Læsetid: 4 min.

Ramt af en forbandelse kastet af en kejtet, sorgfuld 16-årig

Yorgos Lanthimos’ stilrene og stilfærdige horrorfilm ’The Killing of a Sacred Deer’ gør en sorgramt teenagedreng til udgangspunkt for en voldsom destruktiv kraft
Martin (Barry Keoghan) er en modsætningsfuld figur, og scenerne med ham er filmens mest fascinerende og uhyggelige. Han er både høflig og grænseoverskridende, lad i sin holdning og kraftfuld i sin adfærd, charmerende i den 14-årige Kims (Raffey Cassidy) øjne og tiltagende klam og uhyggelig i alle andres.

Martin (Barry Keoghan) er en modsætningsfuld figur, og scenerne med ham er filmens mest fascinerende og uhyggelige. Han er både høflig og grænseoverskridende, lad i sin holdning og kraftfuld i sin adfærd, charmerende i den 14-årige Kims (Raffey Cassidy) øjne og tiltagende klam og uhyggelig i alle andres.

Scanbox

9. november 2017

Da kong Agamemnon i Euripides’ tragedie Ifigenia i Aulis (405 f.Kr.) dræber en hjort, pådrager han sig gudinden Artemis’ vrede. Kongen er på vej i krig mod Troja, men Artemis, som er den vilde naturs gudinde, standser vinden, så hans flåde ligger stille. Som offer kræver hun, at Agamemnon dræber sin førstefødte datter Ifigenia.     

En lignende forbandelse er omdrejningspunktet i den græske instruktør Yorgos Lanthimos anden engelsksprogede spillefilm, The Killing of a Sacred Deer. Hjertekirurgen Steven Murphy (Colin Farrell) lever et liv, som lader til at være gennemsyret af kontrol og styr på tingene.

Steven arbejder på et velfungerende hospital, hvor grænserne for, hvad der kan gøres og kureres, hele tiden rykker sig. Han er gift med øjenlægen Anna (Nicole Kidman), med hvem han har to velopdragne børn og et smagfuldt indrettet hus. Efter at han er stoppet med at drikke, har han også styr på sine dæmoner, og hans kone har styr på hans seksuelle lyster, som indebærer et rollespil ved navn »fuld narkose«.

Den totale kontrol bliver udfordret, da først Steven og Annas søn, Bob (Sunny Suljic), og siden deres datter, Kim (Raffey Cassidy), på uforklarlig vis bliver lamme fra livet og ned.   

Foden i døren

Ved siden af sit ellers strømlinede liv har Steven en mystisk relation til den 16-årige Martin (Barry Keoghan). De mødes på en diner og konverserer stift, men vedholdende, tilsyneladende begge opsat på at holde relationen kørende. Steven åbner døren til sit hjem og til sin arbejdsplads for Martin, som sætter foden i døren.

Pludselig er han der hele tiden. Martin insisterer med en ildevarslende vedholdenhed på at komme tæt på Murphy-familien og på at føre Steven sammen med hans desperat ensomme mor (Alicia Silverstone).

Hvad det er, der knytter Martin til Steven, vil jeg ikke afsløre, men forbindelsen bliver stærkere og stærkere, indtil den bliver decideret overnaturlig og får The Killing of a Sacred Deer til at skride genremæssigt fra absurd drama til horror.

Martin er i Barry Keoghans perfekt castede skikkelse en modsætningsfuld figur, og scenerne med ham er filmens mest fascinerende og uhyggelige. Han er både høflig og grænseoverskridende, lad i sin holdning og kraftfuld i sin adfærd, charmerende i den 14-årige Kims øjne og tiltagende klam og uhyggelig i alle andres.

Den kropslige uro og uvanthed med de lange lemmer, som teenagedrenge kan være præget af, fremstår det ene øjeblik som en sårbarhed og det næste som kilden til en voldsom destruktiv kraft, Steven og Anna er nødt til at regne med. Martins stirrende blik virker skiftevis som et udtryk for social kejtethed og som en bevidst grænseoverskridelse.

Den horror, Lanthimos opbygger, er ikke baseret på effekter og chok, men på en snigende ubehagelig stemning af uafvendelig ulykke og uforklarlige hændelser. Overraskelsen over den ondskab, der er på færde, indfinder sig lige så langsomt.    

Som sofistikerede robotter

Skuespillet er over hele linjen lige så karakteristisk stift som i Yorgos Lanthimos tidligere film, Dogtooth (2009), hvor et forældrepar har valgt konsekvent at skærme deres tre voksne børn fra omverdenen, og den sorte sci-fi-komedie The Lobster (2015), hvor Colin Farrell også spillede hovedrollen som en enlig mand, der i løbet af en 45 dage lang indlæggelse på et hotel skal finde sig en partner eller finde sig i at blive forvandlet til en hummer.

Der er intet ubehjælpsomt over den stiliserede alvor, der kendetegner Lanthimos’ film. Tværtimod er det effektivt foruroligende at se den subtile dynamik mellem karakterer, der opfører sig som sofistikerede robotter. Det er ikke genkendelig standardpsykologi og spejling, Lanthimos går efter, men en urovækkende fremstilling af mennesker som lukkede psykiske kredsløb, der kæmper for at bevare kontrollen over deres egne og hinandens utilregnelige kroppe.  

Billedsiden gør også sit til at fremmane en modsætning mellem hospitalernes stringente, kliniske arkitektur og kroppenes sårbarhed. Lige fra filmens allerførste scene, som ret oppefra viser et dunkende hjerte, der er ved at blive opereret.

44-årige Yorgos Lanthimos er en af frontløberne i en ny, radikal generation af græske filmskabere, og i stiliserede, absurdistiske og ikke uhumoristiske film som Dogtooth, The Alps og The Lobster har han hudflettet både en kold, moderne verden og forkrampede menneskelige relationer
Læs også

Det er filmet på så nært hold, at det ikke fungerer som et element i et billede, men derimod udgør det meste af billedfladen, så man dårligt kan abstrahere fra dets umiddelbare udseende, farverne, fladerne, formerne og den måde, det bevæger sig på.

Det er et både dragende og frastødende syn, og det at drage og frastøde samtidigt er en disciplin, Lanthimos dyrker filmen igennem. At det lader sig gøre, skyldes ikke mindst Lanthimos’ faste filmfotograf, Thimios Bakatakis, som gør alle filmens rum dramatisk ladede og let forvrængede, ligesom de sociale interaktioner, der finder sted i dem.  

Til forskel fra Euripides’ tragedie, er der ingen guder, der opretholder lov og orden i The Killing of a Sacred Deer. I stedet er der en perverteret idé om retfærdighed, som udspringer fra en sorgramt teenagedreng og viser sig som uhelbredelig sygdom.    

 'The Killing of a Sacred Deer'. Manuskript: Yorgos Lanthimos og Efthymis Fillipou. Instruktion: Yorgos Lanthimos. Biografer over hele landet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer