Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

PLATT-FORM er plathedsekvilibrister af Guds nåde

PLATT-FORM på Edison er alt, hvad du drømmer om i en teaterforestilling op til jul: musikalitet, selvironi, sexismesatire – og et anarkistisk drys af Gud
Selvtilliden stinker skønt, når PLATT-FORM terroriserer både publikum og hinanden med idiotiske hovedbeklædninger og gakkede indslag om at være menneske lige nu.

Selvtilliden stinker skønt, når PLATT-FORM terroriserer både publikum og hinanden med idiotiske hovedbeklædninger og gakkede indslag om at være menneske lige nu.

Oliver Hoffmeyer

Kultur
24. november 2017

Det kan man da kalde en julegave! Alt, hvad der sker i PLATT-FORM’s nye juleshow, er fuldkommen formidabelt. Stemningen er forrygende plat – med en ydmygende satire, der ligger på grænsen til hærværk. Timingen er blæret, på kanten af det autistisk perfekte, når enhver pointe serveres som en fuldtræffer. Humoren er sygt sjov og netop så uforfængelig, at ingen af de tre performere går ram forbi.

En smule i overkanten er selvtægtsatire for performere med hang til selvspanking – og for tilskuere med trang til at se med. Det er simpelthen umuligt at vælge, hvem der er sjovest midt i alle modbydelighederne: Mille Lehfeldt, Laus Høybye eller Jakob Fauerby. De er alle tre plathedsekvilibrister af Guds nåde.

Svirp til tyskerne

Da PLATT-FORM præsenterede sit første juleshow for tre år siden, opnåede trioen straks en kultstatus – og en Reumert-nominering. Det var med forestillingen Har du set min nissehue? på det gamle Rialto på Frederiksberg. Nu har de tre gamle teatervenner så gjort det uundgåelige: De har gennemlevet skabelsen af den svære to’er, og så er de rykket ind på Edison med sikre hænder, flabede læber og elastiske lårsving.

Indledningen er faktisk et svirp til dansk teaters leflen for tysk teater – og ikke mindst for de tyske fatalistinstruktører, der bekæmper både skuespillere og publikum med revoltesnak. De tre performere er i hvert fald uimodståelige, når de ankommer til deres eget show iført sorte postpunkparykker, mens de vrænger ord som ’antikapitalismus’ med tysk-engelsk accent – og i øvrigt sviner publikum til med antisexistiske beskyldninger. Så er showet i gang!

Teater som hyggefilter

De tre galninge kommer vidt omkring i deres flyvske fantasirejse mellem ydmygelser, pinagtigheder, flovheder og alt det andet, der gør så herligt ondt sådan en vinteraften. De parodierer hinanden så begavet, at man knap nok kan nå at følge med. Intet er for småt – eller for stort. Flygtningekrisen? Bare rolig. Selvfølgelig har PLATT-FORM også husket denne uløselige situation som kollektiv depressionsfremmer. Men PLATT-FORM tilbyder elegant publikum at glemme alt om flygtningekrisen, for dette er ’teater som hyggefilter’, påstår de. Og lyver.

Oliver Hoffmeyer

Skøn aldersfascisme

De tre drevne PLATT-performere har selv skrevet teksterne og musikken, og de har endda også instrueret sig selv. Det er ret overnaturligt. Kun koreografien med de morsomme, synkrone hoppetrin i hvide sneakers har de overladt til Steffen Hulehøy Frederiksen – og deres sangmedleys er blevet arrangeret med skønne overgange af Dénise Stockmann. Egentlig virker PLATT-FORM mest af alt som en yngre selvtægtsudgave af Ørkenens Sønner. Med fisse, men uden fez.

Også aldersfascismen stortrives herligt i denne forestilling. Når Lehfeldt og Høybye håner den to år ældre Fauerby for hans 40-årige oldingestatus, er hævnen både sur og sød. Ikke mindst fordi Fauerby så senere får rollen som den altherskende Vorherre i hovednummeret over skabelsesberetningen om Adam og Eva. Der er i hvert fald nærmest ikke grænser for, hvad de tre galninge kan få ud af et ribben og et æble.

Samtidig er showet æstetisk set yderst nøjsomt. Selv paradisets have opstår bare i en stiliseret scenografi af ni farvede neonrør på bagvæggen, to walk-in-closets og en lysstribe i gulvpanelet. Hvor svært kan det være?

Kunstnerens kæft

Med denne forestilling får den danske revy samtidig en vidunderlig vitaminindsprøjtning. Der er nok i hvert fald adskillige revytekstforfattere, der bliver nødt til at tage på Edison for at overvære, hvordan PLATT-FORM’s tre ordfreaks så overdrevent effektivt rammer lige akkurat dén eftertragtede satirenerve, der giver ukontrollable lattertrækninger i ansigterne hos publikum. 

Formen er PLATT-FORM’s helt egen. Og tekstmæssigt spæder trioen kun op med et enkelt, klædeligt Bodil Jørgensen-citat om, at »når vi fucker med naturen/ så stiger temperaturen«. Desuden får ytringsfriheden i sig selv så mange tæsk, at det slidte ord næsten krøller sammen – af grin. Her hedder det ikke: ’Kunstner, bliv ved din læst!’. Nej, her er det kækt omformuleret til: »Kunstner, hold din kæft!«

Musikalsk synger de tre vilde performere med ukuelig sikkerhed og brillant øre for hinandens stemmer. Det er også derfor, at de slipper levende fra deres hundesvære julemedley, hvor de lægger ud med en trestemmig skønhedsversion af »Away in a Manger« og styrer lige lukt mod »Gloria In Excelsis Deo«. Uden at blinke.

Det er frygtløsheden, der gør PLATT-FORM så imponerende. Så pirrende. Og så komplet uimodståelig.

PLATT-FORM: En smule i overkanten’. Iscenesættelse, tekst og musik: Jakob Fauerby, Laus Høybye og Mille Lehfeldt. Koreografi: Steffen Hulehøj Frederiksen. Arrangør af medleys: Dénise Stockmann. Kostumer: Nicholas Nybro. PLATT-FORM hos Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison til 16. december 2017

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her