Læsetid: 3 min.

George Condo-udstilling på Louisiana er for glat og poleret

I udstillingen ’The Way I Think’ præsenterer Louisiana som de første i Skandinavien værker af den amerikanske kunstner George Condo, der i USA regnes for en af de største fra 1980’ernes kunstscene i New York. Det er en udstilling fyld med vanvittige figurer, der mikser popkultur med kunsthistoriske referencer. Resultatet er en karikeret udgave af verdens vanvid
George Condo har et slægtskab med Asger Jorn, for begge kunstnere maler verdens galskab frem. Men hvor Jorns værker er knudret sammen af forskellige lag, så har mange af Condos værker langt mere til fælles med tegneseriens tydelige streg.

George Condo har et slægtskab med Asger Jorn, for begge kunstnere maler verdens galskab frem. Men hvor Jorns værker er knudret sammen af forskellige lag, så har mange af Condos værker langt mere til fælles med tegneseriens tydelige streg.

George Condo Studio

24. november 2017

Et ansigt, der er bygget op af forskellige farvede felter, er det første, der møder én på George Condo-udstillingen på Louisiana. Et tandsmil, et par tegneseriestore øjne og to skæve ører stikker frem fra figuren, der hverken er helt menneske eller helt dyr. Det minder både om Tigerdyret fra Peter Plys og et af surrealismens forvredne ansigter.

Værket hedder meget sigende »The Lunatic«, for Condos værker er netop mest af alt vanvittige – fyldt med tossede figurer og referencer til kunsthistorie såvel som populærkultur. I hans værker finder man både Daffy Duck og Picasso-hoveder, zombielignende kvindeskikkelser og abstrakte figurformationer – sidstnævnte ikke uden reference til mesteren Philip Guston, som Louisiana viste en stor udstilling med for nogle år siden.

Og det er netop i efterligningerne, at Condos evner som kunstner først og fremmest ligger – at kunne imitere så mange forskellige kunstnere og bruge deres udtryk til frit at lege rundt med dem. I en sådan grad, at det bliver svært at pege på, hvor Condos streg slutter og en af hans referencer begynder.

En af de største 1980’er-kunstnere

I udstillingen The Way I Think, der tidligere har været vist på Phillips Collection i Washington, D.C., præsenteres den amerikanske kunstner så for første gang i Skandinavien. Condo, der er født i 1957, har blandt andet har arbejdet for Andy Warhol, og i hjemlandet er han en af de større kunstnere fra 1980’ernes kunstscene i New York.

På Louisiana får man et indblik i kunstnerens arbejde med værker på papir. Et arbejde der, hvis man skal tro introduktionen til kunstneren, ikke står tilbage for han praksis som maler. De fleste af papirværkerne er da også store i format og fylder godt ud visuelt i udstillingsrummene. Et mindre rum er fyldt ud med en stor salonophængning, der blander både formater og stilarter.

I store, lækre montrer er stablet notesbøger og skitseblokke, hvor man kan få et indblik i processerne bag værkerne på papir. Her bliver ophobningen af de skøre figurer og billeder mere nærværende, det er, som om kunstnerens arbejdsproces her kommer tættere på.

I alt vises der i udstillingen ikke mindre end omkring 130 værker på papir og 223 skitsebøger, der spænder fra 1974-2015.

En pæn udstilling

Præsentationen af George Condo indskriver sig i rækken af amerikanske kunstnere, som Louisiana løbende introducerer herhjemme. Når en udstilling skabes i samarbejde med et amerikansk museum, kan det måske være svært samtidig at forankre kunstneren direkte i en dansk kontekst. I hvert fald bliver der ikke eksplicit gjort opmærksom på nordiske forbindelser i udstillingen.

Men er man alligevel på Louisiana for at se George Condo, så kan det betale sig også at dvæle i museets Asger Jorn-rum. Det er muligvis en helt anden historisk og kunstnerisk kontekst, den ældre, danske kunstner arbejdede i, men det næsten barnligt naive og den maleriske fandenivoldskhed, som Jorn stod for, står som en provokerende eftertanke til Condo-udstillingen.

For hos begge kunstnere finder man i høj grad et fællesskab i at male verdens galskab frem i kunsten. Hvor Jorns værker er knudret sammen af forskellige lag, så har mange af Condos værker langt mere fællesskab med tegneseriens færdige og tydelige streg.

For det er en flot udstilling af George Condos værker. Den er pænt gennemført, men uden den vildskab, som værkerne i sig selv synes at pege på og ville åbne for. Udstillingens grå vægge og den sirlige ophængning giver udstillingen et meget seriøst udtryk, og man bliver i tvivl om, hvorvidt denne eklektiske sampling af tegneserier og kunstkanon er ment dødsens alvorligt, eller om det mest er for sjov.

Med titlen The Way I Think spejler udstillingen idéen om, at tanke og hånd ikke kan skilles ad i Condos værk. Tegningerne er kunstnerens tanker. Spørgsmålet, som man efterlades som publikum med, er, hvorfor det netop er Condos hoved, der skal kigges ind i, og hvorfor er det netop nu, han skal introduceres på den skandinaviske kunstscene?

For Condo maler vanviddet, men det er et sirligt karikeret vanvid – det forbliver, ligesom udstillingen, for det meste lidt for glat og poleret i sit udtryk til rigtigt at ramme.

’George Condo – The Way I Think’. Louisiana Museum of Modern Art. Til 4. februar 2018

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu