Læsetid: 3 min.

Mads Brügger har skrevet en bog om sit mas med at skrive en bog

Der er mystiske firmaer, hemmelige flyoperationer, lejesoldater, fængslede narkogangstere, korrupte myndigheder, en vanvittig plan og en yngre dansk playboy. Alligevel kommer Mads Brüggers nye bog ikke helt i mål
Der er mystiske firmaer, hemmelige flyoperationer, lejesoldater, fængslede narkogangstere, korrupte myndigheder, en vanvittig plan og en yngre dansk playboy. Alligevel kommer Mads Brüggers nye bog ikke helt i mål

Ulrik Hasemann

16. november 2017

Et spændende mysterium, en ihærdig journalist og et godt sprog. Det burde være opskriften på en solid succes. Først mysteriet: Den danske forretningsmand og playboy Pierre Flensborg har siddet 533 dage i nogle af Mexicos værste fængsler, mistænkt for i 2011 at være deltager i en plan om at smugle en af den afdøde diktator Gaddafis sønner til Mexico.

Et indviklet og næste surrealistisk komplot med kodenavnet ’Operation Gæst’, hvis persongalleri ud over den danske playboy bl.a. omfatter en chef fra en af Canadas største koncerner, der har tjent tykt på kontrakter med Gaddafi, en firskåren tidligere amerikansk marinesoldat, en mexicansk overklassedame med silikonebabser foruden et væld af narkogangstere.

Så journalisten: Mads Brügger, forfatter og journalist, programchef på Radio24syv og tilrettelægger af flere opsigtsvækkende dokumentarfilm. Aktuel med bogen 11.11.11, som rummer flotte sætninger, jeg gerne selv ville have skrevet. Bare et enkelt eksempel, hvor forfatteren er indlagt på et mexicansk hospital efter et uheld med sit sjippetov:

»Halvdelen af mine stankelben rækker ud over fodgærdet på sengen, så lille er den. Og så ligger jeg ellers der og kukkelurer, som en stor, dum Gringo Gulliver.«

Alligevel er det med noget blandede følelser, jeg lægger 11.11.11 fra mig. Der er noget uforløst over bogen, som irriterer. Måske er det Mads Brüggers påtrængende selvglæde. Eller også har han været pisket til at få bogen færdig uden at være kommet i land med en rigtig afsløring.

Mads Brügger: ’11.11.11’

Som han selv anfører (og det fremhæves på bogens flapper), så ville han med 11.11.11 »slippe for at være involveret i stadigt mere eksperimenterende og grænsesøgende journalistisk, hvor debatten om mine metoder kom til at skygge for selve historien«. Man kan ikke sige, at dét projekt er lykkedes.

Jeg kommer til at tænke på min opfattelse af den franske maler Paul Cézanne, dengang han var fattig og ukendt og derfor skulle have mest muligt ud af ikke særlig meget: først et stilleben med fire opstillede æbler, så et maleri af tre æbler, så to, så et – og til sidst et maleri af et æbleskrog.

Irritationer

Det irriterer mig, når Mads Brügger midt inde i bogens 355 sider skriver, at »det er gået op for« ham, at han skulle have grebet bogen anderledes an og begyndt med helt andre scener end dem, jeg lige har læst. Hvorfor pokker har han så ikke gjort det? Det virker måske kækt, men er krukket.

Det irriterer mig, at han deklamerer, hvor godt han gerne ville skrive »i korte og enkle sætninger. Som forfatteren James Ellroy ville gøre det«. Så gør det dog.

Det irriterer mig også, når flere af kapitlerne indledes med et citat (f.eks. fra Herman Melvilles roman Bondefangeren), der formentlig skal vidne om forfatterens belæsthed og intellektuelle tyngde, men hvor det ikke står knivskarpt, hvad vi egentlig skal bruge al den klogskab til.

Realiteten er, at Mads Brügger har skrevet en bog om sit mas med at skrive en bog, og hvilke mangeartede overvejelser han undervejs kan nå at gøre sig, når komplottets mange kilder og indviklede persongalleri modsiger og belyver hinanden.

Undervejs bliver vi rigeligt underholdt med, hvilke forfattere han mødes med, efter at han er rejst til Mexico og USA for at trænge til bunds i mysteriet, og hvad han spiser til morgenmad, frokost, aftensmad, hvor fuld han bliver, og hvor meget selvhad han angiveligt bobler med.

»Hvis der nogensinde skal rejses en skamstøtte for ukritiske fascinationsinterviews, skal den forestille mig, der holder mikrofonen for Pierre Flensborg.«

Fascinationer

Er der slet ikke noget godt? Jo, masser. Hvis man interesserer sig for, om en ung dansker, der har slået sig igennem på egen hånd i Houston, er blevet kæreste med fotomodeller og er på evig jagt efter den gode fidus over hele kloden foruden at være i besiddelse af et næsten psykopatisk fortælle-gen, har været indblandet i at få smuglet Saadi Gaddafi fra hans skjulested i Niger til en sikker penthouselejlighed blandt Mexicos overklasse, så er 11.11.11 et godt sted at starte. Tilsvarende hvis man vil vide noget om, hvad playboyen kan fortælle om mexicanske fængsler og alle de medlemmer af indbyrdes bekrigende narkokarteller, han har delt celle med.

Dertil kommer som nævnt, at 11.11.11 er fascinerende godt skrevet. Side op og side ned er den også spændende, hvis man altså vil vide noget om Pierre Flensborg. Og ikke mindst om Mads Brügger.

Mads Brügger: ’11.11.11’. Lindhardt &Ringhof. 356 sider, 225 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Jørn Andersen
  • Oluf Husted
Katrine Damm, Jørn Andersen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu