Læsetid: 6 min.

’Herrens veje’-anmeldernes ønskeliste for sidste afsnit: Emilie skal blive aktiv i sin fagforening og Liv bør forvandle sig til heks

I ni uger har Informations tv-anmeldere Lone Nikolajsen og Katrine Hornstrup Yde trofast anmeldt ’Herrens Veje’ på skift. Ugen før sidste afsnit nedfælder de, hvad de allermest håber kommer til at ske på falderebet. Thi hvis man beder højt nok om noget, så kan det ske – hvilket det fremragende afsnit ni halvt beviste
Herrens veje: Emilie burde måske nok tage sin faglige bekymringer over forholdene i hendes lægejob et mere relevant sted hen end til kæresten August. Han kan til gengæld regne med med herrens støtte til at hjælpe flygtninge. Måske. 

Herrens veje: Emilie burde måske nok tage sin faglige bekymringer over forholdene i hendes lægejob et mere relevant sted hen end til kæresten August. Han kan til gengæld regne med med herrens støtte til at hjælpe flygtninge. Måske. 

Fra DR

20. november 2017

Kære Lone

Afsnit ni af Herrens Veje! Gadeungdomspræst August besættes af frelsertrang og hidkalder guddommelige kræfter (eller en psykose) for at frelse en hjemsendt flygtningedreng. Hans nybuddhistiske bror Christian knalder på mindre buddhistisk vis sin slangeagtige ekskæreste – hvor befriende at se ham fejle igen. 

Præstefrue Elisabeth, troværdigt bundulykkeligt splittet mellem dybe fortidsbånd og duften af forandring, vender tilbage til sin besværlige mand efter den hede lesbiske forelskelse. Hvad kan vi ønske os mere – nu hvor vi har sat os for at ønske os mere?

Kære Katrine

Jep. Herrens veje lettede som en genopstået rødhals fra afsnit otte, ja, og i afsnittets allermest i den rørende scene, hvor Elisabeth letter sit hjerte over for en lydhør elev på en trappe på det gymnasium, hvor hun arbejder. Nu håber jeg, at kvalitetsniveauets himmelflugt fortsætter.

Her er, hvad jeg håber, der kommer til at ske:

1. Svend skal danse

En af de store uudnyttede ressourcer i Herrens veje er den evigt opvartende kirketjener Svends (Joen Højerslev) udstråling. Hans ydre er mildt, hans vilje er stærk, og han har sagt den bedste og mindst hysteriske replik i serien indtil videre, da provst Johannes i fortvivelse over Elisabeths affære var på nippet til at drikke sig ned – igen : »Skal vi to ikke have os en lille sildemad?«.

Svend ved i modsætning til alle andre mænd i serien, at han ikke er Jesus, men han er ikke bleg for at bruge det, han har lært af Guds søn. Han ser alt og tænker sit, men siger ikke så meget. Han er lidt ligesom butleren Abrahamsen (Lars Brygmann) i min yndlingsjulekalender af dem alle, Juletestamentet, fra 1995.

Både Abrahamsen og Svend er høje slanke mænd, der står omme i baggrunden og gør indtryk uden at variere deres ansigtsudtryk det mindste. På et tidspunkt i Juletestamentet bryder Abrahamsen ud i en to tredjedel mystisk og en tredjedel kejtet dans, og det er fantastisk (se »Sort decembersne« på YouTube). Jeg ville ønske, Svend gjorde det samme i Herrens veje.

På et endnu senere tidspunkt tager Abrahamsen sit korset, sine benforlængere og det ansigt, der viser sig at være en maske, af, og åbenbarer sig som den far (spillet af Preben Harris), som julekalenderens tre hovedpersoner troede var død.

Men det ville nok alligevel være for meget, hvis Svend tog sit engleansigt af og viste sig at være Stig Hoffmeyer i rollen som Johannes’ far og begyndte at tale i tunger.

2. Emilie skal blive aktiv i sin fagforening

Det nytter ikke, at Augusts evigt tålmodige Emilie (Fanny Louise Bernth) nøjes med at fortælle sin enten sovende eller ud-af-sit-gode-skind-gående kæreste om de dårlige arbejdsvilkår, hun har som læge på et hospital.

Hun må gøre noget ved det, blive aktiv i sin fagforening, skrive nogle debatindlæg og forklare politikerne, at det ikke kan blive ved på den måde.

3. Forsoningen skal ske ved flyglet

August sidder i afsnit ni ved flyglet hjemme på præstegården og skråler Judas’ sang »Heaven on Their Minds« fra Jesus Christ Superstar sammen med far Johannes.

Der er næsten tale om en international trend: Også i den seneste sæson af Jill Soloways serie Transparent ser man en dysfunktionel familie finde sammen om at synge sange fra Andrew Lloyd Webbers musical, og jeg drømmer om, at slutscenen i sidste afsnit af Herrens veje ved et lykkeligt tilfælde også viser sig at være en familiær forsoning til tonerne af »Everything’s Alright«.

4. Liv skal drukne sine sorger i dødningegraverens vanvidsabsint

Det er helt rigtigt af Adam Price at lade præstefrue Elisabeths elskerinde Liv løbe tør for tålmodighed med Elisabeth efter al den grønne te, hun har serveret for hende med et kærligt smil og nul pres for at forlade Johannes. Tiden er kommet til at lade Liv stå og vente uden for Elisabeths arbejdsplads og bede hende flytte med til Berlin, som hun gør det i afsnit ni.

I afsnit ti må Liv gerne tage desperationen endnu et niveau op og finde den flaske flydende vanvid frem, som Johannes dulmede sine hjertesorger med. Hun har også lov til at reagere på sine følelser.

Hvad håber du på?

Kære Lone

Gode bud. Også fordi jeg arbejder på en avis, hvor vi indleder hvert fællesmorgenmøde med at synge en sang i fælles-akavet mumlen, kunne jeg godt tænke mig, at noget blev afsluttet med fælles faktisk skønsang. Desforuden ønsker jeg mig for sidste og afgørende afsnit:

6: May el-Toukhy som instruktør

May el-Toukhy! May el-Toukhy! Thi niende afsnit – hendes første – er seriens suverænt bedste. Præstegården er malerisk smuk, undervandsscenerne er af en eller anden grund mindre klichéprægede end i så mange film og serier, hvor folk svømmer rundt alene for at kæmpe med eksistentielle skrupler.

Ligesom hun gør det i sin elegante romantiske komedie Lang historie kort, så er det også i afsnit ni, som om hun formår at lægge en dæmper på de tungeste klichéer og får selv August til at ta-le min-dre dik-te-ret.

Trælse og uundgåelige plotudviklinger såsom Elisabeths tilbagevenden til familiens patriarkalske kvælertag grundet urmoderhjælpstrang føles ikke lige så deprimerende, fordi el-Toukhy formår at formidle Elisabeths splittelse, så det faktisk gør lidt ondt. 

7. Fuglene

Jeg har vist allerede brokket mig over, at kvinderne er så passive. Jeg savner også mere handlekraft fra en anden – ligsom kirketjener Svend – overset karakter: Den symbolske rødkælk, der i et af de første afsnit vågner fra de døde, graver sig op af jorden og flyver væk.

Jeg synes, den skal komme tilbage og pirke nybuddhist Christian i næsen midt under en af hans personlighedstransmogriffende dybe indåndinger. Det er ikke fordi, han ikke gerne må være spirituel – jeg kunne sikkert godt bruge at læse hans bog om at være offline – men han fortjener drilsk modspil, for at man helt kan holde ham ud.

8. Salgstal

Jeg vil forresten gerne se salgstallene på hans civilisationskritiske selvrealiseringsbog At miste fodfæstet. Det behøver ikke fylde meget, måske hans redaktør/kæreste-fra-tiende-afsnit-gætter-jeg-på Amira bare kunne nævne tallet i en bisætning. Men jeg er nysgerrig.

9. Lad alt gå amok

Vi har serien igennem heppet på, at seriens overnaturlige elementer bryder helt frem til overfladen. I afsnit ni balancerer tro og vanvid helt perfekt, serien fælder hverken domme over far Johannes’ og sønnike Augusts religiøse epifani eller over Augusts parallelle mani, da de to – måske – med Guds hjælp forhindrer en ung flygtning i at blive deporteret.

Men altså. Det KUNNE også være fedt, hvis nu det hele til slut gakkede maksimalt ud og eskalerede til overnaturlig ekstase – noget, som aldrig nogensinde er sket i en DR-serie på nær måske i Bamse og Kylling på Månen.

Eksempelvis kunne Liv i desperat hjertesorg over Elisabeth transmogriffe sig om til en faktisk heks, der prøver at slå misogyne Johannes ihjel med lyn fra sine okkulte planter, alt imens nybuddhist Christian forsøger at beskytte ham med et usynligt skjold af dyb vejrtrækning.

Men, Lone, hvad håber du det næste DR Drama kommer til at handle om? Jeg har tænkt lidt på nogen almindelige danskere (jyder, for en gang skyld), som om natten arbejder som ninjaer. Eller måske et drama om jura, der ville gøre, at hele Danmark begynder at diskutere lovgivning og straf på nye og nuancerede måder? Domsmændene – instrueret af May el-Toukhy. Det ønsker jeg mig. 

Kære Katrine

Tak fordi du spørger: Hvis jeg kunne, ville jeg bestille en søndagsserie med arbejdstitlen Store problemer i kommunen, som handlede om uexcentriske bureaukrater og vigtigheden af ordentlig sagsbehandling. Jeg tror, tørheden kunne fungere som et interessant benspænd. Men hvis May el-Toukhy instruerer Domsmændene, vil jeg også se frem til den.

Serie

Information anmelder ’Herrens Veje I’

Alle anmeldelser af DR1-søndagsdramaets første sæson. Mød patriarken Johannes Krogh, hans hårdtprøvede hustru Elisabeth Krogh, sødmælksdrengen August Krogh og den fortabte storebror Christian Krogh. Læs anmeldelserne af anden sæson her.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Randi Christiansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Jeg hepper også på en gakket overnaturlig slutning - for at det hele skal gå op i en højere enhed og give mening !
Og tilslutter mig helt og fuldt den nye serie "Domsmændene", hvor politik og jura, samt rævekager og korruption på både det overordnede og det personlige plan vil tryllebinde seerne til noget så prosaisk som danske retssalsdramaer :-)

Randi Christiansen

Adam price og holdet formår at indfange tidens dilemmaer på en fængslende og ikke-triviel måde. Det er godt lavet, og kunne for mig gerne danne ramme om en fortløbende serie, der kommenterer tiden.

Godt fjernsyn er farligt for en misbrugsprofil, det er vanedannende. Og jeg er ret spændt på, hvordan man lander historien om august' psykose/religiøse vækkelse. Her tager serien os virkelig ud i grænselandet mellem tro og viden, og det ser indtil videre ud som om seriens forfattere har gjort et for seriens format passende hjemmearbejde vedr relevant udforskning af interaktionen mellem bevidsthed og form, kvantefysik etc.

Og nu vi snakker godt fjernsyn - vi har brug for jonathan spang til på sin morsomme måde at hænge tåbelighederne til tørre. Han og signe moltke stikker med engleansigter og pokerfjæs kniven ind, hvor det kan mærkes. Frede, gi dem ridderkorset. Og adam ...

Grethe Preisler

Helt enig Randi Christiansen,

Giv hele banden ridderkorsetter i fruestørrelse til at stive deres figurer af med. Så er spørgsmålet bare, om korsetterne skal være fra Duzaine Hansens eller Spirellas nye efterårskollektion.

Mindst lige så underholdende at læse Katrine Hornstrup Yde og Lone Nikolajsen som at se serien.
Enig i at niende afsnit har været det hidtil bedste, og ser frem til finalen!
" Mens Christian forsøger at beskytte ham med et usynligt skjold af dyb vejrtrækning" Thi hi :)
Og glæder mig ligeledes til Domsmændene og Store problemer i kommunen.... :)

Randi Christiansen

Grethe@ - Nu ser det ikke ud til at hverken jonathan, signe eller adam har brug for korset til at stive sig af med, de ville måske ikke engang modtage eet. Så det er nok en dårlig ide. Jeg synes bare, vi kan være stolte af den slags landsmænd og kvinder.

Bjarne Bisgaard Jensen

Public service TV når det giver mening. Stor tak til DR for at vise mod og muskler på den gode måde.

Grethe Preisler

@Randi,

nu var det altså hverken de 'blå' eller de 'røde' lejesvende m/k i public servicekanalen DR-tv's drama- og underholdningsafdelings fiktive universer, jeg tænkte på, men de 'folkevalgte' såkaldt ansvarlige politikere fra hhv. 'blå blok' 'og 'rød blok' i Kongeriget Danmarks lovgivende forsamlingshus på Christiansborg (ingen nævnt og ingen glemt) jeg gerne så udstyret med ridderkorsettetter i fruestørrelse alle sammen.

Som påskønnelse for den visdom, hvormed de mellem valgkamp-perioderne røgter deres usselt betalte og byrdefulde hverv som kulturkanonerer par excellence på dine, mine og alle andre herboende danske og udanske stemmeberettigede kulturforbrugeres vegne ....... ;o)

Michael Kongstad Nielsen

Der skal en god portion humor til at udholde serien "Herrens veje", som nogle få demonstrerer her. En anden mulighed er at gå i kælderen og justere lidt på bowlerne med æblevin, så gæringen ikke går over sine bredder, eller gå i udhuset og spille luftguitar med Mark Knopfler for fuld skrue. Strikketøjet kan også få en tur for lukket skærm. Der skal nok være alternativer til Herrens veje - hvilket tonsvis af danskere har fundet nødvendigt, for at komme hæderligt og gudsfrygtigt igennem endnu en søndag aften. Og det kan jeg godt forstå.

Grethe Preisler

By the way, var det hverken Ålen fra Zentropa, Brødrene Price fra Cirkusrevyen eller Alternativets tidligere spindoktor, men redaktøren af nærværende dagblads tillæg 'Moderne Tider', der lancerede ideen med offentliggørelse af fotos af mandlige forpraktikanters tissemænd.

Så det må derfor være dagbladet Informations kulturredaktør, hvem han, hun eller hyn så ellers var for daværede (26. juli 2014), der har copyright på fænomenet.

Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Michael kongstad Nielsen,

Og jeg siger som Andemoderen i eventyret om den grimme ælling sagde om ægget, der ikke ville klække til tiden: "Nu har jeg ligget så længe, så kan jeg lige så godt ligge dyrehavstiden med".

Jeg kan næsten ikke vente til på søndag på at se, om det skulle være en kalkun eller en svaneunge, der kravler ud af ægget i sidste afsnit af Adam Prices TV-føljeton "Herrens Veje" på speed med staveplader og stopklodser.

Eva Schwanenflügel, Henriette Bøhne, Hanne Ribens og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Kristeligt Dagblads anmelder var bestemt ikke begejstret for dette afsnit, og kom med nogle sure opstød ud fra sit politiske og teologiske ståsted. Trods alt er der tale om en dramaserie og Adam Price er hverken Shakespeare eller Ibsen, så på seriens præmisser er man godt underholdt, og sidste afsnit fandt jeg bestemt spændende og medrivende.. Fæster mig især ved nogle virkelig gode skuespilpræstationer, især Lars Mikkelsen og Morten Hee Andersen . Til gengæld savner jeg TV-teatret som man havde det i gamle dage, og hvor man kunne se rigtig gode (klassiske) dramaer, sådan som man ellers kun ser dem på teatret.

Michael Kongstad Nielsen

Kære Randi, det kræver vel ikke den store skarpsindighed - som jeg ved du er i besiddelse af - at regne ud, at jeg er blandt de 2-300.000 seere, der "svigtede" Herrens veje allerede efter den første søndag. Jeg synes simpelthen seriens 1. afsnit var noget lort, for at sige det på godt dansk. Jeg kom selv med en kommentar om det her i spalten, og anbefalede flere andres. Det er Herrens veje, der svigter seerne, ikke omvendt. Psykologien er ikke sandsynlig, forekommer det mig, og der er for meget lir og dramatik, som mangler begrundelse.

Jeg syntes det var ulækkert alt i alt, og hvem afsætter en søndag aften til det? Derfor nævner jeg et par alternative måder at bruge aftenen på.

Man kunne også bruge Jeppe Aakjers:
"Far ta´r ned så tung en bog
med Gud han hvisker sammen,
famler lidt ved ved spændets krog
og slutter med et: Amen!"

Michael Kongstad Nielsen

Finn Egelund
Det er rigtigt, at Adam Prise hverken er Shakespeare eller Ibsen,
Men hvorfor kan DR - Drama ikke stikke hånden dybt ned i posen med ubeskrevne blade blandt danske dramatikere og finde et super-talent frem, der overrasker og får kæmpe-applaus, som en Hugo, Molliere, Holberg, eller Bergmand.

Dramatikere findes organiset fx. her:
http://www.dramatiker.dk/find-medlem.html?keyMedlem=&area=alle
Se fx Elsebeth Nielsen.

Blandt mere etablerede navne må man pege på Suzanne Brygger eller Carsten Jensen. Måske mange andre.

Randi Christiansen

Michael - "Psykologien er ikke sandsynlig, forekommer det mig, og der er for meget lir og dramatik, som mangler begrundelse."

Serieformatet er det lettilgængelige og bredt favnende. Her synes jeg, at serien introducerer tidsaktuelle temaer på en måde, som virker relevant for ihvertfald nogen moderne danskere. Lad mig nævne : faderopgøret, kærlighedsrelationen, den spirituelle, mystiske og etiske dimension og som en mørk sky over os alle : soldatens dilemma. Sat i en religiøs kontekst med kristen og muslimsk vinkel som meget aktuelle referencer. Mon df kan finde noget at brokke sig over? En sidegyser ....

Randi Christiansen

Ja michael, det er selvføgelig også nemmere end at argumentere. Det havde ellers været interessant at høre hvorfor, du efter kun eet afsnit finder serien så latterlig uinteressant.

Men det handler vel om den personlige referenceramme, og jeg må sige, at i forhold til hvad der normalt sættes på programmet i hr og fru danmarks prime time pixi tv, er dette emner, der pirker til dybere eksistentielle lag, som er svære men vigtige. Og skuespillerne gør det rigtig godt.

Randi Christiansen

Åh, hvor er jeg nogen gange langsom - en anmeldelse baseret på eet afsnit er selvfølgelig ikke værd at ofre anden opmærksomhed end at påpege, at anmeldelsen er ukvalificeret.

Michael Kongstad Nielsen

Randi skriver: "Her synes jeg, at serien introducerer tidsaktuelle temaer på en måde, som virker relevant for ihvertfald nogen moderne danskere. Lad mig nævne : faderopgøret, kærlighedsrelationen, den spirituelle, mystiske og etiske dimension og som en mørk sky over os alle : soldatens dilemma. Sat i en religiøs kontekst med kristen og muslimsk vinkel som meget aktuelle referencer. Mon df kan finde noget at brokke sig over? En sidegyser ....

Jeg svarer:
Intet af det virker relevant. "Faderopgøret" er helt urealistisk, det ligger langt tilbage i tiden, i dag danner sønnen sit eget liv og er ikke psykologisk afhængig af faderen.
"Kærlighedsrelationen". Jamen det er sgu da ens egen. "Den spirituelle, mystiske og etiske dimension ...". Nej, ved du nu hvad, den kan man have det bedst med, ved at se bort fra.

"soldatens dilemma." - Soldaten skal ophøre med at være soldat. Så forsvinder dilemmaet af sig selv.

Df kan sikkert ikke finde noget at brokke sig over, men det kan du.

Mange mennesker bruger søndag aften til at slappe af til fjernsynets bekvemmelige underholdning. Brød og skuespil. Hvad skulle man ellers.

Randi Christiansen

Michael - med 'soldatens dilemma' tænker jeg fx på, når enhedslisten er med til at sende soldater til libyen, eller når alternativet er med til at sende soldater til baltikum. Det er ikke mit dilemma, jeg synes også, at vi alle skulle være militærnægtere.

'Faderopgøret' - som i at finde sin egen vej - hvilket begge sønnerne lykkes med.

Kærlighedsrelationens veje og vildveje - en klassiker

Og aĺle personernes udfordringer involverer den spirituelle, mystiske og etiske dimension visualiseret i et effektivt billedsprog.

Michael Kongstad Nielsen

Randi, jeg vovede mig ind på sidste afsnit af Herrens veje i aften klokken 8.00, men allerede efter 10 minutter var jeg stået af igen. Kan du, som tilhænger af serien, give os alle en vejledende analyse og anmeldelse af kunstværket?

Randi Christiansen

Michael, egentlig har jeg ikke så meget at tilføje, og jeg begiver mig ikke ud i en afhandling, men som jeg skrev d 20, synes jeg, at adam price og holdet formår at indfange tidens dilemmaer på en fængslende og ikke-triviel måde. Hvis man ikke interesserer sig for esoteriske emner, kan det dog nok være svært at relatere til personernes udfordringer og sjælekvaler. Fx er præsten johannes ikke en gennemsnitspræst, men han viser den splittelse imellem det gode og det onde, som de fleste kender - og uden sammenligning i øvrigt tænkte jeg på grundtvig, som vist også var temmelig speciel.