Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Med blinde piger og ekstatiske feminister tilbage til fortiden

To små og meget vellykkede udstillinger folder store historier ud gennem halvglemte arkivalier, der viser de intrikate sammenhænge mellem kunsten og historien
Maleriet ’Den blinde pige’ (tv.) blev malet af Ejnar Nielsen i slutningen af 1800-tallet. I 1916 genbrugte skuespiller Asta Nielsen motivet i filmen ’Den evige nat’, da hun skulle spille en blind kvinde. I en af filmens scener ses hun stå på en mark, mens hun med fingrene rører ved en afblomstret mælkebøtte.

Maleriet ’Den blinde pige’ (tv.) blev malet af Ejnar Nielsen i slutningen af 1800-tallet. I 1916 genbrugte skuespiller Asta Nielsen motivet i filmen ’Den evige nat’, da hun skulle spille en blind kvinde. I en af filmens scener ses hun stå på en mark, mens hun med fingrene rører ved en afblomstret mælkebøtte.

Den Hirschsprungske Samling

Kultur
10. november 2017

Hovedfiguren i Ejnar Nielsens maleri Den blinde pige har slået øjenlågene ned over sine blinde øjne, men synes alligevel sanseligt at gå i ét med det duvende landskab, der omgiver hende. Og dog er dette landskab måske slet ikke de seendes, men snarere et synsk landskab: en himmel i guld kroner de grønne bakker, der gennemskæres af en snoet å, hvis gyldne overflade spejler himmelguldet.

Alt i motivet synes at underbygge en dyb samhørighed, en cyklisk naturfølelse, hvor fingerspidsernes sarte berøring af den afblomstrede mælkebøttes krone af frøstande både er en udpegning af døden og af livet.

Maleriet fra 1896-98 er et hovedværk i den danske symbolisme og en af de utallige perler i Den Hirschsprungske Samling. Lige nu danner det også grundlaget for en af de såkaldte hjørneudstillinger, som er en serie, som museet arrangerer. Det er mikroudstillinger, der griber fat i et enkelt værk fra samlingen og udfolder aspekter af dets tilblivelseshistorie og receptionshistorie.

Alt sammen i et lille hjørnerum, som ikke har alverdens plads, men alligevel kan give nogle gode perspektiveringer af enkeltværker, så publikum får et lille indblik i, hvor mange spændende tråde, der kan trækkes fra det enkelte værk ud i forskellige kunst- og kulturhistoriske kontekster.

Den blinde pige bliver anskuet i lyset af Ejnar Nielsens biografi, ikke mindst hans opdagelse af at være ung københavner i den midtjyske by Gjern, hvor han i perioder bosatte sig i. I en vægtekst bliver kunstneren citeret for sin erindring om mødet med Gjerns bakker: »Da jeg stod deroppe i bakkerne med dette åbenbarede paradis foran mig, vidste jeg øjeblikkeligt, at der skulle jeg blive i mange år.« 

De lokale mennesker og deres hårde liv blev sammen med landskaberne centrale i Ejnar Nielsens tungsindige motivkreds, blandt andet den blinde pianist Dagmar Andersen, som han ofte brugte som model.

Den evige nat

Men maleriets receptionshistorie og påvirkningshistorie bliver der også plads til at vise. Den blinde pige blev udstillet på Forårsudstillingen på Charlottenborg i 1898 og vakte stor debat på grund af dets stiliserede fremstilling af landskabet. Men tiden modnede og mildnede publikum, og skuespilleren Asta Nielsen genbrugte Ejnar Nielsens motiv, da hun i 1916 i filmen Den evige nat skulle spille en blind kvinde, der får et forhold til en billedhugger og bliver hans muse. I en af filmens scener ses Asta Nielsen stående i en mark, mens hun med fingrene rører ved en afblomstret mælkebøtte.

Hjørneudstillingen viser de overlevende to minutter og 54 sekunder fra stumfilmen, og giver desuden publikum mulighed for at læse hele filmens manus af Peter Urban Gad. Et sort-hvidt stillfoto af Asta Nielsen i kornmarken med mælkebøtten i sine hænder er gengivet som en overbevisende demonstration af, hvordan billedkunstens motiver vandrer videre både i kunstens historie og i populærkulturen. Endelig viser hjørneudstillingen et par mindre papirarbejder i blæk og akvarel, som Ejnar Nielsen har malet af den blinde kvinde fra Gjern.

