla (1983), figurerer slet ikke i Sauerbergs amerikanske litteraturhistorie, mens Toni Morrisons navn blot optræder i to sætninger. Det ene sted nævnes det, at hun fik Nobelprisen i 1993; andetsteds dukker hun op i forbindelse med et drama fra 1980’erne, hvori en af figurerne kritiserer hendes roman Beloved (1987).

Netop Beloved blev i 2006 i The New York Times valgt som det bedste skønlitterære værk i USA de seneste 25 år af 61 prominente forfattere, kritikere og redaktører.

Dertil hævder Harvard-professor Lawrence Buell – i sin bog The Dream of the Great American Novel (2014) – at »ingen amerikansk roman fra den sidste fjerdedel af det 20. århundrede er blevet læst mere intenst og diskuteret mere kritisk« end Morrisons Pulitzerpris-vinder.

Denne sære vægtning af stoffet er ganske pudsig, når Sauerberg nu senere selv skriver, at »den kvinde- og kønslitterære dagsorden var blevet sat eftertrykkeligt på plads i 1970’erne«.

Det indtryk efterlader Amerikansk litteratur 1945-2015 desværre ikke.

Et bedaget udtryk

Samme mønster gentager sig hele vejen igennem: Kapitlet om 1980’erne lægger ud med en grundig analyse over flere sider af Sloan Wilsons The Man in the Grey Flannel Suit II (1983), altså toeren, der ligesom etteren er dybt forankret i den nære efterkrigstid (og som jeg i øvrigt ikke mindes at have stødt på i én eneste amerikansk litteraturhistoriebog tidligere!).

Derimod har Sauerberg valgt at se helt bort fra markante kvindelige navne som Amy Tan, Barbara Kingsolver, Jane Smiley og Louise Erdrich i sin bog.

Heller ikke Pulitzer-prisvindere som Elizabeth Strout, Carol Shields, Alison Lurie og Geraldine Brooks samt populære Donna Tartt, er der fundet plads til, måske fordi Bellow, Updike og Hemingway uvist af hvilken grund skal rundes i næsten hvert eneste kapitel. Sidstnævnte, der skrev sine bedste inden 1945, fylder paradoksalt nok mest i forfatterindekset, hvor hans navn optræder på 22 sider rundt omkring i bogen; Updike optræder på 21 sider og Norman Mailer på 16 sider.

Joan Didion – som daværende præsident Obama kaldte landets mest indflydelsesrige nulevende forfatter, da han i 2012 overrakte hende the National Humanities Medal – kiggede jeg forgæves efter.

Den nævnte spredning af forfatterskaberne gør det i øvrigt til lidt af en udfordring at benytte bogen som opslagsværk, hvilket den ellers præsenterer sig som på bagsiden.

Når disse gamle navne samtidig indleder hvert eneste kapitel, giver det Amerikansk litteratur 1945-2015 et sært bedaget udtryk. Da vi kommer til 00’erne og 10’erne, lægger Sauerberg således ud med at bruge hele 14 sider på at gøre status over blandt andre Mailer, Updike, Roth, Wolfe, Doctorow samt Oates, vel nok det eneste kvindelige forfatteskab Sauerberg yder retfærdighed.

Dette underafsnit kaldes »De etablerede«, og ja, det kunne såmænd være undertitlen på hele bogen.

Er Vietnamkrigen glemt?

Heller ikke Sauerbergs læsninger af litteraturen med fokus på USA’s krige og konflikter overbeviser.

I afsnittet om vietnamkrigslitteraturen vælger han at bruge mest plads på en analyse af Philip Roths Komplottet mod Amerika – der udspiller sig under Anden Verdenskrig og er udgivet i 2004. Det fremgår ikke helt hvorfor, når nu prisvindende titler af blandt andre Susan Fromberg Schaeffer, Bobbie Ann Mason og Jayne Ann Phillips – for nu at nævne kvinderne først – samt Philip Caputo, Robert Olen Butler og Robert Stone glimrer ved deres fravær.

Bøger, der »klart står i gæld til Hemingways, Dos Passos’ og Mailers realisme«, men samtidig understreger »de irrationelle elementer i krigsoplevelsen«, som professor Paul Levine udtrykker det i Amerikansk kultur efter 1945 (1992), hvori han, Levine, konkluderer om 1970’erne og 1980’erne, at netop »vietnamkrigslitteraturen og kvindelitteraturen er to af de dominerende retninger indenfor den nye realisme …«

Andetsteds præsenteres vi af Sauerberg for et afsnit kaldet »Krigen mod terror«. Her nævnes kort Phil Klays Redeployment (2014) og De gule fugle (2012) af Kevin Powers, der sjovt nok kaldes en spændingsforfatter.

Men afsnittets små to sider handler primært om Denis Johnson Træet af røg (2007) og Karl Marlantes’ Matterhorn (2010), der begge handler om – hold fast! – Vietnamkrigen. Glemt er yngre værker som blandt andet Ben Fountains National Book Award-vinder Billy Lynn’s Long Halftime Walk (2012) og Atticus Lishs PEN/Faulknerpris-vindende Forberedelse til næste liv (2014).

Som årtierne går i Sauerbergs amerikanske litteraturhistorie forstærkes indtrykket af en forfatter, der ikke længere har fingeren på pulsen. Det hele kulminerer i sidste kapitel, der virker som en stor pærevælling båret af tilfældige valg, manglende overblik og uforløste pointer.

Hvorfor har den amerikanske roman søgt mod intimsfæren de seneste årtier? Hvad kendetegner de nye »immigrantstemmer« fra Afrika og Asien? Hvorfor har noir-genren fået en renæssance? Hvor står den afroamerikanske litteratur disse år?

Hverken Colson Whitehead, James McBride, Edward P. Jones eller Jesmyn Ward er nævnt i sidste kapitel, der til gengæld ikke snyder os for hele to sider om Paul Austers sene forfatterskab, inden Michael Crichton pludselig dukker op out of nowhere, altså ham med Jurrasic Park (1990).

Lars Ole Sauerberg, der er anmelder ved Jyllands-Posten og professor i engelsksproget litteratur ved Syddansk Universitet, behandler tillige periodens drama, lyrik og kritik, og særligt inden for det sidste område virker han skarp.

Det ændrer dog ikke ved helhedsindtrykket. Et sted i det omfangsrige stof gemmer der sig måske en bog om Tom Wolfe eller John Updike eller Philip Roth, men noget helstøbt værk er Amerikansk litteraturhistorie 1945-2015 desværre ikke.

Lars Ole Sauerberg: ’Amerikansk litteratur 1945-2015’. 384 sider. 350 kr. Syddansk Universitetsforlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Uha, det lyder ikke godt.

Apropos de glemte kvindelige forfattere, så har det også været tilfældet i Danmark, når der udkom oversigtsværker.