Læsetid: 4 min.

Den metafysiske overbygning i ’Herrens veje’ er en værre rodebutik

Der bliver både talt i tunger, stillet falske ultimatummer og hasteindført et paranormalt plotspor i sidste afsnit af ’Herrens veje’. Det er vildt meget mere ambitiøst, end det er vellykket
De to brødre i ’Herrens veje’, August (Morten Hee Andersen) og Christian (Simon Sears), er på vej til familiens sommerhus, da begivenhederne tager fart.

De to brødre i ’Herrens veje’, August (Morten Hee Andersen) og Christian (Simon Sears), er på vej til familiens sommerhus, da begivenhederne tager fart.

Tine Harden

27. november 2017

»Det KUNNE også være fedt, hvis nu det hele til slut gakkede maksimalt ud og eskalerede til overnaturlig ekstase.«

Sådan skrev Informations kulturredaktør, Katrine Hornstrup Yde, her i avisen om sine forventninger til sidste afsnit af DR’s søndagsdrama Herrens veje. Sikke hendes ønske blev opfyldt!

Jeg troede næsten ikke mine egne øjne, da August (Morten Hee Andersen) trådte ud foran en lastbil på en ellers øde landevej, hvor hans bror, Christian (Simon Sears), havde trukket håndbremsen i sin nye (af anti-Facebook-foredrag-finansierede) sportsvogn, fordi August gentog Christians hasarderede glansnummer fra afsnit ét med at køre bil med lukkede øjne.

De to brødre var på vej hen til sommerhuset, fordi August ville vise Christian den hjemmevideo fra deres barndom, han optog i første afsnits åbningssekvens. Alt sammen for at overbevise Christian om, at deres salige farfar nogle gange talte i tunger (hvad Christian ikke benægter), og at det dermed ikke var et udtryk for psykisk sygdom, da August vakte skandale til farens stort opslåede pinsegudstjeneste ved at tale i tunger (hvordan det ene følger af det andet er uklart, men køreturen tjener en funktion i plottet). August er ikke syg, han er bare religiøst vakt og velsignet med Helligåndens tilstedeværelse i krop og sjæl.

Kroppen bliver sat ud af spillet, idet lastbilen rammer, men Augusts sjæl fortsætter over vejen, hvor genfærdet af den kvinde, han til sin store invaliderende fortrydelse skød i Irak, står og rækker ud efter ham. Det overnaturlige gennembrud (som vi er nogle, der har heppet på serien igennem, fordi det ville være så vovet at begive sig ud på det overdrev) sker for fuldt drøn.

Den irakiske kvindes skikkelse er nu opgraderet fra at være et psykologisk forklarligt symptom på Augusts PTSD til at være et ægte spøgelse med selvstændig vilje og handlekraft. Og som om det ikke var nok, er der pludselig tidobbelt-op på spøgelser. Kornmarken er fuld af dem, og sammen går de mod solen, mens Christian græder over sin brors død, som jo også blev varslet i førnævnte åbningssekvens, hvor de to præstesønner leger begravelse. Hold da op.

Slutningen på Herrens veje er vildere, mere uforudsigelig og vovet i sit livtag med overnaturlige fænomener som Helligånden, spøgelser og liv efter døden, men det er ikke det samme, som at den er specielt vellykket. Det er plottet (herunder den metafysiske overbygning, som serien her sent i sæsonen præsenterer som reel) alt for rodet og usammenhængende til.

Tunger som af ild

Tungetale er en nådegave, Gud kan give mennesker som manifestation af Helligånden. På pinsedagen, hvor apostlene og de kristne samledes efter Jesu Himmelfart, blev de ifølge Det Nye Testamente fyldt af Helligånden og begyndte at tale i »tunger som af ild«.

Det er det, der sker for August under Johannes’ (Lars Mikkelsen) pinsegudstjeneste, og det vækker så stor bestyrtelse blandt biskoppen og de tilstedeværende provster, at de prompte rejser sig og går deres vej.

Den slags bruger man ikke i den danske folkekirke (som den ser ud i Herrens veje i hvert fald. Så vidt, jeg kunne google mig til, er der enkelte folkekirkemenigheder, der anerkender den mystiske erfaring, tungetalen er). Derfor stiller biskoppen August et af de utroværdige ultimatummer, som er manuskriptets allerstørste problem.

August må vælge mellem sin spirituelle erfaring og sit præstevirke, og han vælger selvklart at være tro over for førstnævnte. Den måde at sætte tingene på spidsen på for at bevæge plottet fremad er en dårlig vane. Det minder om det skrupskøre ultimatum, der har plaget August, siden han kom hjem fra Irak: Hvis man taler med en psykiater og tager antidepressiv medicin, så stoler man (ifølge hans far) ikke nok på Gud og kommer derfor i Helvede (i modsætning til hvis man nøjes med at selvmedicinere med piller stjålet fra en død mand og samlet op fra et lokum).

Det minder også om seriens næstmest irriterende enten-eller-situation: Johannes’ ordre til August om ikke at sige et ord om mordet på kvinden, fordi tilgivelse åbenbart ikke er noget, man opererer med i hans sogn, og fordi han så ikke kan fortsætte som præst, hvilket vil være som at smide betydningen af 200 års uafbrudt præstevirke i familien Krogh på jorden.

Overnaturlige fænomener fritager ikke et plot for kravet om troværdighed. Selv om Herrens veje har holdt et højt og flot niveau, hvad det visuelle og skuespillet angår, har det hele tiden været en hindring for ens indlevelse, at præmisserne for karakterernes handlinger er så ulogiske og omskiftelige.

Det er også, som om det er helt nyt for Elisabeth (Ann Eleonora Jørgensen), at hendes mand er en tyran, da hun får at vide, at Johannes har overtalt August til at tie om sit traume og dermed bragt ham på det, hun forstår som vanviddets rand. Resolut pakker hun en taske, ryger sig skæv med Christian og flyver til Berlin for at være sammen med Liv.  

Det er flot af manuskriptforfatter Adam Price at insistere på melodramaet og åbne en dør til den anden side af den verdslige virkelighed, DR Drama plejer at skildre. Men det er en meget tåget overnaturlig dimension, han viser os.

Herrens veje, DR

Serie

Information anmelder ’Herrens Veje I’

Alle anmeldelser af DR1-søndagsdramaets første sæson. Mød patriarken Johannes Krogh, hans hårdtprøvede hustru Elisabeth Krogh, sødmælksdrengen August Krogh og den fortabte storebror Christian Krogh. Læs anmeldelserne af anden sæson her.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Grethe Preisler
Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

I Danmark vi født, der har vi hjemme, der har vi rod og røg i køkkenet

"Nu titte til hinanden de fagre blomster små
de muntre fugle kalder på hverandre
nu alle Jordens børn deres øjne opslå
- nu sneglen med hus, paryk og vanter."

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Frede Jørgensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvis man ikke splittede alle hovedpersonerne ad, var der jo ikke brug for endnu en sæson. Men ku vi ikke snart få en tænksom teolog på banen?
Det er da kedeligt for vort lands lokale religion, at Lone Nicolaisen skal være ene om at være klog og morsom. Er der en kristen til stede?

David Zennaro, Colin Bradley, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Ejvind Larsen, Henrik Brøndum, Hans Aagaard, Hanne Ribens, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Faktisk en god serie - uden at man behøver at over analysere den - synd at den fortsætter.

Anne Koed Westergaard, Henriette Bøhne og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Sidste afsnit måtte selvfølgelig ende med en ægte "cliffhanger" i skikkelse af en lastbil, der kørte August ned. Skal "sidstedages hellige" tv-seere holde til at vente på nok 10 afsnit uden at kende til Augusts videre skæbne kan mindre ikke gøre det.

Som ikke troende kan man jo kun takke "skæbnen" for at man ikke er født ind i en så dysfunktionel og selvoptaget familie, med så dramatiske og blodige konsekvenser, af en stærk familie traditionel kristentro. Jeg må sige at det virker meget overdrevet, at så mange traumer skulle samles i en så lille kreds af mennesker! Men man ved jo aldrig. Der er nok ikke forsket i hvad stærk religiøs tro gør ved mennesker og deres realitetssans og fornuft. Jeg blev ikke klogere af serien, men skuespillet var fornemt og billederne flotte! Masser af litteratur gør klogere!

Anne Koed Westergaard, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det har hele vejen igennem alle 10 afsnit været en NYDELSE at opleve skuespillet.
Politiken skriver: Lars Mikkelsen er trådt i karakter som en af sin generations måske mest fremragende skuespillere."
De kan roligt slette "måske" og sige "alle generationer".
Hvad Lars Mikkelsen har præsteret i denne serie (og også i andre sammenhænge), er simpelthen formidabelt.
Til lykke, Danmark, med en skuespiller som ham.
Ann Eleonora Jørgensen har vi jo også haft fornøjelse af mange gange. Hendes evne til - uden replikker, kun med øjnene - at vise os det lag af modsatrettede følelser hos den karakter, hun spiller, matches kun af få andre.
Til sidst: En stor tak til DR for hver gang at præsentere os for nye store, unge talenter.
Det er en oplevelse i sig selv.
Simon Sears og Morten Hee Andersen: I ved selv, hvem I er.
Tak for flot arbejde.

Anne Koed Westergaard, Martin Mørch, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Malan Helge og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Alle forlader alle. Forlader far, farens forstand, troen, manden, kæresten, pinsegudstjenesten.
Til sidst livet. Augusts sjæl går ud på de dødes mark, måske vender den befriet tilbage til hans krop.
Men barnet forlades ikke i sidste øjeblik - der er håb.
Vi forlader serien helt på herrens mark......... for at starte en på ny.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Min mor, som var dybt troende kristen hele sit liv troede på gensynet - det gensyn, der betød, at hun i Himmelen skulle møde sin mor og far, og sine bedsteforældre og alle andre af sine kære! Intet har det med det overnaturlige at gøre - det er en integreret del af den kristne tro - af flere menneskers kristne tro, at så frydelig vi der til evig tid med venner i lys vi tale! for nu at citere Grundtvigs Den Signede Dag med Fryd Vi Ser, hvor sidste strofe begynder sådan her:

Så rejse vil vort fædreland/der ligger ej dag i dvale/der stander en borg så prud og grand/....

hvor fædrelandet er Himmelen og borgen er det Paradis som alle sjæle skal gå til når de er døde, præcist som de i her linjer af Ingemann: /til samme Himmel går vor gang/adskiltes end vort spor./

Ang. hele far/søn komplekset, så det er som mange slet slet ikke fatter referencen til Bibelens fortælling om Isak og Jakob, hvor Jakob får at at vide at han for at behage sin Gud skal ofre sin søn Isak - det er jo netop det som Christian påpeger overfor Johannes, deres far, at han har ofret sin søn - for at slægtens drenge kunne fortsætte med at være præster som de har været det i 250 år - i 9 generationer! Og det er som mange heller ikke fatter, at dette ikke kun er en fortælling om tro og om det moderne menneske, men også en klassisk fortælling om fædre og sønner i patriarkatets tid!

Og nej, spøgelserne er aldeles ikke spøgelser - de er bortgåede sjæle, der venter på at føre August til Paradisets Land, de Levendes Land, som Grundtvig kaldte det i en salme! For at blive genforenet med sin familie - med de døde der nu lever i det himmelske Paradis - for at leve sammen med dem. Til evig tid - med venner i lys vi tale. For nu at citere Grundtvig endnu engang...

Randi Christiansen, David Zennaro, Flemming Berger, Britta Felsager, Anne Koed Westergaard, Steffen Gliese, Henriette Bøhne, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Hans Aagaard, Jørn Andersen og Malan Helge anbefalede denne kommentar

Biskoppen bliver nødt til at stille August det ultimatum, som hun gør - fordi tungetale aldeles ikke er en del af den protestantiske lutherske kristendom! Luther selv, var, mener jeg, meget imod alt dette hokus-pokus fra præsters side, og fra menighedens side, da Luther mente at det tog fokus væk fra det som for ham betød noget - og derfor også for den lutherske kirke: ordet som det er forkyndt for os i Skriften i Bibelen. Og derfor er det netop troværdigt det som biskoppen gør! at fortælle August, at hans tungetale ikke hører hjemme i den danske folkekirke.

Præmissen for karakternes handlinger i den her serie er jo netop den, at præmissen, forudsætningerne, skifter ift. deres opførsel - præcis som når en situation ændrer sig, til det bedre eller til det værre, i det rigtige liv, hvor vi så må søge at handle anderledes end vi ellers ville have gjort, fordi omstændigherne nogle gange tvinger os til at tage valg som vi aldeles ikke ellers ville vælge - hvis situationen var en anden. På den måde er serien altså yderst troværdig.

Grunden til at Johannes ikke vil have, at August fortæller om den kvinde, har har skudt under sin udsendelse er jo yderst selvisk; han ville ikke have, at slægtens præste-linje bliver brudt, fordi hvis man har skudt en person, en kvinde :( , under sin udsendelse, ja så kan nok ikke længere være præst i den danske folkekirke; det samme med de anti-depressive piller, som psykiateren vil have, at han tager, men som Johannes ikke mener er gode for August! Eller at han skal se en psykiater i det hele taget: rent selvisk motiv er det jo også; Johannes er bange for, at psykiateren skal presse August lidt (eller meget), så han, August, endelig kan se, de psykologiske sår, som hans far, Johannes har givet ham, August - og så for at August vil forlade ham - hvis (og når?) dette sker...

For mig har det som anmeldelsen her kalder det overnaturlige stået som noget af det fineste og det bedste i serien, og som bevis på tro, og på at spirituel tro, kan udrette mirakler....

Randi Christiansen, Britta Felsager, Anne Koed Westergaard, Steffen Gliese, Estermarie Mandelquist, Trond Meiring, Hans Aagaard, Jørn Andersen og Malan Helge anbefalede denne kommentar

Anmelder Lone Nikolajsen slutter med ordene: "Men det er en meget tåget overnaturlig dimension, han viser os."
Og det er - for mig at se - netop rigtig godt valgt! ;-)

Randi Christiansen, Britta Felsager, Anne Koed Westergaard, Maria Francisca Torrezão, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Rulletekst
"TAK TIL: DANSK KØKKENHÅNDVÆRK"
(Alle har ret til et fedt TV-køkken)

David Zennaro, Michael Kongstad Nielsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Må indrømme, at jeg spolede hastigt igennem den video. Og tænkte: Endnu én der, som mange nu om dage, gestikulerer så meget, at det er det eneste, man får øje på.

Grethe Preisler

Fædrene spiste druer og børnene fik sure tænder

Må det være tilladt at foreslå en genudsendelse i DR.dk.tv - til benefice for 'de historieløse læsere' af nærværende organ for den højere oplysning - af filminstruktøren Bent Christensen og dramatikeren Leif Panduros sort/hvide mesterværk 'Naboerne' fra 1966?

Med Ebbe Rode og John Price i hovedrollerne som tandlægen og spøg- og skæmtfabrikanten, der ved fælles forenede kræfter kickstarter væksten i omsætningen hos den lokale isenkræmmer (spillet af Pouel Kern) i det fredelige nordsjællandske sommerhusidyl, hvor de uheldigvis er blevet weekendnaboer?

Flemming Berger, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er ikke så længe siden, at "Naboerne" blev vist, Grethe Preisler, det er altid kosteligt. Jeg ville ønske, at James og Adam Price ville tage projektet op igen og udvikle deres ikke helt vellykkede musical, så den kan blive det hit, der er potentiale til.

Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Grethe Preisler og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg er ateist - både når det gælder politik og religion. Måske derfor følte jeg mig bare godt underholdt.

Henriette Bøhne, Malan Helge, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis jeg lige må indskyde en lille korrektion..
Karsten Aaen skriver :
"Ang. hele far/søn komplekset, så det er som mange slet slet ikke fatter referencen til Bibelens fortælling om Isak og Jakob, hvor Jakob får at vide at han for at behage sin Gud skal ofre sin søn Isak
-det er jo netop det som Christian påpeger overfor Johannes, deres far, at han har ofret sin søn".

Det var nu Abraham, der var far til Isak, og blev pålagt af Gud at ofre sin søn. Men fordi Gud så at Abrahams tro var så stærk at han var villig til at ofre sin eneste søn - som Gud havde givet ham da Abraham var tudsegammel, og ikke kunne forventes at blive far endnu engang - stillede Gud øjeblikkeligt et får til rådighed, som Abraham kunne ofre istedet for Isak. Blod skulle der trods alt udgydes.
Isak blev far til Jakob, der snød sin storebror Esau for førstefødselsretten. Så måtte Jakob kæmpe med en engel, og den slåskamp vandt han. Som belønning blev han stamfader til Israelitterne, der som nogle er bekendt med, er synonyme med jøderne.
Senere var der en del tungetale og en brændende busk i ny og næ. Plus en ark med stentavler.
Der er ingen ånder i det Gamle Testamente, kun engle. I det Nye Testamente er der kun Helligånden.
Den genopstandne Jesus gik omkring med kroppen i behold.
Så de gestalter vi ser i "Herrens Veje" har ikke rigtig hjemme i den kristne tro.
Til gengæld er de meget sigende for de kristne, der er begyndt at tænke reinkarnation ind i billedet. Men den tanke stammer jo som bekendt fra andre religioner, som Buddhisme og Hinduisme.
De besjælede dyr der genopstår, og den megen heksekunst der praktiseres, hidrører Shamanisme og Wicca.
Alt i alt, en dejlig blandet landhandel :-)

Henriette Bøhne, Flemming Berger, Karsten Aaen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Steffen Gliese:
"Det er ikke så længe siden "Naboerne" blev vist."

Hvor, hvornår og på hvilken kanal?
(Der er jo efterhånden flere kommercielle tv-kanaler end der er licensbetalende seere til i DK)

Grethe Preisler

@Steffen Gliese,

Så vidt jeg kan se, er Leif Panduro og Bent Christensens lille perle af en sort/hvid film fra 1966 ikke blevet genudsendt på licenskanalen DR.dk.tv siden maj 2012.

Trist at 'flagskibet' DR.dk.tv. ikke nåede at tage patent på titlen "Naboerne", før diverse andre (private og kommercielle) tv-udbydere af bland-selv-slik på samlebånd nåede at introducere deres egne udsendelser under samme navn .. ;o)

Maria Francisca Torrezão

I denne vores verden, overdynget med tom snak og løgn, er det at tale i tunger efterhånden det eneste der giver mening.

Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Britta Felsager og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Herrens veje demonstrerer et uløst problem i den kristne tro - forholdet mellem gud og helligånd på den ene side, og det forhold der eksisterer mellem profeten Jesus og disse to størrelser. Den guddommelige magt skaber problemerne, fordi den implicerer menneskets afmagt. Den afmagt, som forhindrer Johannes i at lytte til sig selv.

Nu er det vel klart, at seriens formål ikke er, at sætte sådanne teologiske problemer til debat. Men ikke desto mindre kan den ikke undgå, at blive en del af den kristne fortælling. Som i skikkelse af den treenige gud, hævder en uløselig sammenhæng mellem de tre elementer, gud, søn og helligånd.

Som i den kristne tro, således i TV-serien. Gud, og til dels Jesus, præsenteres som indehaverne af hovedrollerne, medens helligånden...? Er den blevet nævnt? Skulle Augusts tungetale ved pinsegudstjenesten være en hilsen fra helligånden? I så fald var den afvisning, som den mødte, måske et vidnesbyrd om dens utryghedsskabende tilstedeværelse.

Blandt religionshistorikere synes der at være en vis enighed om, at forestillinger om det hellige siden tidernes morgen, har været et aktivt element i religioner og andre trossystemer. Samt at dette hellige udspringer af menneskets forhold til sin omverden og danner baggrund for dets eksistens.

Det hellige kan siges at være en instans i det enkelte menneske, som kan fortælle det, hvordan det handler bedst, i kollektivets (ikke menighedens men måske artens?) interesse. Vor globale situation taget i betragtning, kan det kun beklages, at de monoteistiske religioner har nedprioriteret denne kraft i mennesket, en kraft som de i sidste ende skylder deres tilblivelse.

Henriette Bøhne, Trond Meiring, Flemming Berger, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Har optaget alle ti afsnit for så at se dem samlet - som på Netflix - Er ikke sikker på om jeg gider nu efter at have læst mig igennem det hav af vidt forskellige meninger om den danske folkekirkes indre stridigheder om noget jeg ikke tror en døjt på. Er troende fundamentalistisk udi ateismen.

Henriette Bøhne og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Torben K L Jensen, slet det bare. Der er intet at gemme på. De mange kommentarer her på siden virker som undskyldninger eller bortforklaringer fra folk, der lod deres søndag aften gå foran fladskærmen, selvom de egentlig var modstandere efter de første afsnit, men ikke kunne bekvemme sig til at stå ordentligt af og sige at det var noget lort.

Sådan siger man jo ikke i pæne hjem, og derfor må man finde på elegante omskrivninger, intelligente viderværdigheder, samt almindelig nedvurdering af seriens sande formål, nemlig promovering af DANSK KØKKENHÅNDVÆRK, se rulletekster, tak til Grete Preisler.

Frede Jørgensen

@Michael K N

»Og jeg så himlen åben, og se, der var en hvid hest, og han, der rider på den, hedder Tro og Sanddru, og han dømmer og strider med retfærdighed« ( fra Johannes Åbenbaring )

Torben K L Jensen

Michael - selvfølgelig sletter jeg dem ikke før jeg får pladsmangel på min 1 TB harddisc.
Måske vil jeg se dem - måske senere - måske meget senere - måske aldrig.

Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Maria Francisca Torrezão

Efter min mening implicerer den guddommelige magt ikke menneskets afmagt (se Ib Jørgensens fine kommentar). ”Guds almagt” tjener kun som en påmindelse om, at vi mennesker netop ikke er guder og skal derfor ikke stræbe efter almægtighed, men blot tilstræbe, at opfylde vores skæbne som mennesker. Det frie menneskes lod er at træffe forpligtende valg og den ikke specifikt kristen men almenmenneskelige devise ”Behandl andre, som du selv ønsker at blive behandlet”, kan være et værdifuldt udgangspunkt for både de individuelle og de fælles valg man træffer. Der er meget lidt, som er sort-hvid her i livet og devisen er mildt sagt svært at efterleve, men vi skal ikke undskylde menneskets mangelfulde formåen med ”Guds almægtighed”. Vi er ikke marionetter i en almægtig guds skuespil, men selvstændige individer, som, alt efter omstændighederne, forsøger at finde de roller vi helst vil spille og spiller dem så godt som vi nu kan (med eller uden Guds hjælp alt efter ens overbevisning). Denne verdens på mange måder sørgelige opførelse tyder dog på, at jeg sandsynligvis har misforstået det hele.

David Zennaro, Torben K L Jensen, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Torben K L Jensen,
Se den bare - den er virkelig velspillet og filmatiseret. Den er god underholdning og om ikke andet kan man sidde og blive kisteglad for, at man har fundet andre måder at forklare verden på end at indtræde i det dobbeltmoralske hurlumhejhus, Guds kirke åbentbart er.

Hanne Ribens, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Irrationaliteten er Guds gave til menneskeheden og den eneste måde at forstå det indre billede af Kaos eller tilfældighedernes sandsynlighed.

Maria Francisca Torrezão og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Man siger at mennesket er skabt i guds billede - ergo er gud et irrationelt billede af virkeligheden.

Trond Meiring, Maria Francisca Torrezão og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

"Michael Kongstad Nielsen,

Jeg har skam ikke noget imod, at andre 'spilder deres tid' på harmløs underholdning i 'tossekassen' en søndag aften. Jeg gør det selv med stor fornøjelse og i mangel af bedres havelse, og har da også tænkt mig at se de næste ti afsnit af "Herrens Veje" af ren og skær nysgerrighed efter at erfare, hvordan Adam Price vil skære skinken og redde 'plottet' efter cliffhangeren i sidste afsnit af første runde.

Forudsat, at jeg lever længe nok til at få det hele med, og ihukommende Karl Steggers kloge ord til sine kolleger efter en pause under indspilningen af nok et afsnit af en 'Far til Fire"-film fra halvtredserne, hvor han afløste sin folkekære kollega Ib Schønberg efter dennes alt for tidlige død: "Nå - lad os gå ind og forgylde lortet".

David Zennaro, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Michael Kongstad Nielsen, Hanne Ribens og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det har jeg skam heller ikke. Men nu var det jo en slags anmeldelse af værket her, og der må man vel godt gå lidt mere til makronerne, end til at sige: - det var god underholdning.

Hvad med ånden? Løftede den sig? Blev vi beriget, eller slået ned?
Eller var det ligemeget. Var den lækre filmatisering nok?

Grethe Preisler

@Michael Kongstad Nielsen,

Før jeg trisser ned i Superbrugsen med mit indkøbsnet efter dagens fangst af forbrugsgoder på tilbud, vil jeg lige fortælle dig en historie fra "det virkelige liv i udkant-Danmark" anno 1950.

Min mor, som dengang var' hjemmegående husmor' med mand og fire børn at varte op, udeblev en hverdag midt i ugen uden varsel fra hjemmet på det tidspunkt, hvor familien sædvanligvis blev kaldt ind til middagsbordet. Stor var vor forbløffelse og ængstelse, og det var lige før vi overvejede at efterlyse hende, da hun endelig dukkede op i entreen forklædt som dame (med frakke, hat og handsker, højhælede pumps og visittaske), og klædte om til kokke-stue-enepige-rollen med forklæde og hjemmesko.

Hvor hun havde tilbragt eftermiddagen, hvem hun havde været sammen med, og hvad hun havde foretaget sig i al den tid, ville hun ikke ud med. Vi var alle sammen ved at revne af nysgerrighed, men først vi sad ved kaffen, brød hun småfnisende sammen og tilstod, at hun havde været en tur i biffen mutters alene og set en film, som ingen i vores familie og omgangskreds ville drømme om at ofre tid og penge på efter at have læst anmeldelserne i de blade, de abonnerede på. Filmatiseringen af Morten Korchs "De Røde Heste" såmænd.

Tableau! - Var den så bedre end sit rygte, ville vi vide, nu hvor katten var sluppet ud af sækken, og vi havde sundet os lidt. Nej det var den ikke ifølge vores mor; men, som hun konkluderede, efter at have tilstået, at det var en slem omgang sødsuppe: "Tove Maes er med, og hun er lige så smuk og rørende ung og ægte i "De røde Heste", som hun var i filmatiseringen af Andersen Nexøs "Ditte Menneskebarn".

David Zennaro, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ulrik Mortensen, DR K er i øjeblikket ved at genudsende "Fiskerne" hver lørdag. Desværre er de to første afsnit allerede afspillet, men du kan nå at fange afsnit 3-4 lørdag 2/12 kl 15.30 - 17.30, og næste uge så fremdeles med afsnit 5-6. :-)

Michael Kongstad Nielsen

ulrik mortensen
29. november, 2017 - 18:09
Desværre er Hans Kirk´s Fiskerne tung som et ondt år. Den kan næppe give seertal som Den Store Bagedyst. Der er ikke underholdning nok i det.
Men hvis man orker, er det en fed roman, der giver god forståelse af danskernes liv ved Limfjorden dengang, og børnenes fraflytning fra hjemmet via en ansættelse i et borgerskabs-hjem i købstaden.

Har netop genlæst dele af den.

Den er kanon, men tung.

Hanne Ribens, Katrine Damm, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Bo Bjerregaard Rasmussen

Herrens veje er spændende fordi den tager emner op, der ikke har været behandlet i dansk tv-drama de sidste mange år. Men den har det samme problem, som litteratur,teater og film, når de prøver at skildre den åndelige dimension af tro. Man kan ikke beskrive den åndelige oplevelse, men kun erfare den. Hvis man prøver at fortælle andre om den, så finder man ud af, at det kan man ikke. Det åndelige ligger udenfor vores normale rammer. Det betyder også, at det er meget svært at tale om den åndelige dimension med mennesker, der af den ene eller anden årsag ikke har haft eller har fravalgt åndelige oplevelser.

