Læsetid 3 min.

Far til fire på ørkenvandring

Aleksandar Sajins roman om en tolks kaotiske liv er lang og klodset
11. november 2017

Ivan Blank kom til Danmark fra Bosnien i 90’erne. De første år hutlede han sig gennem tilværelsen, mens han forsøgte at slå igennem som digter. Nu arbejder han som tolk for asylansøgere, men hans liv er stadig kaotisk.

Han har fået fire børn med tre forskellige koner; den seneste, Marie, har han været sammen med i ti år uden nogensinde at elske hende, og han tænker hele tiden på at forlade hende. Samtidig kæmper han for at overbevise banken om et lån til et hus i Greve, som skal danne rammen om resten af deres liv.

Selvom Ivan er romanens omdrejningspunkt, kommer andre stemmer i spil undervejs. Der veksles mellem tredjepersons- og jeg-fortæller, som både kan være Ivan og de mange kvinder, hvis liv han har strejfet. Stilen er lettere sludrende, både når den dvæler ved de samme emner og situationer, og når den bevæger sig associativt som her:

»Heldigvis er der ingen, der kan høre mig, når jeg er inden for hjemmets fire vægge. Hvis væggene ikke har ører. Så skal man i hvert fald ikke gå og snakke til væggene. Så maler man fanden på væggen. Eller man svømmer mod strømmen. Hvis vandet stiger op til næsen. Så skal vi døbes. Eller druknes«.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu