Læsetid: 3 min.

Der ligger et uerkendt selvbedrag i frisindet

Geir Gulliksens udforskning af frisindets grænser og jalousiens håndgribelighed er smertelig læsning
I Geir Gulliksens ’Historie om et ægteskab’ ser fortælleren tilbage på sit forliste ægteskab fra hustruens side.

I Geir Gulliksens ’Historie om et ægteskab’ ser fortælleren tilbage på sit forliste ægteskab fra hustruens side.

Nicolai Tobias

4. november 2017

Historie om et ægteskab lægger ud med, at ægtemanden og romanens fortæller efter ægteskabets sammenbrud og skilsmissen forsøger at finde ud af, hvorfor deres samliv kæntrede, når de to nu elskede hinanden. Og han vil gøre det ved at se det fra konens side. Det lykkes kun delvist, historien er i lige så høj grad fortalt fra hans egen side, men ellers ville der heller ikke være kommet den store indsigt ud af bestræbelsen.

Det gør der nu.

For i forsøget på at rede trådene ud kommer ægtemanden til at afdække begge parters selvbedrag og illusioner. Illusioner er de nemlig begge hyllet i, men som tiden skrider fremad, og ægteskabet går i opløsning, står det klarere og klarere, at illusionerne fordeler sig forskelligt på de to, alt efter den rolle, de kommer til at spille i begivenhedernes gang.

Hvis man som mand ikke kan genkende sig i enten den latterliggjorte bløde, moderne mand eller i den karikerede muskelmættede macho-mand, så kommer man hurtigt til kort, mener Geir Gilliksen.
Læs også

De hylder begge frisindet og ønsket om at lade den anden handle frit, bare det bringer glæde. Men der ligger et uerkendt selvbedrag i frisindet, som rikochetterer. Og eftersom manden bliver den, der kommer til at indtage den forladtes rolle, er det ham, der bliver ramt.

Illusionen om ’det åbne ægteskab’

Selvbedraget går kort sagt ud på at tro, at ens elskede kan være vildt forelsket i en anden, uden at man behøver at blive jaloux. Et sted undervejs mod sammenbruddet forsøger ægtemanden, som er den, der artikulerer drømmen om det ’åbne ægteskab’, at stive sig af med Simone de Beauvoirs beretning om sit forhold til den amerikanske forfatter, Nelson Algren, samtidig med at hun bevarede forbindelsen til Sartre. Men lige lidt hjælper det. Beauvoirs amerikanske romance forulykkede i øvrigt også. Det står ikke i romanen, men hvis man ved det, lægger det endnu et uheldsvangert lag under mandens mangel på erkendelse. 

Geir Gulliksen: Historien om et ægteskab

I løbet af de ægteskabelige år, romanen skildrer, og i løbet af konens forelskelse i en anden, går det op for manden, at hans frisættelsesutopi har som uudtalt forudsætning, at han stadig er den vigtigste for sin kæreste, at han stadig er kæresten for hende.

Langsomt erfarer han, at sådan fungerer forelskelse ikke. Den ’frisindede’ forestilling hviler på en falsk forudsætning: At udenomsægteskabelig sex ikke medfører uforudsete bindinger. Men det sker. Tiltrækningen bliver til dyb forelskelse, og forelskelse og jalousi viser sig som komplementære former for utilregnelighed, den ene avler den anden. Mens han bliver mere og mere jaloux og desperat, bliver konen mere og mere fikseret på sin nye elsker, og mand og børn glider i baggrunden for hende.

Historie om et ægteskab er så intens i sin skildring af dette forløb, at man bliver helt syg om hjertet. Vi følger, hvordan mand og kone langsomt kommer ud af takt: Hun tilbringer stadig mere tid uden for hjemmet sammen med den mand, hun er forelsket i. Han fortolker det sådan, at hun i stigende grad bryder deres uformulerede aftale: At hun ’sjusker med deres ægteskab’. Men den aftale forudsætter, at han stadig er den vigtigste. Da det viser sig, at det ikke længere er tilfældet, bryder konstruktionen sammen, og de to må skilles i henholdsvis desperation (han) og ligegyldighed (hun).

Ude af takt

Usamtidigheden mellem deres to bevidstheder, som føres helt ud sin ufrivilligt komiske konsekvens til slut, er mesterligt skildret. Her ligger han og fantaserer om, hvad hun engang i fremtiden vil gøre sammen med sin elsker, mens hun ved, at det allerede er sket.

Og som om det ikke var nok, er historien fordoblet. Dét, hans kone nu gør mod ham og deres to børn, har han, dengang han mødte hende, gjort mod sin tidligere kone, som han havde en lille datter med. Og de var også engang forelskede i hinanden. Derfor føles slutningen heller ikke som en afslutning, men snarere som endnu en runde i en stadig kædedans til indbildningens og illusionernes fejring. En menneskelig maskerade, hvor selviskheden, men også den nok så berømte ubodelige ensomhed, titter frem bag forelskelsens maske.

Det siger sådan set det hele, hvor Gulliksen – og her taler jeg om forfatteren! – lader den forelskede hustru tænke om sin nye elsker, at »måske har de altid været ret ens, måske var det et uforklarligt held at netop de to nu endelig har lært hinanden at kende.«

Læseren ved på dette tidspunkt i historien, at der ikke er tale om et mirakel, men om en gentagelse af forelskesesforblindelsen for tredje gang i bogen. Miraklernes tid er forbigående – og at tro på dem fører ud i nye selvbedrag.

Geir Gulliksen: Historien om et ægteskab. Oversat fra norsk af Sara Koch. 184 sider, kr. 249,95,-. C&K Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Nielsen
Anker Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu