Læsetid 3 min.

Far til fire på ørkenvandring

Aleksandar Sajins roman om en tolks kaotiske liv er lang og klodset
11. november 2017

Ivan Blank kom til Danmark fra Bosnien i 90’erne. De første år hutlede han sig gennem tilværelsen, mens han forsøgte at slå igennem som digter. Nu arbejder han som tolk for asylansøgere, men hans liv er stadig kaotisk.

Han har fået fire børn med tre forskellige koner; den seneste, Marie, har han været sammen med i ti år uden nogensinde at elske hende, og han tænker hele tiden på at forlade hende. Samtidig kæmper han for at overbevise banken om et lån til et hus i Greve, som skal danne rammen om resten af deres liv.

Selvom Ivan er romanens omdrejningspunkt, kommer andre stemmer i spil undervejs. Der veksles mellem tredjepersons- og jeg-fortæller, som både kan være Ivan og de mange kvinder, hvis liv han har strejfet. Stilen er lettere sludrende, både når den dvæler ved de samme emner og situationer, og når den bevæger sig associativt som her:

»Heldigvis er der ingen, der kan høre mig, når jeg er inden for hjemmets fire vægge. Hvis væggene ikke har ører. Så skal man i hvert fald ikke gå og snakke til væggene. Så maler man fanden på væggen. Eller man svømmer mod strømmen. Hvis vandet stiger op til næsen. Så skal vi døbes. Eller druknes«.

Sajin vil tydeligvis andet end at fortælle historien sirligt og stringent, og skødesløsheden er da også konsekvent, men alt for ofte kommer skriften til at virke decideret klodset. Beskrivelserne tynges af unødvendige detaljer:

»Så gned hun sig på den højre kind med de tre midterste fingerspidser, mens hun sad stille i sin designerstol et par sekunder, og drak det kolde vand fra plastikkruset.«

Også dialogerne er overlæsset med informationer, hvilket får dem til at virke ekstremt unaturlige – særligt fordi det samtidig er, som om personerne ikke taler til hinanden, men til læseren:

»Du ved godt, at jeg ikke kan spise kød, der ikke er økologisk, efter at jeg så den ko i øjnene, da jeg var i landbrugspraktik hos den forfærdelige landmand i Sønderjylland i niende klasse.«

Lever på en løgn

Om det skyldes manglende tiltro til læseren, ved jeg ikke, men det ser i hvert fald underligt ud, når det hele tre gange på under to sider nævnes, at moderen til Ivans datter Sara hedder Helena; især fordi vi allerede har fået det etableret.

Aleksandar Sajin: ’Ivan Blank’

Eksemplerne virker måske som petitesser, når de tages ud af sammenhæng, men udover at de er talrige og hyppige, er de også et symptom på et langt større problem, nemlig at historien stort set ikke kommer nogen vegne.

Igen og igen skal vi høre om, at Ivan ikke elsker Marie, at han lever på en løgn, at børnene er trætte af at høre på deres skænderier. Vi ser det udspille sig mellem dem, de informerer hinanden om det via replikkerne, og fortælleren pointerer det for os endnu engang.

I begyndelsen virker det sjusket, men efterhånden begynder jeg at undre mig over, hvad bogen egentlig vil mig. Især fordi baggrundshistorierne og afstikkerne ender med ikke at have nogen funktion: Ivan tolker for en asylansøger med samme navn og fødselsdato som ham, hvilket antyder et forviklingsplot, som ikke kommer.

En biperson ved navn Johannes spørger Ivan, om han må opbevare nogle ting hos ham, men det bliver aldrig til noget, og derfor er Johannes’ eneste funktion i bogen at påpege, at Ivan har mange børn, hvilket han gør fire gange i den scene, hvor vi møder ham for første gang.

I slutningen af bogen får Ivan endelig en form for erkendelse, som dog føles ret forceret, hvilket også får den allersidste scene til at fremstå påklistret, fordi den nærmest er parodisk sukkersød.

Sajins roman handler om en ensporet, irriterende mand, der trods nogenlunde gode intentioner begår de samme fejl igen og igen. Men når hans historie fortælles så retningsløst og via gentagelser af de samme oplysninger og pointer, kommer jeg hverken til at sympatisere med Ivan eller forstå ham bedre. Jeg kommer kun til at undre mig over, hvorfor jeg skal trækkes gennem så megen snak for så lille en historie.

Aleksandar Sajin: ’Ivan Blank’, Gladiator, 375 sider, 300 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu