Læsetid 3 min.

’Selvfølgelig er livet uretfærdigt – vi er kvinder’

’Brylluppet’ er historien om unge Zahira, der ikke vil indgå arrangeret ægteskab. Filmen balancerer fornemt kritik af islam med kritik af europæisk individualisme. Og med sit fravalg af underlægningsmusik taler den med en sober, rationel stemme
’Brylluppet’ er et fornemt portræt af en ung kvinde fanget i krydsfeltet mellem to kulturer og to aldre. En klemme, som viser sig at have en kønslig slagside.

’Brylluppet’ er et fornemt portræt af en ung kvinde fanget i krydsfeltet mellem to kulturer og to aldre. En klemme, som viser sig at have en kønslig slagside.

41Shadows
13. oktober 2017

Zahira ligger på briksen og skal have foretaget en abort. Hun har lige – efter at have spurgt – fået at vide, at det døde foster puttes i en plastpose og fryses ned, hvorefter det afhentes og afbrændes et særligt sted med speciale i medicinsk affald.

»Afbrænding ...« Hun trækker vejret hurtigt ind. »Kan vi lige vente et øjeblik?« Det kan de. »Jeg tror ... Jeg vil ikke det her.«

Hendes store angste øjne. Så erkendelsen i dem. Så sorgen over dét, der skal til at ske. Så vanviddet, der glimter i et par øjeblikke.

Det er stort skuespil af Lina El Arabi, der her viser en ung kvinde, der tror, hun kan træde vande og slippe tørskoet ud af sin uplanlagte graviditet. Men pludselig er ved at drukne i konsekvenserne.

Det er den belgiske instruktør Stephan Streker, der har instrueret og skrevet Brylluppet. En velspillet historie om 18-årige, belgiske Zahira, der ikke vil indgå i et arrangeret ægteskab med en af de tre pakistanere, som hun alle hilser på via Skype. »Vi må jo følge med tiden,« som moderen siger.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu