Læsetid: 5 min.

Netflix’ nye Atwood-serie er endnu et grumt hit – nu med morddømt (kyseklædt) stuepige

Det kriminalhistoriske periodedrama ’Alias Grace’ er den anden serie i år, der er baseret på en Margaret Atwood-roman. Tak for endnu en grum og intelligent historie med en analytisk skarp, underkuet kvinde i centrum
Med seks afsnit og et forholdsvis begivenhedsrigt plot har Netflix-versionen af Alias Grace ikke en jordisk chance for at imitere romanforlæggets komplekse struktur. Ikke desto mindre er det en imponerende adaption.

Med seks afsnit og et forholdsvis begivenhedsrigt plot har Netflix-versionen af Alias Grace ikke en jordisk chance for at imitere romanforlæggets komplekse struktur. Ikke desto mindre er det en imponerende adaption.

Sabrina Lantos

17. november 2017

For anden gang i år bliver en roman af den canadiske forfatter Margaret Atwood tilgængelig som tv-serie, og også denne gang er det en god nyhed. Ligesom den dystopiske Tjenerindens fortælling, der kom ud på HBO Nordic i foråret, er episodedramaet Alias Grace en grum og intelligent historie med en analytisk skarp, underkuet (og kyseklædt) kvinde i centrum.

Kvinden hedder Grace Marks (spillet af Sarah Gadon). Hun er irsk immigrant i det dengang britiske Canada og livstidsdømt for som 16-årig i 1843 at have medvirket til mordet på mr. Kinnear (Pauls Gross), som hun var i huset hos, og hans husbestyrerinde og elskerinde Nancy Montgomery (Anna Paquin).

Ifølge mr. Kinnears staldkarl, James McDermott, opfordrede Grace ham til at begå det dobbeltmord, han blev hængt for. Selv husker hun intet fra de timer, hvor mordet fandt sted. På sin advokats opfordring erklærede Grace sig skyldig for at få en mildere straf.

Ind i den undertrykte erindring

Så langt holder Margaret Atwoods roman fra 1996 – og Netflix’ miniserieversion af den – sig til det historiske forlæg. Den fiktive overbygning på beretningen om det aldrig opklarede dobbeltmord foregår 16 år senere, hvor lokale kræfter, der betragter Grace Marks som uskyldig, har hyret den amerikanske læge Simon Jordan (Edward Holcraft) til at udfærdige en rapport, som kan sandsynliggøre Grace Marks uskyld.

Med sig har dr. Jordan ideer fra den spirende psykiatriske videnskab og en ambition om at trænge ind i den traumatiske erindring, som Grace undertrykker.

Metoden er noget, der minder om psykoanalytisk samtaleterapi med fokus på drømme, associationer og sprogbrug. Meget moderne for 1859, og meget givtigt for historien, der således både handler om, hvad der skete den dag i 1843, og om hvordan fortællinger og erindringer konstrueres.

Grace og dr. Jordan mødes dagligt i guvernørens hus. Som en form for samfundstjeneste kommer hun en gang i mellem her og serverer for guvernørfruens spiritistkreds, som finder hende meget interessant. Blandt husets tjenestefolk er den morddømte kvinde mindre populær. 

Dr. Jordan beder Grace starte fra begyndelsen, og hun beretter om sin fattige families flugt fra det politisk urolige Irland, morens sygdom og død på overfarten, den alkoholiserede fars voldelige adfærd og den første stilling som tjenestepige i et fint hus i Toronto. Dårligdommene hober sig op i Graces livsfortælling, som er interessant som andet end traumatisk bagtæppe for den senere ulykke, fordi den hele tiden er fæstnet i en større fortælling om migration, britisk overherredømme og klassekamp.

HBO-seriens internationale succes, får nu også Lindhardt og Ringhof til at genudgive Margaret Atwoods fremtidsroman ’Tjenerindens fortælling’ i Danmark
Læs også

Grace er i udgangspunktet ikke selv politisk bevidst, hun har haft for travlt med at tage sig af sin egen og sine søskendes overlevelse. Men i Toronto får hun en ven i den lidt ældre, rebelske stuepige Mary Whitney, der gerne tager hende i skole. Mary Whitney forklarer Grace, hvad hun har brug for at vide, om hvordan regeringen, som er tro mod den britiske krone, undertrykker jævne folk, og om, hvordan mænd tror, de har ret til at gøre, hvad de vil med kvinder – og særligt stuepiger. 

Mænds følelse af ret til sex med stuepiger bliver et problem i en grad, der får Grace til at søge en ny stilling som stuepige på mr. Kinnears gård lidt uden for Toronto i håbet om, at det er nemmere som kvinde at holde sig ærbar og ugravid der. Her viser det sig dog, at herren i huset og husholdersken lever som mand og kone.   

Imponerende forenkling 

Alias Grace er ikke optaget i kølvandet på Tjenerindens fortællings succes, men samtidig med science fiction-serien. Faktisk forsøgte manuskriptforfatteren Sarah Polley første gang at købe filmrettighederne, da hun var 17 år og bogen udkom.

I den 500 sider lange roman er hvert kapitel betitlet med navnet på et traditionelt patchworkmønster på de tæpper, som Grace sidder og syr under samtalen med dr. Jordan. Det møjsommelige arbejde med at sammenføje lapper af forskellig form og farve til et større, betydningsfuldt mønster, bliver også introduceret som metafor for fortælling i miniserien.

Romanen selv lever op til sin centrale metafor ved at fungere som et patchworkarbejde af forskellige stemmer, litterære citater og uddrag fra historiske retsdokumenter  og -reportager.

Med seks afsnit og et forholdsvis begivenhedsrigt plot har Netflix-versionen af Alias Grace ikke en jordisk chance for at imitere romanforlæggets komplekse struktur.

Det er ikke desto mindre en imponerende adaption. Opgaven har bestået i at skære ned og forenkle – i modsætning til serieversionen af den kortere og i sin opbygning enklere Tjenerindens fortælling, hvor man har føjet til handlingen og fortsætter med at gøre det i sæson to, som er under udarbejdelse. Forenklingen skulle nødig gå ud over den tvetydighed og uafgørlighed, der kendetegner Alias Grace som roman, og det gør den heller ikke. 

Fortællingens forskellige niveauer står klart i forhold til hinanden. Der er Graces voiceover henvendt til den fraværende dr. Jordan, hvor hun reflekterer over, hvad han vil hende og hvorfor. Der er hendes genfortællinger under deres samtaler,  hans oplæsninger af de officielle beskrivelser af forløbet og deres indbyrdes diskussioner om, hvorvidt de kan være rigtige. Alle de forskellige – og indbyrdes modstridende – fortællinger om, hvad der skete i gerningsøjeblikket og tiden op til, er iscenesat i samme stil og sameksisterer på den måde som mulige forklaringer på gåden om, hvad det er, Grace ikke husker.

Hvert af seriens afsnit indledes som bogens kapitler med citater fra engelske 1800-talsdigtere, som man ikke umiddelbart har tid til at gruble over, fordi dynamikken mellem det, Grace fortæller, og den situation, hun fortæller det i, tager al ens opmærksomhed.

Margaret Atwood er populær hos serieproducenterne: Efter successen med ’The Handmaids Tale’ er også romanen ’Alias Grace blevet til en tv-serie – og bogen oversat. Foto fra serien: Netflix
Læs også

Det er påfaldende, hvor forskelligt visuelt udtryk science fiction-dystopien Tjenerindens fortælling og det kriminalhistoriske periodedrama Alias Grace har. Her falder sammenligningen ikke ud til periodedramaets fordel. Tjenerindens fortælling lykkedes med at konstruere en overbevisende udgave af samfundet Gilead, der voksede ud af ruinerne af USA. Stilistisk er den vanvittig elegant med uhyggeligt disciplinerede menneskeformationer og uniformer holdt i rødt, hvidt, grønt og sort.

Alias Grace foregår i en fra andre periodedramaer velkendt tid, og scenografien har et problem med simpelthen at ligne en scenografi. Især i begyndelsen af Graces historie, hvor rodet i de kummerlige migrantbarakker ikke roder særlig overbevisende, og hvor armoden ikke ligner armod. Baggrunden er, hvad enten vi er i Toronto eller ude på landet, helt todimensionel og tydeligt klistret på bagefter. 

Det (og så dr. Jordans ikke super elegant skildrede forelskelse i Grace) må man leve med. Det er ikke så svært, når man bliver belønnet med en stabilt spændende udredningssituation i guvernørens stadsestue og en overraskende og dejligt udknaldet finale.

Alle seks afsnit af ’Alias Grace’ er tilgængelige på Netflix

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu