Læsetid 3 min.

Da Dylan mødte Kristus, og apokalyptisk musik opstod

Bob Dylan fik en åbenbaring i 1978 og konverterede til kristendommen, hvad der kom noget af karrierens bedste musik ud af. Det hamrer en række nyudgivne koncertoptagelser fra perioden fast
Da Bob Dylan i 1978 fik en religiøs åbenbaring forvandledes hans koncerter sig til vækkelsesmøder, hvor de fremmødte fik læst og påskrevet om den dommedag, der tilsyneladende lå lige om hjørnet. Her optræder han i Paris i 1978. 

Da Bob Dylan i 1978 fik en religiøs åbenbaring forvandledes hans koncerter sig til vækkelsesmøder, hvor de fremmødte fik læst og påskrevet om den dommedag, der tilsyneladende lå lige om hjørnet. Her optræder han i Paris i 1978. 

JACQUES CUINIÈRES

10. november 2017

Tilhørte man i slutningen af 1970’erne dem, der betragtede sangeren og sangskriveren Bob Dylan som en stemme, det var værd at lytte til, ikke kun på grund af hans musik og – lad os nu sige det, som det er – vidunderligt unikke sangstemme, men i høj grad også hans blændende tekster, kunne grunden være, at han som få satte spørgsmålstegn. Ved snart sagt alt.

Og havde gjort det siden begyndelsen af karrieren i 1962, hvilket — med eller mod hans vilje — havde givet ham en position som talsmand for en generation, hvilket vil sige de såkaldt store årgange, der gjorde en dyd ud af at udfordre autoriteter af enhver art.

I den forbindelse er Gud nok den højst tænkelige autoritet, og han var/er med Trilles ord eddermanme svær at få smidt ud. O.k., fra starten myldrede det med bibelske vendinger i Dylans sange, hele anslaget i kompositioner som »The Times They Are A-Changin«, »A Hard Rain’s A-Gonna Fall« og »Chimes of Freedom« kunne kun skyldes, at ophavsmanden var bekendt med Bibelen — nok især den såkaldte King James Bible, der er en oversættelse af de hellige skrifter fra 1611, som trods mange nyoversættelser stadig besidder en dragende effekt på den sprogforelskede.

Og så længe Dylan benyttede denne påvirkning i sekulære sange, no problemos. Men i det herrens år 1978 skete der to ting, som fundamentalt ændrede hans syn på alting. Til en koncert i San Diego smed en fan et sølvkors op på scenen, som Dylan samlede op og puttede i lommen. Næste aften på sit hotelværelse fiskede han korset op af lommen, og fik en åbenbaring, hvor han så Jesus Kristus, der tilmed håndspålagde ham. »The glory of the Lord knocked me down and picked me up«, som han forklarede en journalist i 1980.

Så gik det stærkt, han konverterede til en evangelistisk form for protestantisme, der tager Bibelens ord for pålydende og pålægger sine proselytter at omvende os arme syndere, som er mere bange for SKAT end for djævlen. Det resulterede i en raptus af grundtvigske proportioner, sangene stod ud af knaphullerne på manden, hvilket førte til den såkaldt kristne trilogi, Slow Train Coming, Saved og Shot of Love, udsendt årene 1979-1981.

Samtidig forvandledes hans koncerter til vækkelsesmøder, hvor de fremmødte fik læst og påskrevet om den dommedag, der tilsyneladende lå lige om hjørnet (det drøjer med det lort, ikke sandt?), hvorfor mange af mandens fans simpelthen udvandrede. Vi andre ignorerede det og håbede bare, at han ville komme til fornuft igen.

Omvend dig, elendige synder

Siden modereredes Dylans tro, og han begyndte at skrive mere straight sange, men de tre album, deler stadig vandene. Som årene er gået, har de dog vundet mange proselytter (inklusive denne agnostiker), samtidig med at piratoptagelser fra disse års turneer demonstrerer en sjældent tændt Dylan i front for et fuldstændig forrygende band og et optændt gospelkor.

Den seneste udgivelse i den såkaldte Bootleg Series, Trouble No More 1979-1981, beviser, at der er grund til hypen. Hvad enten man har det svært med Gud eller ej, er her tale om en række rødglødende optagelser, hvor den nyomvendte Dylan synger med en intensitet og overbevisning, som – jeg er lige ved at sige – er en bedre sag værdig. Men for fanden, hvor det dog rykker. Og swinger. Det er til at blive helt religiøs af.

Kan man frigøre sig fra budskabet – som kort lyder: Omvend dig, elendige synder, eller brænd i Helvede til evig tid, så kan du lære det, misdæder! – er det muligt at divertere sig med noget af nyere tids fineste gospelmusik. Det er spillet og sunget, så Herren må forbarme sig – eller hvad vedkommende nu gør, for signalerne fra den kant er som bekendt både mangfoldige og selvmodsigende, hvilket givetvis kun gør det hele mere interessant, hvis man er med på spøgen: ’Dræb din næste!’, ’Nej, elsk din næste!’ etc.

Information har lagt ører til den korte version, der består af 30 sange (heraf tre uudgivne kompositioner) fordelt over to cd’er, men har en fornemmelse af at være blevet præsenteret for cremen, selvom vi gerne hører mere. For den sande konvertit findes der heldigvis et bokssæt med otte cd’er og en dvd. Yay!

Bob Dylan: ’The Bootleg Series Vol. 13: Trouble No More 1979-1981’ (Columbia/Legacy/Sony). Ude som dobbelt-cd, firedobbelt lp og otte-cd deluxe bokssæt med tilhørende dvd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
  • Ejvind Larsen
  • Anker Nielsen
  • Trond Meiring
Jørn Andersen, Ejvind Larsen, Anker Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Bo Jensen,
With God on Our Side handler og krig, med religion som ideologisk overbygning.
Jeg kunde nævne mange Dylan-sange fra andre perioder med et religiøst indhold.
Men denne periode var ekstrem, men mest på en god måde, mener nu jeg, som gammel Dylan-fan.
"God knows."

Den er virkelig fed som 2 CD'er. Intet under med en spillemand som Dylan, Drummond, Keltner, Tackett og "The Spirituals".