Læsetid: 7 min.

Suveræne Svend Åge Madsen tilbyder os en vej ud af glemslen

Svend Åge Madsen har skabt en smuk indre sammenhæng i sit værk ved en egensindig, ejendommelig, mærkværdig og bemærkelsesværdig bog, hvis vigtigste kvalitet er den samtidige og lige mærkbare tilstedeværelse af intellektuel gennemlysthed og følsom menneskekærlighed
I ’Af den anden verden’ står menneskets valg mellem en syg fantasi om at udrydde det forkerte, i sidste ende ligefrem myrde de forkerte, og så en lysende drøm om forståelse og sameksistens.

I ’Af den anden verden’ står menneskets valg mellem en syg fantasi om at udrydde det forkerte, i sidste ende ligefrem myrde de forkerte, og så en lysende drøm om forståelse og sameksistens.

Joachim Ladefoged

14. oktober 2017

Gnisten, der antænder stoffet og muliggør hovedmotivet i Svend Åge Madsens nye monstrøse og ambitiøse roman, er ideen om en særlig glemselsfremkaldende gas, der får mennesker til på et øjeblik at miste enhver erindring.

Den giftige røgsky vil slette alt, hvad folk har inde i hovedet: alt de har læst, alt de har drømt om, hjælpe dem af med deres fordomme og vrangforestillinger, og får de herskende og deres ansatte ’vogtere’ på denne barske, effektive måde fjernet alt, hvad der er skævt og forkert, vil verden omsider være god.

En eksplosion finder sted. Tågen, der kvæler alt, suger al menneskelighed til sig, æder håb, forventninger og ønsker, sænker sig over ofrene. Men samtidig mislykkes eksperimentet, for nogle snese undslipper pr. skib!

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristen Carsten Munk
  • Katrine Damm
Kristen Carsten Munk og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Morten Lund

Mon ikke zuveræne Svend Åge Madsen har ladet sig inspirere af Gabriel Garcia Márquez "100 års ensomhed", der både omhandler en landsby, der angribes af hukommelsestab affødt af spindelvæv fra en edderkop, og fortæller beretningen om en ungersvend, der udbryder efter at være blevet forført af egnens kønneste pige, "det troede jeg ikke, man kunne, uden at have prøvet det før" - men genbrugt genialitet er go go