Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Redaktionen elsker: Bare bestem dig og så gør det

YouTubeanbefaling: I den svenske minidokumentar ’Hopptornet’ ser man forskellige mennesker forsøge at samle mod til at hoppe fra en timetervippe. Det er smukke billeder af menneskelig ængstelse, som både er en gyselig og frydefuld oplevelse
I den svenske minidokumentar ’Ten Meter Tower’ ser man de medvirkende filmet frontalt fra et sted et stykke uden for den kant af vippen, de skal udover, og man ser, hvordan forskellige kroppe arter sig, når de skal overvinde sig selv og tage et spring

I den svenske minidokumentar ’Ten Meter Tower’ ser man de medvirkende filmet frontalt fra et sted et stykke uden for den kant af vippen, de skal udover, og man ser, hvordan forskellige kroppe arter sig, når de skal overvinde sig selv og tage et spring

Fra filmen

Kultur
3. november 2017

Der er en vis (og faktisk vild) afstand mellem at beslutte sig for noget grænseoverskridende og så at gøre det. Det kan man både se og mærke i den svenske minidokumentar Hopptornet, som under titlen Ten Meter Tower kan findes på Youtube.

I løbet af filmens 16 minutter og 13 sekunder ser man forskellige svenskere forsøge at samle mod til at hoppe ud fra en timetervippe. Det er alt, hvad der sker, og det er en både gyselig og frydefuld oplevelse, fordi al deres ængstelse og iver smitter og sætter sig i ens egen krop.

Ideen er enkel, og instruktørerne Maximilien Van Aertryck og Axel Danielsons dokumentation af den er vidunderlig. Man ser de medvirkende filmet frontalt fra et sted et stykke uden for den kant af vippen, de skal udover, og man ser, hvordan forskellige kroppe arter sig, når de skal overvinde sig selv og tage et spring, der ikke nødvendigvis er farligt, men som instinktivt føles sådan.

Ingen andre levende billeder har nogensinde fået min krop til at spjætte og bjæffe så spontant som de her smukke optagelser af mennesker, der er lige ved at springe og nogle gange gør det. Nogle gange vises de i split screen, så man er konfronteret med to gange frygthåndtering på én gang, andre gange fra siden, mens det heroiske spring bliver foretaget, eller i selvovervindelsesfejrende slowmotion, og for det meste frontalt med udsigt til alle tænkelige ængstelsestics.

Uanset om der står én eller to personer på vippen, er det dybt bevægende at se folk i badetøj prøve at samle eller indgyde mod. Min favorit er p.t. den midaldrende dame, der beslutter sig for at lade, som om at skridtet ud i luften bare er et hvilket som helst skridt.  

 

Serie

Redaktionen elsker

Hver uge anbefaler kulturredaktionen det fra den kulturelle verden, de har været mest optaget af i ugens løb.

Seneste artikler

  • Redaktionen elsker: Krystaller hjælper på alt

    23. februar 2018
    Tag en tur på Geologisk Museum, klap den kæmpe jernmeteorit i gården, og tjek krystalbutikken ud. Krystaller er sjove og smukke, fulde af farver og billigere end kunst. Og så giver de, faktisk, god energi
  • Tyler Cowen lefler aldrig for publikum

    23. februar 2018
    Samtalerne i ’Conversations with Tyler’ ender altid på den højeste hylde. Der er ingen lange indledninger om dette og hint, det er lige på og hårdt. Og så taler han med de mest elektriske hjerner i verden
  • Villaen fra ’Call me by your name’ er til salg – køb den!

    23. februar 2018
    Køb filmhistoriens allermest overdådige italienske villa fra Luca Guadagninos mesterlige kærlighedsdrama ’Call me by your name’. Den er rent faktisk til salg. Og den er alt, hvad drømme er gjort af
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Jeg gik engang derop med det forsæt at lave et hovedspring. Men det hele virker meget farligere når man først står der, så jeg tog fat om næsen, trådte et skridt frem og blev overrasket over hvor langt ned under vandet jeg nåede. Siden har jeg ikke haft noget at gøre deroppe.

Ja det er en fascinerende og rørende lille dokumetar:)