Med små midler og sparsom plads får hjørneudstillingen således vist, hvilke vidtrækkende historier, der gemmer sig i et godt kunstværk som Den blinde pige. Ideen er rigtig god, fordi den aktiverer så mange forskellige indgange til Ejnar Nielsen, uden at udstillingen taber selve værket af syne. Det er arkivalsk kunsthistorisk forskning, som på forbilledlig vis er omsat til et overskueligt, lettilgængeligt og visuelt interessant udstillingsformat.

Ekstatiske feminister

I det lille projektrum Hospital Prison University Archive på Nørrebro har man også kigget dybt i arkiverne. Det er kollektivet Ekstatiske Feminister, der er blevet inviteret indenfor og har organiseret en slags udstilling – eller snarere fremvisning – der handler om et vigtigt kapitel i kvinde- og klassekampen.

Ekstatiske Feminister er en gruppe af kvinder med forskellige baggrunde, blandt andet i filosofi, jura, psykologi og billedkunst, der gennem de sidste fire år har fungeret som en slags basisgruppe. Snarere end et kunstnerkollektiv er der tale om en gruppe kvinder, der undersøger fællesskab, modstand og solidaritet ud fra et kønsperspektiv.

Til Hospital Prison University Archive tager de udgangspunkt i en musselmalet paptallerken fra strejken på Den Kgl. Porcelainsfabrik, der brød ud i sommeren 1976. Her strejkede mere end 1.200 medarbejdere for en højere mindsteløn. Strejken blev med sine 16 uger til den længste strejke nogensinde i Danmark og resulterede i sidste ende i bedre vilkår for de ansatte. Men den kostede også de strejkende dyrt i dagsbøder og tabte indtægter. En måde at finansiere den langvarige strejke på var gennem salg af musselmalede paptallerkner, som blev solgt for ti kroner stykket.

På Hospital Prison University Archive vises et originalt eksemplar frem, rygvendt, men gennemlyst, så musselmalingens sirlige ornamentik kan ses gennem pappet. Men endnu mere synligt er den maskinskrevne note, der er klæbet fast på tallerkenens bund: »Få et kunstværk for en tier. Derved støttes vor kamp mod lavtlønsproblemet på Den Kgl. Porcelainsfabrik.« 

Paptallerkenerne gik som varmt brød og indhøstede en substantiel del af de midler, de strejkende havde brug for. På udstillingen står paptallerkenen som et vidnesbyrd om en kvindekamp og ikke mindst en lønkamp og en arbejdersolidaritet, som man kan spørge, hvor er i dag.

Levet krop

I Ekstatiske Feministers fremvisning kan man også bladre i to scrapbøger med udklip fra aviser og ugeblade om strejken. Scrapbøgerne er udlånt af en af de strejkende plattemalere og udgør et fyldigt privatarkiv over de dramatiske måneder og ikke mindst den kampgejst og fællesskabsfølelse, som de kvindelige arbejdere havde. En pladespiller afspiller desuden kampsange optaget på et fællesmøde i kantinen på Den Kgl. Porcelainsfabrik i august 1976, kampsange som senere blev udgivet af Demos med titlen Den Syngende Strejkes Kor og Orkester.

Endelig har Ekstatiske Feminister lavet en abstrakt tegning, der i sin blå streg på hvid bund mimer den musselmalede porcelæn, men i modsætning hertil har aflagt sig den pertentlige ornamentik til fordel for en svulstig streg, der er fuld af levet krop.

Uden at forfalde til figuration indlejrer tegningens ekspressivitet de erfaringer af kamp, uro og ubrudt styrke, som de kvindelige arbejderes strejke i 1976 gav. En omfattende politisk og socialhistorisk kontekst bliver dermed flyttet fra arkivalierne over i et levende kunstneriske formsprog, der demonstrerer, hvordan historien kan genbesøges, undersøges og reaktiveres i nye former.

En enkelt platte i pap viser sig med andre ord at rumme store dybder. Ekstatiske Feminister udfolder på en fascinerende og afsøgende måde fortiden som et reservoir af viden, som tilbyder potentielle strategier til håndtering af nutiden og fremtiden. I en tid, der synes at have glemt, hvad solidaritet er, bliver Ekstatiske Feministers projekt påtrængende vigtigt.

Ejnar Nielsen. Blik på den blinde. Den Hirschsprungske Samling. Stockholmsgade 20. Indtil den 14. januar.

Ekstatiske Feminister. Hospital Prison University Archive. Læssøesgade 3, 1. sal. Indtil den 21. december.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her