Læsetid: 4 min.

Velvet Volume spiller rock som da mor var dreng

To danske trioer dykker ned i rockhistorien. Men med hvert sit afsæt. Velvet Volume minder os om nogle af de centrale værdier ved den traditionelle rock, men desværre uden at have solidt nok greb om sangskrivningen. Nelson Can giver et stærkt bud på, hvordan riot grrrl-rocken kan lyde i Danmark i dag
De unge søstre i Velvet Volume spiller, som var de allerede modne rockmusikere, men ofte er der ikke en stærk nok sammenhæng imellem vers og omkvæd.

De unge søstre i Velvet Volume spiller, som var de allerede modne rockmusikere, men ofte er der ikke en stærk nok sammenhæng imellem vers og omkvæd.

Mermaid Records

20. oktober 2017

De spiller sgu godt sammen, de tre unge rocksøstre i Velvet Volume. Når de trækker en lille smule i tempoet, gør de det som en enhed og får det til at føles som det mest naturlige. Når de falder ind sammen efter en lang rundgang på trommerne, skal de ikke lede efter hinanden så meget som et øjeblik: De lander tungt på ét-slaget, det gør man i rocken.

Men aldrig for tungt, og de lander sammen. Klar til at løbe videre i en glidende bevægelse. Uden at snuble selvfølgelig. Sådan noget er de, trods deres unge alder, blevet for rutinerede til.

Da århusianske Velvet Volume skulle spille deres første koncert for et par år siden, gik de derimod i stå kort inde i Jimi Hendrix-klassikeren »Crosstown Traffic« fra 1967. De var sikkert nervøse, hvilket er forståeligt. Tvillingesøstrene på bas og guitar, Naomi og Noa Lachmi, var kun 18 år, og lillesøster Nataja på trommer var 16.

Men siden har de haft rig mulighed for at øve sig. Også i at spille på store scener for mange mennesker. De har med succes og under stor opmærksomhed spillet til Kronprinsparrets Kulturpris, til P6 BEAT rocker Koncerthuset og på Northside Festival. Blot med et par singleudgivelser i ryggen.

På deres debutalbum Look Look Look! er der da heller ingen slinger i valsen. De spiller, som var de allerede modne rockmusikere, og minder os om nogle af de centrale værdier ved den håndspillede rock. Sådan som den blev formet, dengang mor var dreng. Hvor den rå energi både fungerer som et afløb og et udtryk for en uregerlig kropslighed. Mens de ungdommelige seksuelle spændinger skriger med i de dirrende overtoner fra guitaren.

Rocket søsterskab

Derfor kører de selvfølgelig også i nogle riller, som rigtigt mange har kørt i før dem, og den slags er ikke helt nemt. I deres sammenspil, drukner de dog ikke i klichéerne. For jo, de får afgjort dukket hovedet under. Og ja, der er nogle stærke understrømme, som de ikke helt har styr på. Men de vender hele tiden op til overfladen med et fast greb om guitaren, bassen og trommestikkerne, nogle gange endda med et smil på læben.

Desværre følger deres sangskrivning og vokalerne ikke trop. Ofte er der ikke en stærk nok sammenhæng imellem vers og omkvæd. Ofte er relationen imellem klangene og melodierne for oplagte. Ofte lyder de lidt for meget som tomme gentagelser af idolerne.

Og det er et stort minus, for det gør det svært at mærke de ungdommelige dramaer, som er hele pladens omdrejningspunkt.

Alligevel er der én grundlæggende omstændighed ved Look Look Look!, som gør, at jeg tror på Velvet Volume som band. For i deres sammenspil opstår der et stærkt og solidarisk udtryk, i deres tilfælde kunne vi kalde det et søsterskab. Hvor ingen er underordnet de andre, sådan at de lange trommefills på nogle planer har lige så meget at sige som lyrikken. Hvor den enkelte er der for fællesskabets skyld.

Den opskrift har mange af de bedste rockbands igennem tiden fulgt. Så hvis Velvet Volume kan føje den sidste dybde og personlighed til sangskrivningen, kan det blive godt.

Riot grrrl

Mere stramt og gennemarrangeret bliver det, når vi vender blikket imod en anden århusiansk trio, Nelson Can. Her er det kreative akkompagnement med trommer, bas og sfærisk kor sat i verden for at forløse de velskrevne sange. Og selvom musikken også er håndspillet, stræber gruppen i lidt mindre grad efter at opbygge en illusion om, at de er tre piger, der står og spiller i øvelokalet. Hvilket blandt andet hænger sammen med, at bandet gør brug af nogle af de lydeffekter, som blev populære, efter mor var flyttet hjemmefra.

For Nelson Can kigger også tilbage, men ikke nær så langt som Velvet Volume. I stedet for at have Jimi Hendrix som et centralt ikon, har deres musik først og fremmest en affinitet til riot grrrl-punken, der opstod i USA i starten af 1990’erne, og til New York-bandet Yeah Yeah Yeahs, der var med til at forny denne stil for omkring ti år siden.

Mest markant på EP’ens afslutningsnummer, »Stonewall Frank«, der både har et feministisk garage-punket udtryk, og som med sin tekst knytter an til et af de mest ikoniske momenter i kampen for homoseksuelles rettigheder i USA, optøjerne omkring Stonewall Inn i 1969 i New York.

EP3 er dog en ganske alsidig udgivelse, og der er ret langt fra det første nummer, det storslået smukke »Break Down Your Walls«, til førnævnte afslutning.

Mange steder på EP’en trænger udpræget poppede kvaliteter sig frem i lydbilledets forgrund. Her bliver det langt mere poleret og venligt imødekommende i melodierne og minder om nyere indierock-bands som Warpaint og HAIM.

Men Nelson Can holder tråd i de forskelligtrettede nuancer i deres udtryk. En noget abstrakt tråd vel at mærke, der får sin robusthed fra substansen i sangskrivningen og i arrangementerne. Og så måske fra Selina Gins vokal, der både kan rumme det sfæriske, englelige og de kokette fuckfingre til seksuelle normer – for eksempel dem, hun vifter med på »Stonewall Frank«.

Nelson Can spiller også godt sammen. Der opstår en dynamisk rigdom i mødet mellem Signe SigneSignes opfindsomme basspil (til dagligt Signe Wisby Tobiassen) og Maria Juntunens tredimensionelle trommespil. Men gruppen glemmer aldrig, at der er flere vigtige aspekter af kommunikationen med lytteren. Og derfor bliver EP3 en gennemført musikalsk oplevelse.

Velvet Volume: ’Look Look Look!’ (Mermaid Records)

Nelson Can: ’EP3’ (Alcopop!)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer