Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

En overvældende Sokolov i Beethovens sidste sonate

Den 67-årige russiske pianist Grigorij Sokolov har længe været kult, hvor end han giver koncert. Han er en gådefuld enspænder, som spiller i halvmørke og helst undgår bifald. Musikken kommer først og sidst
Grigorij Sokolov er kult, ingen tvivl om det. Det handler om enspændere og benhård disciplin i den russiske klaverskole, omend mange af eleverne kommer fra Ukraine og Kaukasus.

Grigorij Sokolov er kult, ingen tvivl om det. Det handler om enspændere og benhård disciplin i den russiske klaverskole, omend mange af eleverne kommer fra Ukraine og Kaukasus.

Louisiana

Kultur
27. oktober 2017

For mere end en snes år siden var jeg producer på en i hast arrangeret koncert i det gamle radiohus på Rosenørns Alle.

En kollega havde på en reportagerejse til Odessa fundet frem til en arbejdsløs, forhutlet mesterpianist, som henslæbte sine dage med at øve sig på et udrangeret opretstående klaver, men hvis navn fortsat havde en sagnomspunden klang i byen.

P2 inviterede Sergej Terentjev til København for at give ham et rygstød, radiokoncerten var annonceret fra mund til mund, og det var slående, at det lidt triste studie 2 gradvis blev fyldt op af et overvejende russisktalende publikum. De ville høre Skrjabin og Rachmaninov med slavisk sjæl, og måske ville de gerne komme hjem for et par timer.

Jeg genkaldte denne oplevelse af samhørighed før koncerten med Grigorij Sokolov på Louisiana. Det var som at være dumpet ned i et lille Skt. Petersborg, så livligt blev der snakket på russisk hen over rækkerne.

Sokolov er kult, ingen tvivl om det. Det var Terentjev også i nogle få år herhjemme, inden han sank tilbage i glemslen. Det handler om enspændere og benhård disciplin i den russiske klaverskole, omend mange af eleverne kommer fra Ukraine og Kaukasus.

Lyt bare til magien i navne som Sofronitskij, Yudina, Horowitz, Ginzburg, Gilels, Richter, Nikolajeva, Neuhaus, Berman, Ashkenazy, Leonskaja, Kissin, Volodos, Luganskij, Levit, Gerstein, Trifonov – stadig vrimler de frem.

Haydns keyboard

Sokolov har for vane at vælge kun et turnéprogram, som gentages i en periode på flere måneder. I dette efterår er det sonater af Haydn og Beethoven, og tilmed alle i mol-tonearter.

Tidsperspektivet er interessant, for det begyndte med tre Haydn-sonater fra 1770’erne, hvor han i sit værksted er på vej til at etablere formgivningen af den wienerklassiske genre, som vi kender den. Og det sluttede et halvt århundrede senere med Beethovens opbrydning af samme genre. Af samme grund lød de to dele af koncerten som nat og dag.

Sokolovs tilnærmelser til Haydns keyboardverden virkede nu ikke overbevisende på mig. Sonaterne fra denne tid blev skrevet til cembaloet, det er sådan materialet er tilrettelagt, og det var vel også sådan Sokolov tænkte med hensyn til anslagets lethed og fraværet af mudrende pedalbrug. Hans hænder bevægede sig i høje plastiske buer over klaviaturet for at falde nænsomt ned og berøre tangenterne, og der var fokus på melodiernes galante udsmykninger.

Men rejsen uden stop gennem disse vidunderlige perler havde alligevel ofte en sløret artikulation, den dynamiske spændvidde var trods alt for begrænset, ligesom humoren var en sjælden gæst. Haydn var lidenskabeligt optaget af opera i 1770’erne, symfonierne fra disse år er blevet kaldt Sturm und Drang, og det mener jeg nok, man burde kunne høre også i klavermusikken.

Cis-mol-sonaten lykkedes bedst, ganske særligt i den tilbageholdte menuet med fine afskygninger mellem mol og dur. Men som helhed var det et stykke vej fra den genfødte Haydn, som jeg har hørt hos Emanuel Ax og Marc-André Hamelin.

Beethovens klangtåger

Aftenens to Beethoven-værker har særstatus blandt klaversonaterne. Opus 90 i e-mol fra 1814 er blevet kaldt toppen af isbjerget, forstået som indgangen til Beethovens sene, eksperimenterende periode. Opus 111 i c-mol fra 1822 er sonaternes slutsten, som man rent ud må savne ord til at beskrive. Begge sonater har to satser i stedet for de gængse tre, og allerede i den omstændighed øjner man den enkle dramaturgi: det dennesidige og det hinsides. Eller som Wilhelm Kempff udtrykte det, når det gælder opus 111:

»Som hos Faust, er Beethovens to sjæle omslynget i kamp.«

Sokolov fordybede sig i den ejendommelige førstesats i opus 90, netop som komponisten angiver det: livligt og bestandigt med fornemmelse og udtryk. Og det hørte man: fornemmelse for energiernes udvidelse og sammentrækning, for at balancere de to enkle temaers viltre udfoldelser, og for at klanglægge alt dette i et medrivende klarsyn.

Det forbavsede først, at russeren ikke lagde mere følelse i den rolige andensats’ syngende tema, det kommer igen og igen så at sige uforandret, men Sokolovs ærinde var ikke at fremmale en idyl, naturligvis. I stedet formidlede han en ren og dyb inderlighed, som på forunderlig vis forbandt satsen med søstersatsen i den næste sonate. Der var igen intet ophold.

Sokolov angreb opus 111, før den sidste tone var klinget ud. Det begynder med majestætiske klangtåger, det, som fagfolket kalder formindskede septimakkorder – tvetydige, dissonerende klange. Og ud af denne ursuppe vokser en monolit frem, en temablok, som sætter alt i vulkanske bevægelser. Beethoven kaster hele sit geni ind i en transcenderende proces, som tager fuldstændig vejret fra én, uanset hvor mange gange man har hørt det.

Sokolov var en overvældende katalysator, og vi skulle komme endnu højere op, da han begav sig gennem ariettaen og dens variationer. Temaet kom næsten uhørligt til live, dets forandringer steg og faldt, de gik til de yderste registre i klaveret, de vibrerede og sang og lovpriste.

Man kan tale om tidens ophævelse. Man kan beskrive det som en improvisation af titaniske dimensioner, som den urokkelige Sokolov lod os høre. Man kan kalde det en sjælden spirituel oplevelse. Russerne fik, hvad de var kommet efter.

Grigorij Sokolov i klaversonater af Haydn og Beethoven. Louisiana 20. oktober.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her