Læsetid: 4 min.

Underkastelseserotiske digte

At krænge først barnet, så jeget af sig – og måske engang blive fri? – det er drømmens retning i Theresa Salomonsens – interessante, men, ak, alt for ujævne – debutsamling
Er Theresa Salomonsens digte gode? Både ja og nej, mener Erik Skyum-Nielsen. De forekommer klare i deres tematik og sympatiske i deres insisteren på individuel integritet, men sprogligt, rent lyrisk, savner de power.

Er Theresa Salomonsens digte gode? Både ja og nej, mener Erik Skyum-Nielsen. De forekommer klare i deres tematik og sympatiske i deres insisteren på individuel integritet, men sprogligt, rent lyrisk, savner de power.

Forlaget Korridor

28. oktober 2017

Hen ved halvvejs igennem 32-årige Theresa Salomonsens lyriske debut læser jeg, hvad der skal vise sig at være bogens korteste digt: »Du kan ikke bruge mit intellekt til noget / man kan ikke kneppe et intellekt«.

Edith Södergran, tænkte jeg: Kvinden, der vrister sig ud af mandens dominans, kvinden, der insisterer på at være hel som menneske og protesterer mod den reduktion, hun udsættes for i kærlighedens hellige navn: »Du søgte en kvinde og fandt en sjæl. Du er skuffet.« (»Dagen svalnar«, 1916)

Og ganske rigtigt: I bogens næste, midterste, mindste del »Dedikationer« finder jeg sørme digtet »Til Edith Södergran«, hvori tre linjer er som snydt ud af næsen på forbilledet: »Jeg er stålsat mod / hvem kan styrte mig omkuld / en lysende eufori i verden«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu