Læsetid: 5 min.

Jagten på James Browns sjæl og penge

Den skønlitterære forfatter James McBride har kastet sig over USA største sorte popmusiker. Resultatet er en personlig rejse, der i lige så høj grad skildrer nutidens fattigdom og racisme, som manden selv
’På sporet af James Brown og den amerikanske soul’ er en tankevækkende, medrivende og yderst aktuel bog om USA’s skævvredne moral.

’På sporet af James Brown og den amerikanske soul’ er en tankevækkende, medrivende og yderst aktuel bog om USA’s skævvredne moral.

Caro Bonink/Polfoto

25. november 2017

James McBride har en lille musikskole. Hver torsdag eftermiddag samler den afroamerikanske forfatter en flok unger fra et socialt boligbyggeri i en kirke i Brooklyn. Her lærer han dem at spille klaver og underviser dem i musikhistorie. Til den sidste del af undervisningen har McBride downloadet femogtyvenumre på sin iPad. Klassikere fra John Coltrane til Ennio Morricone. Børnene er ofte sultne og trætte, og de har svært ved at koncentrere sig og sidde stille, flere af dem kommer fra hårdt belastede hjem.

»Jeg har en elev, en smuk afroamerikansk pige på elleve, som har mistet begge sine forældre i løbet af de sidste fem år. Jeg spillede til hendes fars begravelse for to måneder siden,« som McBride – der også er en dygtig saxofonist – udtrykker det.

Når børnene er sværest at styre, dæmper McBride lyset, deler småkager ud og afholder en musikquiz. Han spiller numre fra iPad’en. Vinderen får tre dollars, men gættene er håbløse. B.B. King råber de, når han spiller John Lee Hooker. Ingen af børnene aner, hvem Maria Callas er.

»Glem det. Kæft, hvor er I dårlige,« udbryder McBride, hvorefter han trykker på sang nummer 14.

Det får straks gætterierne til at stoppe.

»Deres hænder skyder i vejret. Deres ansigter lyser op. De hører råben. De hører skrigen. De hører groovet. De hører præcisionen. Og så er det, man siger til sig selv: Ham vil de huske. Han får dem til at huske sig. Han brøler fra bagest i historiebussen, bare lige for at lade dem vide, hvem han er (…) Og når de ved, hvem han er, så vil de måske også en dag vide, hvem de selv er.

Og i samme øjeblik, hvor de brøler hans navn, er alt i verden på sin rette plads.

’James Brown’.«

James McBride: På sporet af James Brown og den amerikanske soul

Nyjournalistisk reportagerejse

Anekdoten er hentet fra På sporet af James Brown og den amerikanske soul. Heri begiver James McBride sig ud på en rejse i James Browns fodspor ind i et stærkt racistisk USA præget af stor fattigdom blandt særligt sydens sorte. Det er ingen traditionel biografi.

Nærmere er bogen en rejsereportage båret af et hæsblæsende nyjournalistisk anslag, der giver plads til både mentale og geografiske afstikkere, undersøgende graverarbejde og interview med folk, der ikke har lyst til at sige noget; musikkritik, afroamerikansk historie og essayistiske indslag, det hele afviklet i stemningsfulde kulisser og krydret med forfatterens minder fra barndommens New York.

Det sidste er forhistorien: McBride voksede op i Queens blot et par gader fra James Browns kæmpestore sortgrå hus på Murdock Avenue. Det var i 1960’erne, Browns storhedstid, og alle ungerne i kvarteret kredsede om bebyggelsen for at få et glimt af berømtheden eller måske et par af de pengesedler, som Brown efter sigende kunne finde på at stikke børnene, hvis de lovede at passe deres skolegang.

»James Brown er uden tvivl den mest indflydelsesrige afroamerikaner i popmusikkens historie,« skriver McBride og tilføjer, at hans »danse, hans sprog, hans musik, hans stil, hans banebrydende funk, hans måde at tale på er indgraveret lige så dybt i den amerikanske bevidsthed som nogen af de andre borgerrettighedsforkæmpere eller sportsstjerner, herunder Muhammad Ali, Michael Jordan, Martin Luther King og Malcolm X.«

Af samme grund bilder James McBride hverken sig selv eller læseren ind, at han kan bidrage med meget nyt i portrættet af mennesket James Brown, der døde i 2006. Soulmusikkens Gudfar er i forvejen genstand for stribevis af biografier, og alle er tilsyneladende nærlæst af McBride, der i begyndelsen af sin bog netop understreger, at historien om James Brown ikke længere handler om James Brown.

»Den handler om, hvem der får pengene, hvis interesserer der skal tilgodeses, hvem der kan presse mest ud af boet og de sortes historie,« skriver han og kalder det »en afspejling af den amerikanske folkelige markedsplads nu om dage og dets sørgelige forfatning …«.

Det handler om penge

Med få undtagelser er På sporet af James Brown stærk læsning hele vejen igennem. Bevares, Steen Fiil Christensen kæmper ofte forgæves med at ramme McBrides cool rytme og smarte gadeslang, måske fordi det ikke kan lade sig gøre på dansk. Det gætter jeg på.

Til gengæld er der nerve i de mange anekdoter fra James Browns liv og karriere, og spænding i hvert eneste møde McBride har med blandt andre ekskonen, med Pastor Al Sharpton, med de gamle musikkere, der har mistet både tænder og hukommelse, samt bedemanden, der må holde sig vågen hele natten i kapellet i Browns hjemby Augusta, da Michael Jackson aflægger et besøg for at sige et privat farvel til sit idol.

Gradvist fremskriver McBride trods alt et nuanceret og levende billede af en kompliceret, ensom og på én gang benhård og bange James Brown.

Frygten skyldtes racismen og »bevidstheden om, at enkelt fejltrin på vejen rundt i den hvide mands virkelighedslabyrint kunne slå dig hjem igen med samme fart som en cirkusartist, der bliver skudt ud af en kanon«.

Angsten, eller den nagende fornemmelse af at være presset, gav næring til den »pengeparanoia«, som James McBride kalder det, og den arbejdsomhed, der gav Brown endnu et øgenavn: The Hardest Working Man in Showbusiness. Den skabte også en formue, der selv om det gik nedad de senere år i karrieren, trods alt var enorm.

James Brown efterlod sig blandt andet i omegnen af 100 millioner dollar i en fond til uddannelse af fattige børn i South Carolina og Georgia. Sorte såvel som hvide. Allerede dagen efter hans død begyndte familiemedlemmer, en ekskone og en masse jurister imidlertid at skændes om pengene og antaste Browns ifølge McBride »vandtætte testamente«. Og i dag «er ikke så meget som en enkelt cent nået ud til et fattigt barn«.

Den største tragedie

Kampen om arven har foreløbig været gennem syvogfyrre sagsanlæg og behandlet af mere end halvfems advokater, og den er, som McBride skriver »bundet sammen med race, blod, nepotisme og stridigheder, der går helt tilbage til slavetiden og den efterfølgende reformation«.

McBride hæfter sig blandt andet ved, at den tidligere statsanklager, der forhalede sagen i fem år, i samme periode samlede penge ind til South Carolina School of Law – hvor de fleste andre dommere og advokater i sagen har gået eller i dag er ansat som professorer.

»Mange af disse fyre – og det drejer sig mest om fyre – kender hinanden. De smider sager hen til hinanden. De spiser sammen. De hyrer hinanden,« ifølge McBride.

De sørgelige rester af boet er angiveligt skrumpet ind til fem millioner dollars, og det er måske den største James Brown-tragedie ifølge James McBride, der i det hele taget har begået et stærkt vidnesbyrd, om hvor galt det står til i hans hjemland. På sporet af James Brown og den amerikanske soul er for så vidt en tankevækkende, medrivende og yderst aktuel bog om USA’s skævvredne moral - og om bagsiden af soul-kongens femogfyrre guldplader.

James McBride: ’På sporet af James Brown og den amerikanske soul’, oversat af Steen Fiil Christensen, Klim, 302 sider, 300 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu