Læsetid: 6 min.

Først Yahya Hassan, nu Sara Omar

Sara Omar leverer med sin debutroman ’Dødevaskeren’ en kras skildring af muslimsk kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv. Den rummer grusomme erkendelser, men er samtidig en berigelse af dansk litteratur
Med ’Dødevaskeren’ har dansk-kurdiske Sara Omar skrevet et nyt vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie. Hvor Yahya Hassan i efteråret 2013 brød gennem lydmuren med sine vrede versalråbende digte om en opvækst i et dansk muslimsk miljø med vold, svigt og kriminalitet, følger Sara Omar nu op med en endnu mere kras skildring af kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv i muslimske miljøer.

Med ’Dødevaskeren’ har dansk-kurdiske Sara Omar skrevet et nyt vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie. Hvor Yahya Hassan i efteråret 2013 brød gennem lydmuren med sine vrede versalråbende digte om en opvækst i et dansk muslimsk miljø med vold, svigt og kriminalitet, følger Sara Omar nu op med en endnu mere kras skildring af kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv i muslimske miljøer.

Henriette Mørk

30. november 2017

I dag torsdag den 30. november 2017 bliver der med dansk-kurdiske Sara Omars roman Dødevaskeren skrevet et nyt vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie.

Hvor Yahya Hassan i efteråret 2013 brød gennem lydmuren med sine vrede versalråbende digte om en opvækst i et dansk-muslimsk miljø med vold, svigt og kriminalitet, følger Sara Omar nu op med en endnu mere kras skildring af kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv i muslimske miljøer.

Romanen udspiller sig i Kurdistan, men har eksplicitte tråde til og ender i Danmark – og det, Sara Omar med sin roman tilbyder af nyt til dansk litteratur, er et rystende samlende indblik i de grusomheder, der dagligt finder sted i en muslimsk kvindefornedrende voldskultur.

Bogen har et stort debatpotentiale. I de kommende dage vil Sara Omar optræde på avisernes debatsider og på tv. Hun vil blive taget til indtægt for både en sønderlemmende kritik af islam eller nødvendig reformering heraf og et voldsomt udfald mod Koranen som den lovtekst, der begrunder en ekstrem kvindeundertrykkelse.

Hun vil også blive set som en modig kvinde, der tør stå frem med sin vilde historie, fordi hun derved håber, at andre kvinder fra muslimske miljøer vil trodse frygten og fortælle deres historier, så tingene langsomt kan blive ændret. Men lige her og nu skal bogen tages til indtægt for det, den først og fremmest er, nemlig en roman og mere præcist en vidnesbyrdroman. Og en helt fremragende en af slagsen.

Sara Omar, der tidligere har udgivet digte på dansk, har kurdisk baggrund, men kom til Danmark i 2001. Romanens dramatiske historie har tydelige selvbiografiske træk, er endog meget tæt på forfatterens egne oplevelser, men er med fiktionens virkemidler blevet forskudt. Således er autofiktionen nu også nået til vidnesbyrdlitteraturen.

Og hvad er det så for en historie, romanen fortæller? Pigen Frmesk fødes – som forfatteren – i 1986 i en by i Kurdistan. Hun er uønsket af sin far på grund af sit køn. Hun reddes i første omgang fra den visse død af morens forældre, der tager pigen til sig og lader hende vokse op som et barn af dem.

Romanens ene spor er således en skildring af pigens første leveår, hvor der tegnes et grusomt portræt af et samfund med én herskende norm, sanktioneret af Koranen, der siger, at kvinder er uværdige væsener i forhold til mænd.

Det er ensbetydende med ægtemænds vold og voldtægt af deres koner, drab på kvinder, som på bryllupsnatten ikke bløder efter at have fået taget deres mødom, æresdrab af kvinder efter den mindste mistanke om utroskab og mænds seksuelle overgreb på helt små børn. Det sidste udsættes Frmesk for af sin onkel, da hun er fem år.

I romanens andet spor, nutidssporet, er Frmesk voksen og indlagt på Skejby Sygehus. Tydeligt voldsskadet efter antydet skilsmisse fra sin mand. Her fortæller Frmesk til en ung sygeplejerske, der kommer fra samme område i Kurdistan som hun selv, brudstykker af sin historie, som hun imidlertid brat må afbryde, da netop den fortælling kan bringe hendes liv i fare og føre til, at hendes hævngerrige far får nys om, hvor hun befinder sig.

Romanen er grusom læsning. Jeg var på én gang chokeret, rasende, anfægtet og hjælpeløs. Hvorfor egentlig? Jeg kan ikke sige, at jeg ikke har hørt de enkelte historier i virkeligheden før: har hørt om mænds dybe foragt for kvinder, om familiers vanære over at føde en pige frem for en dreng, om en onkels seksuelle overgreb og om æresdrab af kvinder under mistanke for at have været deres mænd utro.

Måske er det, fordi det her samles i en fortælling, at det pludselig bliver mere grusomt og paradoksalt nok virkeligt. Men er det ikke også lige præcis det, litteraturen kan, når den er bedst, nemlig samle alt det spredte i en fortælling og udlægning af verden? Når man ser det hele udspille sig i en konkret social sammenhæng, som en familie er, får man nye øjne til at se på virkeligheden med. Og nye øjne fik jeg af at læse Sara Omars roman.

Vi taler i disse dage meget om krænkelser og overgreb. Det, der beskrives hos Sara Omar, er overgreb i en helt anden skala. Det er kvindehad i sin rene form og under dække af en religion, hvor kvinden i udgangspunktet er skyldig.

Manden bliver her aldrig betragtet som uren, og hans jomfruelighed kan aldrig være symbol for en hel families stolthed eller skam. Mandens mistede jomfruelighed er ligegyldig her, den er jo blot natur, mens kvindens er fatal.

Det er i den her verden udelukkende kvinden og kvindens køn, der er skyld i al elendighed – og som det hedder på et tidspunkt i romanen, så er »den skyld så tung, at en mand altid kan retfærdiggøre vold og drab på grund af den«.

Derfor er også islam under voldsomt angreb i romanen, det vil sige den bogstavtro fortolkning af Koranen. I vers efter vers står mænd over kvinder, hvilket i praksis i flere samfund giver mænd lov til at behandle kvinder præcis, som de har lyst til. Eller som det også hedder med citat fra både Koranen og romanen: »Jeres kvinder er pløjejord for jer, så gå til jeres pløjejord, som I vil.« Her legaliseres vold og voldtægt af kvinder.

Lidt lærebogsagtigt

Indimellem forfalder forfatteren lidt til det lærebogsagtige. Hun har en tendens til lidt for meget telling frem for showing, men det er ikke for alvor argumenter mod en roman af høj litterær kvalitet. Den har især sin styrke i de stærke personportrætter, især af mormor Gawhar; det er hende, som er dødevaskeren, altså hende, der tager sig af de døde piger og kvinder, ofte dræbt i vanære eller skam, som ingen andre vil begrave.

Også morfar Darwésh skildres med stor kærlighed og indsigt, han er den eneste ikke rettroende – det vil sige, han stammer fra en slægt af vismænd, der dyrker zarathustrismen. Men også portrættet af farmor Bahra står tydeligt frem, hun er den onde selv, og hendes ondskab består udelukkende i allerede som barn selv at være så fornedret og smadret, at hun ikke kan andet end at gentage den.

Om hende hedder det eksempelvis:

»Som en skabning, der så længe havde levet med had, at hun nu var hadet selv, og hvert minut bar dette had med sig som en ekstra kappe, der beskyttede hende mod ikke bare blæsten, men også alt andet inklusive hendes eget formørkede indre … og en barndom, der mange årtier tidligere nåede at spire i hendes indre, før den blev trampet ned.«

Man får ikke forklaring på alt i Sara Omars roman. Man får ikke at vide, hvad der sker med Frmesk efter onklens voldtægt eller fortalt om de efterfølgende år, ligesom man heller ikke får at vide, hvorfor Frmesk i nutidssporet er indlagt på Skejby.

De 26 år mellem barneliv i Kurdistan og liv i Danmark hører vi ikke om. Men alligevel føles det ikke som huller. Man får rigeligt med brikker til at forstå, hvilken tragisk skæbne Frmesk efterfølgende gennemlever og rigeligt med brikker til at forstå den knusende, kvindefornedrende logik, der hersker i familierne og frygten for at komme til at træde bare det mindste ved siden af.

Jeg er ikke sikker på, at den her roman gør noget godt for racismen i vores eget samfund eller vil hjælpe med at nedbryde de fordomme, der hersker mod danske muslimer.

Hvor Yahya Hassans digtdebut var ren vred energi, så er Sara Omars debutroman et råb til himlen og det stærkeste vidnesbyrd, jeg har læst, om den kvindeforagt, der hersker i visse muslimske kulturer. Jeg vælger at tro på, at Sara Omars Dødevaskeren alligevel som en slags chokterapi kan åbne øjnene for helt utilstedelige forhold i vores kultur og derigennem hjælpe os videre i fællesskab. Lige nu har hun i hvert fald beriget dansk litteratur med en helt enestående fortælling.

Sara Omar: ’Dødevaskeren’. Politikens Forlag. 336 sider. 300 kr. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanne Sibast
  • Britta Hansen
  • Katrine Damm
  • ulla enevoldsen
  • Viggo Okholm
  • Flemming Berger
  • Niels Duus Nielsen
  • Sidsel Jespersen
  • Trond Meiring
  • Toke Andersen
  • David Zennaro
  • Hans Aagaard
  • Jørn Andersen
  • Michael Hullevad
Hanne Sibast, Britta Hansen, Katrine Damm, ulla enevoldsen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Sidsel Jespersen, Trond Meiring, Toke Andersen, David Zennaro, Hans Aagaard, Jørn Andersen og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Mette Jørgensen

Songul Avci. Du henviser til en fredelig religion, og alle de der ikke fatter det har blandet kultur og religion sammen.
Men du ser åbenbart bort fra, at de 2 termer ikke lader sig adskille.
Når en religion opfattes så fejlagtigt som du påstår --- er det så teksten eller de mennesker, der læser og tolker, der er komplet idioter?
Venstrefløjen, som jeg selv har tilhørt i årevis har ingen svar, og desværre er de så formørkede i deres virkelighedsopfattelse, at det skriger til himlen. Jeg stemmer ikke mere. Har tabt tilliden.
Det er et faktum, at lande med muslimsk herredømme er kvinde nedværdigende. Det er et faktum, at mødom ikke altid bløder ved første samleje, at unge mænd render rundt og laver lort og unge piger holdes hjemme, at der er mad man ikke må spise, at flere kvinder fra muslimske familier og ægteskaber kommer på krisecentre.
Fortæl mig lige hvordan jeg skal opfatte det som fred!
Ja Biblen( gl. testamente) har også uhyrligheder beskrevet, men ingen ved deres fulde fem tolker i dag som I hos Jer i den muslimske tro.
At såkaldte moderate muslimer stadig holder fast i deres formørkelse og forsvarer bogstaver er mig en gåde. Herunder Naser Khader og den dialog demagog, som hersker.
Ayaan Hirsi Ali beskrev i , opbrud og oprør om bla. kvindelig omskæring. Læs den
Klaus Wivel, Den sidste nadver om udryddelsen af de kristne i den arabiske verden.Læs den!
Er det fredeligt og humant? Og var det de fredelige kristne der udsatte dem for tortur og næsten fuldført udslettelse?
At man stadig i visse kristne og jødisk miljøer har en selvopfattelse, der læser tekster som fredelige, fratager ikke muslimske såkaldte lærde og folk til , djævelskab.!

Charlotte Svensgaard

Songul Avci "Men igen understreger jeg at islam aldrig tillader voldtægt,vold,kvindekrænkelse, kvinde undertrykkelse eller alt andet ondskab."

Jeg tror det er på tide at du læser din koran og ikke bare lader "lærde" udlægge den for dig. Du må gerne låne mit eksemplar.

De "lærde" inden for religion, ikke bare Islam, er dybest set børn som ligger på græsplænen og diskuterer om skyen mest ligner en elefant eller eller et tog - og ingen kan nogensinde få ret da der intet facit findes. Det er derfor det kaldes tro.
Problemet er bare at der er nogen som tager det alvorligt

June Pedersen, Martin Lund, Anne Mette Jørgensen, Dennis Jørgensen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig kan de ikke adskilles da hver kultur har en religion. Men det betyder ik at det er religionen der skal have skylden for menneskernes valg af hvordan de skal handle.
Det er helt sikkert de mennesker der læser og tolker den der er den skyldige. Der står flere steder i koranen at vi skal være opsøgende og skal undersøge før vi tror på noget.
De mennesker der bruger religionen for at gemme eller legalisere sine handlinger tager som nævnt det de synes de kan bruge og undlader alt andet. Som Mike Knudsen skriver så er der en fortsættelse af verset og en rigtig fortolkning af denne. Og sådan er det med mange af de vers der bliver brugt for deres egen gavn.
Kvindeomskæring findes ikke i islam igen er det tradition. Det er så ærgerligt at læse dit indlæg, for alt det du skriver sker også i ikke muslimske samfund men du vælger at fokusere på islam og ikke mennekeheden. Håber en dag verden vil være mere objektiv end nu. Så vi alle lever i harmoni og kærlighed.

Niels Duus Nielsen, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Du Eva Svanefugel. (kan ikke stave dit navn) men jeg er så harm over den hån , som du og dine tildeler, Sava Omar.
At I i fulde alvor sammenligner hendes og andres historier med Me Too er ondskabsfuldt og i bedste forstand tankeløst.
Jeg har hele mit liv været tilhænger af den yderste venstrefløj, og det til trods for, at jeg altid har opfattet dem som ignoranter vedr. emnet.
Men hvad fanden skulle jeg ellers stemme på.
Som jeg ser det er den på dette område samme side af samme sag.
Højre fløjen siger bare. Vi gider dem ikke, smid dem hjem-
Venstrefjøjen ( ikke S) . det er synd for muslimerne. Det er ikke deres religions skyld, men kristendommens.
Hold nu op, og vågn op fra tunnelsynet.
Mee too har intet med vold til døden at gøre. Det handler om ,at kvinder kan gøre oprør og måske miste en rolle i en film .,men det dør man sgu ikke af.
Ja, voldtægt og overgreb finder også sted i den vestlige verden. Jeg har selv oplevet det, men oveni fik jeg ikke hele min familie imod mig og risikerer ikke livstruende sanktioner.
Hold for satan skidt og snot for sig.
Det andet er en anden fortælling, og den kan vi tage en anden gang.
Det når ikke denne fortælling til knæene.
Empati mangel og manglende viden er en håbløs modstander.
I kan ikke være det bekendt. !

Britta Felsager, Jørn Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

"It is exhausting that Muslim women’s voices and our bodies are reduced to proxy battlefields by the demonizers and defenders of Muslim men. Neither side cares about women. They are concerned only with one another."

- Mona Eltahawy.
https://www.nytimes.com/2017/11/19/opinion/muslim-women-sexism-violence....

Charlotte Svensgaard, ulla enevoldsen, Birgitte Gøtzsche, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

Eller med Sara Omar's ord i Politiken:

"Sara Omar er hverken imponeret af den danske højrefløj eller venstrefløj i integrationsspørgsmål.

»Venstrefløjen er så berøringsangst i forhold til at italesætte mit problem og min sag. Fordi venstrefløjens medlemmer er bange for at blive udråbt som racister eller islamofober. Så i ly af tolerance, kulturbeskyttelse og religionsfrihed vender man det blinde øje til problemerne«, siger hun.

»Jeres berøringsangst er et skammeligt knæfald for islam og dens kultur, et knæfald, som det meste af eliten verden over desværre bevidst deltager i. Jeg begriber ganske enkelt ikke denne blindhed og berøringsangst. Man tager mændenes parti og træder på os muslimske kvinder«.

Den yderste højrefløj er således de eneste, der vil tale om problemerne i islams kvindesyn, men på den forkerte måde, mener Sara Omar.

»DF vil jo godt italesætte min sag. Men det er ikke for at hjælpe mig. Det er for at smide mig ud af landet. DF vil lære mig at spise frikadeller i stedet for at lære mig om mine rettigheder som menneske og kvinde i et frigjort land. DF vil gøre mig dansk, hvad det så end betyder, men DF vil ikke gøre mig til et menneske«."

Jens Thaarup Nyberg, Jørn Andersen, ulla enevoldsen, Torsten Jacobsen, Jørgen Larsen, Birgitte Gøtzsche, Anne Mette Jørgensen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Anne Mette Jørgensen, prøv at læse min kommentar igen. Den handlede om dobbeltmoral, ikke om Sara Omars sikkert stærke og glimrende bog.

Anne Mette Jørgensen

Og at sammenligne Mee too med dødelig vold er direkte en hån og uforskammet.
At unge skuespilleraspiranter i Vesten bliver brugt som forsvar til vold mod kvinder i et patriarkalsk samfund er fuldkommen ondskabsfuldt overfor de , der er døde og risikerer det.

Anne Mette Jørgensen

Uanset dit spinkle forsvar, så handler Omars roman( jeg ikke har læst den endnu, men det har du nok heller ikke? ) ikke m db. moral, men om en kvindes oplevelse og livshistorie.
At hun i et interview udtaler, at hun ikke ser sig mødt af Df, er din metode til at afspore debatten om emnet.
Du bør stoppe med, at holde hånden over medløbere, der mangler empati og tør kalde en skovl for en skovl.
Med den retorik gavner du ikke hende eller andre i samme situation.
Det er meget svært i Danmark på den ene side gå ind for menneskerettigheder og samtidig ikke gøre røvhuller til humanister.
Jeg bor f.eks lige overfor en synagoge i Kbh. og alle er velkomne. Det er ikke i Krystalgade som både journalister og alle i andre tror.
Nej det er en super ortodoks synagoge befolket med slangekrøller, hatte og parykker på.
selvklart skal Danmark beskytte deres jøder. alle kender vel til hitler og hans modbydelige terrorregime.
I min familie er der jøder og min bedste veninde som barn er jøde, så jeg nkser dem intet ondt, trvlrtimod.
Men det ændrer ikke ved ,at jeg mener, at også inden for den religion er der tosser, men man bliver kaldt racist , hvis man tør råbe det højt.
Så det gør man ikke ustraffet.
Men , nu kom jeg selv for langt ud, men dette fordi at sige.
Stop. det er ikke det bogen handler om, for så kan vi blive ved.

Til Flere:
Jeg har endnu ikke læst bogen , men jeg må konstatere der intet nyt e runder solen i vores stillingstagen til "ondskaben" i Islam hos nogen og i mine øjne et meget stærkt forsvar for fortræffeligheden i Islam for at fortælle mennesket hvordan det skal handle for at fortjene et Paradis.
Både i kristendommen og i Islam er der en underkastelse tilbedelse og "frygt" i forhold til en Gud, hvilket jo virker sygt især hvis man vil forsvare og mene at mandens ret og magt er lig "Guds".Håber lytningen og dialogen parterne imellem her bliver den vigtigste.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Hold nu kæft med den, Kristendom. Når folk absolut vil sidestille kristendom og islam som sidestillede( vel og mærke i dag) må i sgu komme med eksempler.
det blæser åbenbart i vinden.
jeg orker ikke at læse om korstoge og lign. og desuden er den historie ikke så sort hvid som flok ynder at fremstille den.
Desuden har det nuværende Tyrkiet stadig ikke anerkendt folkemordet på armenierne. det burde de passende starte med, men det jo åbenbart deres kultur der afgører det og ikke religion.
vågn dog op for helvede!

Anne -Mette:
Strammer du ikke skruen og retorikken lidt rigeligt nu til en ordentlig dialog?
Du har tilsyneladende opdaget fløjenes manglende erkendelse i dette land, men det virker som om du mener at grovhederne, undertrykkelsen af selvbestemmelse og seksualitet indenfor Islam er mere reglen end undtagelsen. Du har din ytringsfrihed og ret til at tro det, men jeg har så min til det omvendte. Og ja jeg tror der også indenfor mennesker med Islam som tro foregår grimme ting set i forhold til den seksuelle frihed og kønnenes ligeret her. Det synes jeg bestemt vi skal kæmpe for, men uden at lave problematikken sort/hvid.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Anne Mette
Man skulle tro jeg var forkvinde for Enhedslisten, sådan som du sviner mig - og mine utallige medløbere??? - til. Jeg har nu udelukkende udtalt mig på egne vegne, og står ikke i spidsen for nogen form for organiseret nedrakning af Sara Omars bog, endsige overhovedet.
Vær så venlig at læse min kommentar fra 13:53 igen, du skulle nødig kløjes i alle de stråmænd der har hobet sig op i dine svadaer.

Anne Mette Jørgensen

Til Okholm og eva Svane.
Jeg anerkender også jeres ret til jeres synspunkter, men jeg bliver sgu harm over at opleve, at en herboende kvinde, der beskriver sine oplevelser bliver udsat for intellektuelle og verbale slag.
Det fortjene hun ikke.
Hun har forsøgt med et ærligt og realistisk sprog at formidle sine følelser og det, der ligger hende på hjerte. Hun gør et oprigtigt forsøg på, at råbe os alle op, og så skal hun oven i sin betvivlet hed besvares med overvejelser om Mee Too og andre velovervejede og uempatiske tilkendegivelser.
Det er for nemt og jeg fastholder , at i ikke kan være det bekendt.
Hvis og når man ikke på egen krop og sjæl har prøvet hvad det vil sige, at være udsat for livstruelse, så er det sikkert svært at forstå. Så derfor må i tale udenom, tale i tunger og sammenligne med det I har læst. desværre.! sådan er det jo! Kan i ikke for helvede tage ord for pålydende uden at analysere intellektuelt op og ned ad stolper. Det ville være befriende,
Okholm, diú taler om sprog.så brug dog selv sproget. Vær ligefrem!

Op i 1960erne var hovedbeklædning udbredt i DK i øvrigt også for mænd. Diverse evangelistiske (protestantiske) retninger er bogstav tro dvs bibel fundamentalister indenfor kristendommen. Men det er folkekirken i dk ikke og det er den globale katolske kirke ikke. Men man skal generelt ikke stole på teologer, der er ansat til at propagandere for en bestemt religion.
Islam er mange forskellige ting afhængig af om vi taler shia-islam eller sunni-islam og afhængig af hvor bogstavelig og fundamentalistisk man tolker koranen.
Der er meget mere at lære om Islam og denne spændende kultur, religion og dette lovsystem som har visse fordele og en hel række ulemper, specielt hvis man ikke selv er en muslim. Så held og lykke med studierne.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Mens man - bevidst fordomsfuldt sagt - på højrefløjen er gode til at finde pengene og egen fordel, og så styre benhårdt efter det, og vi her på venstrefløjen er godt til at finde dem, det er ‘synd for’, og så styre benhårdt efter det, så lader det til at selv moderate tilhængere af fredens religion lige skal slå efter i en bog, førend de kan gøre op med sig selv om der må og skal(!) deles dumflade ud?

Det er det grundlæggende problem, men hvem er det egentlig mest synd for?

Vi taler så meget om fortolkninger og reformationer af Islam. Om ‘moderate’ kontra bogstavtro muslimer. Vi taler i det hele taget meget om muslimer. Måske skulle vi begynde at tale med dem? Og det første vi - som venstrefløj - kunne sige, var måske noget i retning af:

“Hvis du har behov for at slå efter i en bog, hvad der er ret og forkert her i verden, så er du Slet Slet ikke færdig med dine lektier endnu...”

Eva Schwanenflügel, Charlotte Svensgaard, Viggo Okholm og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
ulla enevoldsen

Jeg minder om, at den oprindelige, tidlige kristendom ikke er en legitimering af de gamle tekster og traditioner, men derimod også et opgør med traditionen (det vi kalder det gamle testamente). Det førte til et helt andet tekstkorpus, hvor det nye testamente (de 4 evangelier) er den afgørende fortolkningsramme. Evangelierne er i udpræget grad en ikke-volds-anskuelse. Her fremtræder Jesus som en radikal figur, der aldrig griber til vold, men tilgiver sine bødler, mens han døende hænger på et kors, han går til grunde som en 'omvendt konge' (en slags 'nar', der rider på et æsel, ikke en hingst, han forrådes med et kys, bagtales af sine venner, græder som en 'svag' og bliver forladt af alle, incl. sin g/Gud - det er fortællingen om ægte menneskelige styrke, der ikke pumper sig op som et forstørret alt-ødelæggende ego, men afslører den ultimative sårbarhed). Det er, som filosoffen Slavoj Zizek har sagt det, den maskuline magts kastration på egen foranledning - og det opfatter Zizek (og undertegnede) som noget godt, fordi det hierarkiske, patriarkalske derfor IKKE opretholdes. Den maskuline, hierarkiske magt legitimeres ikke, men afsløres netop som en falsk og undertrykkende magt, en falsk præmis! At mennesker, der kaldte sig kristne så straks derefter/ samtidig fandt på 'smarte' måder, hvorpå de alligevel kunne bruge ikke-volds-religionen til at legitimere vold og magt, svarer til hvordan Krarup (de højredrejede, sorte præster) og co på en eller anden absurd måde har fået vendt kristendommen til at skulle legitimere en kritik af det, de kalder 'godhedsindustrien', det skal man ikke klandre kristendommen - altså teksterne, men de højredrejede! Hvis ikke teksterne kan legitimere volden, så er det ikke teksternes skyld. Derfor er kristendommen en radikal ikke-volds-filosofi, uanset hvad kristne senere har gjort. Det må de selv stå til ansvar for, ikke kristendommen eller teksterne. Hele Jesus' forkyndelse er et opgør med fundamentalisme, magt og vold og den tankegang at nogen kan få den ide, at de bedre end andre ved hvad det gode er - det er en afsløring af de voldelige, undertrykkende dommere, en underminering af denne magt. Læs eksempelvis Rene Girard eller læs Slavoj Zizek.

Maria Jensen, Kenneth Jacobsen, René Arestrup, Jørn Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
ulla enevoldsen