Er jeg selv aktiv i forhold til den åndelige dimension? Ja, det er jeg og det jeg opnår er, at jeg føler mig rolig og tryg og overbevist om at jeg kan,ikke nødvendigvis klare, men leve med udfordringerne i mit liv.

David Zennaro, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Er faktisk igang med at gense "Herrens Veje", jeg har nemlig også optaget den, ligesom Torben K L Jensen. Den er faktisk bedre i anden ombæring :-)

Michael Kongstad Nielsen

Grethe Preisler
29. november, 2017 - 17:41

Din mor var fed, tror jeg, dog næppe af samme kaliber som Henrik Ibens Nora i "Et Dukkehjem", men alligevel. At gå alene i biografen var stærkt kvindepolitisk, omend emnet med Morten Korch var trivielt.
Moderne piger dyrker Det lille hus på prærien
og andre tv - serier,
Det skal de have lov til,
Men er tv-underholdning vejen frem?

Grethe Preisler

Michael Kongstad Nielsen
29. november, 2017 - 21:29

Du har ganske ret - min mor var ingen Ibsensk 'Nora'. Min far, som var gift med hende og den, der kendte hende bedst, var heller ikke nogen 'Helmer', men en fiffig rimsmed. Og som han skrev i et af versene i det hyldestkvad, han digtede til sine børns mor i anledning af hendes 70-års fødselsdag:

"Hun går varmt ind for fredelig sameksistens,
krig og vold er for hende en styg pestilens,
derfor syns' hun Hans Engell og Uffe med fler'
skulle' dyppes i tjære og rulles i fjer."

P.S: Kvadets 'Uffe' hed ikke Elbæk til efternavn men Ellemann Jensen.

Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Grethe Preisler, både din mor og far lyder til at være ganske spændende mennesker.
Lad os høre flere af din fars rim ved lejlighed, han er dygtig :-)

Michael Kongstad Nielsen

Grethe Preisler,
A pro pos mødre, så havde jeg en, der smurte madpakker. hvilket ikke er usædvanligt i dag, men en dag havde jeg glemt madpakken derhjemme, og så stillede hun op i skolen og bankede på døren til klasseværelset og sagde:
- Michael har glemt sin madpakke, - her er den.
Den handling holder jeg meget af hende for i dag.

Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

DR har et åbent arkiv, https://www.dr.dk/bonanza, hvor man kan se mange gamle udsendelser, herunder Hans Kirks Fiskerne. Der er i øvrigt en interessant historie om bogen:

Hans Kirk kom til Gjøl på familie-besøg, og opholdt sig der en hel sommer. Men han har faktisk ændret på virkeligheden: i bogen er tilflytterne indre missionske, mens de lokale er glade grundtvigianere. Det var de ikke i virkeligheden, der var de alle indre missionske. De var bare uenige om, hvordan man er rigtig indre missionsk. Jeg har genset serien med den viden i baghovedet, og så bliver den mere forståelig.

Desuden har jeg en lille bonus-info: Dam, som startede fabrikationen af gjøl-troldene, kom fra en af de indre-missionske familier. Da han døde (for flere årtier siden), fandt hans familie ud af, at han havde meldt sig ud af folkekirken mange år forinden. Præsten ville derfor ikke have ham ind i kirken, selv om familien forsøgte alt for at overtale ham. Se det var vist årtiets skandale i Gøl det år.

Jeg har de sidste par dage set serien, og jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår den. Jeg er ikke specielt religiøs, og det er uforståeligt for mig, at man kan have så mange anfægtelser. Ikke at jeg på nogen måde vil underkende det. Jeg sad undervejs og overvejede, om serien virkelig var virkelighedsnær, og det er jeg stadig i tvivl om. Men den virker i hvert fald ikke missionerende, for den fremstiller godt nok ikke hverken kirke eller religiøsitet som særlig positive ting.

Eva Schwanenflügel og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ak ja Grethe Preisler
30. november, 2017 - 20:29

Jeg kan ikke snakke med dig. Det har vi prøvet før. Ærgerligt nok, men det kan jeg jo ikke gøre noget ved.