Ellers glæder jeg mig til at læse bogen, omend den er givet vis er rystende. Tak til modige Sara Omar. I øvrigt er det et kæmpe problem, hvis man i en religion/ anskuelse 'ophøjer' kvinder, det er luder-madonna-komplekset, som hermed bringes til torvs som noget godt. Men det er det ikke! Det er netop dødsensfarligt: den såkaldte 'ophøjelse' af kvinder gælder netop ikke den, der ikke lever op til det strenge, patriarkalske moralkodeks, som den maskuline magt har sat. 'Ophøjelse' har den uhyggelige bagside: fornedrelse som sit spejlbillede. Og den fornedrede kan man gøre med hvad man vil. Den påståede 'ophøjelse' legitimerer volden overfor kvinder og gør kvinden til noget 'helt andet', det er kvinder ikke! Kvinder er mennesker! Og kvinder, der vil leve deres liv og være lige - uafhængigt af kønnet skal ikke 'ophøjes', men have samme rettigheder som mænd, samme værd. Punktum! Jeg ville ønske, at vi fordomsfrit kunne diskutere disse forhold i stedet for at råbe racist. Og jeg ville også ønske vi kunne diskutere det - uden dermed at acceptere den frygtelige opdeling mellem 'danskere' og 'fremmede', som om det var væsensforskelligt. Vi er mennesker! Det er det, det handler om.

Toke Andersen, Anne Mette Jørgensen, Charlotte Svensgaard, Niels Duus Nielsen og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@ulla enevoldsen
Min kommentar til din 09:24
“Vi er mennesker! Det er det, det handler om.” Helt enig.

Skab tillid og tryghed, ved at vis vejen og gå den selv, inspirere mennesker til, at blive bedre mennesker.
Alle er eksperter i vores ‘eget liv’, langt de fleste ønsker, at få mest muligt ud af tiden og ingen kan ikke leve et andet menneskes liv, så vi inspireres af ‘oplevelsen’ af hinandens liv, vi tager til os og efterligner, hvad vi har tryghed og tillid til, hvad der bringer et bedre liv.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

(Jeg har ikke læst samtlige kommentarer!)

Songul Avci, jeg undrer mig over, at du (30.11., 11.38) skriver: "... at pointer at islam er en Freds religion, hvilket islam også betyder på arabisk."

Jeg har lært, at Islam betyder 'underkastelse' og slå det lige op i wiki, hvor jeg læser:

Islam (arabisk: الإسلام al-islām, egl. ’underkastelse, hengivelse, overgivelse’).

https://da.wikipedia.org/wiki/Islam

Philip B. Johnsen

Jeg syntes, at det er ekstremt vigtigt, at dansk-kurdiske Sara Omars historie kommer frem i lyset, der er ikke nogen kvindes liv, der ikke tåler dagens lys.
Vi skal ‘hjælpe’ hinanden med, at passe på hinanden, det er et samfund.

Men samfundet er fremmedfjensk, det skal ikke glemmes i hvilken kontekst bogen udkommer.

Britain first, America First og Venstre.
Et Venstre der til ære for Donald Trump lige nu sidder og brygger på ny hate speech, ny fremmedhad politik og nye skattelettelser til de rigeste oven i de allerede uddelte til superrige med nye olie reserver i Nordsøen.

Lars Løkke Rasmussen Venstre.
Probably the stupidest political party in the world.
It's offensive to compare us to the nazis!
Lars Løkke Rasmussen explains?

Link: http://www.independent.co.uk/news/world/europe/denmark-approves-controve...

Link: http://www.theguardian.com/commentisfree/picture/2016/jan/26/steve-bell-...

Songul Avci
Du kæmper prisværdigt for dig sag. Du har stor viden om Koranens indhold, og indkasserer en del likes fra folk som gerne vil ønske alt det bedste om Islam. Men du er ude på dybt vand. Du skriver at: "Islam er den smukkeste og fredeligeste religion". Hvilket afslører, hvor smalt dit verdensbillede det er.
Hvad kender du f.eks. til Baha'i troen? Denne religion skal man ikke fortolke teksterne på en bestemt måde, for at se hvor fredelig den er. Hvad sproglig skønhed angår er den ligeledes Koranen overlegen. Mange muslimer er interesseret i religion, men vinduet ud til verden bliver konsekvent lukket ned i barndommen - det er dybt sørgerligt. Tør du åbne vinduet igen?

Sider